Hej mig

Her er der god grund til at forklare forskellen på at kunne og at ville. At kunne refererer til evner, og at ville refererer til viljen. Når du i overskriften skriver: "Går i baglås og kan ikke tage initiativ," så refererer det til dine evner, meeen den tror vel næppe du eller jeg på. Nej, der skulle jo nok have stået: "Går i baglås og vil ikke tage initiativ." ... "men jeg kan slet ikke tage initiativet" skal nok ændres til "men jeg vil slet ikke tage initiativet.

Dernæst er der en god grund til skelne mellem at føle og at tænke. Følelser kan vi ikke gør meget ved, men vi kan jo altid tænke anderledes. Når du skriver: "har følt at vi "Skulle" have sex hver weekend" ... "så jeg føler mig dum og afvist" ... "for jeg føler at det er vigtigt at vi gør det", så er det ikke noget du føler, det er noget du tænker.

Prøv at læse dine sætninger, når de lyder sådan: "har tænkt at vi "Skulle" have sex hver weekend" ... "så jeg tænker jeg, jeg er dum og afvist" ... "for jeg tænker at det er vigtigt at vi gør det".

Og samtidig så handler dit problem om din frygt for fremtiden, hvilket vel i grunden giver dig en grad af præstationsangst. Prøv om du ikke kan få lidt styr på dine tanker, og så prøv at være lidt mere i nu'et, det virker jo når du først har sex: "Jeg får naturligvis lyst når først vi går i gang".

Evt. kunne du måske have gavn af et par snakke med professionel psykoterapeut bl.a. for at få lagt oplevelserne med ex-kæresten bag dig, så de ikke styrer dine tanker nu.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej

Jeg er en kvinde omkring de 30, der har et stort problem.

Jeg er normalt udadvendt og taler gerne om sex - også min egen sexualitet. Jeg har vist en ret stor appetit på sex, og vil gerne eksperimentere - har både leget lidt med SM, haft sex med flere på en gang o. lign.

For nogle år siden var jeg i et forhold hvor sexlivet gik helt i stå grundet hans manglende lyst. Jeg beklagede mig ofte over det, men accepterede til sidst at sådan var det, indtil jeg en dag gjorde det forbi bla. af den grund.

I dag er jeg i et nyt forhold. Min kæreste er sød og vi har generelt haft et godt og spændende sexliv, men vi har da også haft vores problemer. Bla. fordi jeg er mærket af mit gamle forhold, og har følt at vi "Skulle" have sex hver weekend f.eks. (vi bor ikke sammen). Dette har jeg kæmpet en del med at komme igennem.

Når det så ind imellem er gået lidt ned ad bakke og vi ikke har så ofte sex som ellers kan jeg mærke at jeg går fuldstændig i stå.
Jeg kan være vældig tændt og have rigtig meget lyst, men jeg kan slet ikke tage initiativet, for jeg bliver bange for at han ikke har lyst, så jeg føler mig dum og afvist. Når først denne "klap" er gået ned forsvinder min lyst fuldstændig, for nu er jeg allerede begyndt at gå i selvsving og blive frustreret over hvorfor han dog ikke har gjort noget for at lægge op til mig, og at det vist iøvrigt er længe siden han sidst virkede rigtig vild efter mig. Skulle han så rent faktisk tage initiativet på dette tidspunkt har jeg slet ikke lyst mere, og ender med at bruge de første minutter på at spekulere videre før jeg kan nyde det.

Samtidig er jeg bange for at det skal gå galt med vores sexliv ligesom i mit gamle forhold, og at det med tiden, hvis vi har for sjældent sex, skal blive endnu sværere at tage initiativet.
Derfor ender vi med næsten altid at have sex når han tager initiativet, også selvom jeg måske ikke er tændt... for jeg føler at det er vigtigt at vi gør det. (Jeg får naturligvis lyst når først vi går i gang)

Jeg tror kun jeg har sagt nej til ham et par gange i de par år vi har været sammen... måske er det for nemt for ham?? Men jeg har ikke lyst til at sige nej, bare for at sige nej!

Jeg er ved at være godt frustreret, så jeg håber meget at du kan hjælpe.

Mvh.
mig