Hej lmet

Som jeg læser dit indlæg, så har forholdet været dødt og slut for dig i længere tid, så det handler i grunden ikke om, hvad I gør, men langt snarere om, hvad du vil. At du gør dig det klart.

Det kunne evt. være en ide, at I prøvede med noget PARTERAPI, men måske var det endnu bedre, at du fik en snak med en professionel psykoterapeut for at afklare, hvilke valg du har lyst til at træffe med dit liv nu.

Du kan jo f.eks. prøve Ebbe Scheel Krügers PARTEST.

Inden du vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Ved ikke hvor jeg skal starte... Men min mand og jeg har været gift i 20 år kendt hinanden i 24 år. Har 2 voksne børn på 19 og 22 år der er flyttet hjemmefra. Vores forhold har altid været meget godt eller meget skidt. Jeg er meget social - og han har meget nok i os ... ikke så glad for fester, gæster osv. og slet ikke de sidste 2-4 år.

Jeg er 45 - han 49. Han spiller golf ... så ofte han kan ... det siger mig intet ... vil hellere være sammen med venner over en fl. vin en øl ... en middag...

Vi har det sidste års tid haft sex max. 8-10 gange.. han er erektions probl. og jeg har ikke lyst til sex .... med ham.. har de sidste gange gjort det af pligt.

Han er sød og rar .... men lidenskaben er forsvundet. Vi har været ved at gå fra hinanden mange gange osse imens børnene var små.

Vi har aldrig været gode til at snakke dybt om tingene ... typisk ender det med tavshed ... fra min side i en længere periode .. hvor han venter på at det går over .. at jeg blir god igen ... og det blir jeg så ... for det er hårdt.
Han har altid fortalt mig 1 - 4 x daglig at han elsker mig ... så de ord har mistet deres betydning i mit univers.

Jeg føler vi lever et forhold som venner der holder af hinanden men ..... som har pligt sex en sjælden gang i mellem.

Når vi er sammen med jævnaldrene par ...vores dejlige venner...blir jeg deprimeret over at se hvor dejligt de har det med hinanden.. er opmærksomme og kærlige over for hinanden... det er sket mange gange..
Når vi er sammen med dem...danser jeg med dem ...når vi har fået noget af drikke. Min mand er så begyndt at drikke vand eller cola / skal lige se noget på computeren osv.... han vil ikke miste kontrollen siger han.
Udadtil har vi ladet som om...i lang tid... Men vores børn har ku mærke det... de kender stemningen fra deres barndom...

For 3 dage siden sagde jeg det så til ham... ville at vi sku sælge huset og flytte hver for sig... blive skilt...

Han blev rystet, græd.. kan ikke forstå det og jeg har næsten ikke flere ord... synes jeg i årevis har forsøgt at forklare hvad jeg gerne ville på alle fronter.

Han har så fået mig overtalt til at han flyttet ind i vores kolonihavehus på ubestemt tid... men at vi inden for sommermånedene skal finde ud af hvad vi skal.. Men jeg er kommet til at sige at det kan være vi kan blive kærester igen ... måske i hver vores bolig ... og måske er det bare et falsk håb for ham jeg ved det ikke ... Han skal flytte derind i weekenden... hvordan kommer jeg / vi videre herfra ?? Hjælp