Hej

Først, selv om det nok er en stil du har tillagt dig, så husk:
STORE BEGYNDELSESBOGSTAVER EFTER PUNKTUM og ved
NY sætning hjælper på læsbarheden!!! Det er jo ikke en mobiltelefon
![Mobil [mobil]](./images/smilies/icon_mobil01.gif)
, det her!!! (Siger den gamle dansklærer)
Ja som du kan se, så hører dit indlæg tydeligt til under
PRÆSTATIONSANGST. Hele dit indlæg oser af præstation: Du (ikke føler men) tænker, "at jeg mister min maskulinitet og machorolle totalt når skidtet ikke virker". ... "er bange for at miste hende på det, hvis der ikke sker noget, meget hurtigt" ... " Endelig fik jeg drømmepigen" osv. Der er virkelig noget her, der skal indfries og sikres!
Du er bestemt
ikke den første mand, der oplever dette tilsyneladende paradoks, den mest attråede og så nægter pikken at medvirke.
Der er et begreb, der hedder
penisvisdom, det betyder, at kan det ene hoved ikke sige nej, så gør det andet hoved det.
Jeg tror vejen ud af problemet er at fortælle kvinden, at JA netop hun er grunden til at den midlertidigt strejker. Grunden er, at hun er så ualmindelig dejlig, at du i den grad vil vise dig som en mand for at være sikker på, at hun ikke går fra dig - og den indbyggede
frygt nægter din pik altså at leve under.
Så tålmodighed, god tid, lære hinanden at kende, ikke at skulle præstere noget - og fremfor alt at stoppe din fjendtlighed over for din pik (
skidtet). Pikke fungerer som andre vellystige væsener dårligt under tvang! Altså at stoppe tankerne og at komme ned i kroppen igen.
Den med at foreslå, at hun skal være sammen med andre mænd, synes jeg er at
undervurdere hende. Måske handler hendes frustration blot om, at du er frustreret, kvinder har det med at påtage sig skyld for alt muligt.

Læs mere i
PSYKE & SEX om
Potens - Præstationsangst
Du skal være velkommen til at skrive igen.