[b]Hej Iben[/b]

Midt i al sorgen ville jeg nok tage det fra den lidt lette side. Dels forklare, at hun så i min lange karriere ville være den første, der græd så længe, dels sige til hende, at jeg ville sørge for, at der var vand nok, så hun ikke dehydrerede, at jeg kunne hente en spand så, der ikke bliver oversvømmelse, og at jeg har masse af køkkenrulle. De færreste græder mere end 10-15 minutter.

Så ville jeg nok osse lidt mere alvorligt forklare hende om grådens betydning, at den er en måde af afstresse kroppen på (en slags brysthulemassage). Jeg ville nok osse fortælle om de 2 grådformer, den lettende gråd, [i][b]slippegråden[/b][/i] (der afstresser) - og [i][b]kaldegården[/b][/i] (en slags skjult vrede, der udmatter og ikke letter). Jeg ville demonstrere begge typer, så hun vidste, hvad jeg snakker om.

Og så ville jeg se, hvad hun sagde til det lille foredrag ... :1:
Det kunne jo tænkes, at hun i grunden [b]ikke[/b] vil af med sin smerte.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Kære Per Holm Knudsen

Hvad siger du til en klient, der fortæller, at hun ikke tør græde, fordi hun frygter, at hun ikke vil kunne stoppe igen, eller at det vil tage flere dage, før hun kan?

På forhånd tak

Iben