af Gæst » 11. jun 2009 10:57
Hej Per,
Da jeg var fjorten mistede jeg min far. Han døde af to blodpropper i hjertet. Selvom det stadig gør ondt, føler jeg egentlig, at jeg er kommet over det eller i det mindste har stabiliseret mine følelser omkring det.
Eller det troede jeg i hvert fald, jeg havde. Men for en måned eller to siden begyndte min mor date en mand - hun har datet før, men aldrig mere en to dates med den samme. De har gået 2-3 dage hver uge. Og selvfølgelig ønsker jeg, at hun bliver lykkelig igen og finder en hun kan dele sin tilværelse med - jeg har tilmed opmuntrede hende til at gå ud med ham så tit, hun havde tid. Efter et stykke tid inviterede hun ham med hjem for at præsentere ham for mig og min bror og så var det at det slog klik for mig. Det gjorde så ondt at se min mor smile forelsket til anden mand end min far og se hende gøre tilnærmelser ham. Jeg kunne knap nok tale til ham uden at sige noget spydigt - og det gjorde selvfølgelig min mor ked af det, hvilket blot gjorde alting endnu værre. Jeg savner min far og ønsker kun at det skal være ham og min mor, samtidig med at jeg ønsker, at hun finder lykken med en anden. Det gør alt sammen rigtig ondt både på mig og min mor - at jeg ikke bare udelukkende kan være glad på hendes vegne. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal håndtere de her følelser. Min mor går i baglås, når jeg prøver at tale med hende om det og jeg vil så gerne, at jeg kunne byde hendes kæreste, eller hvad han nu er, velkommen, så jeg ikke skræmmer ham væk og gør min mor endnu mere ked af det.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre og hvordan jeg kan bearbejde de her negative følelser.
Mvh
Pernille, 20 år.
Hej Per,
Da jeg var fjorten mistede jeg min far. Han døde af to blodpropper i hjertet. Selvom det stadig gør ondt, føler jeg egentlig, at jeg er kommet over det eller i det mindste har stabiliseret mine følelser omkring det.
Eller det troede jeg i hvert fald, jeg havde. Men for en måned eller to siden begyndte min mor date en mand - hun har datet før, men aldrig mere en to dates med den samme. De har gået 2-3 dage hver uge. Og selvfølgelig ønsker jeg, at hun bliver lykkelig igen og finder en hun kan dele sin tilværelse med - jeg har tilmed opmuntrede hende til at gå ud med ham så tit, hun havde tid. Efter et stykke tid inviterede hun ham med hjem for at præsentere ham for mig og min bror og så var det at det slog klik for mig. Det gjorde så ondt at se min mor smile forelsket til anden mand end min far og se hende gøre tilnærmelser ham. Jeg kunne knap nok tale til ham uden at sige noget spydigt - og det gjorde selvfølgelig min mor ked af det, hvilket blot gjorde alting endnu værre. Jeg savner min far og ønsker kun at det skal være ham og min mor, samtidig med at jeg ønsker, at hun finder lykken med en anden. Det gør alt sammen rigtig ondt både på mig og min mor - at jeg ikke bare udelukkende kan være glad på hendes vegne. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal håndtere de her følelser. Min mor går i baglås, når jeg prøver at tale med hende om det og jeg vil så gerne, at jeg kunne byde hendes kæreste, eller hvad han nu er, velkommen, så jeg ikke skræmmer ham væk og gør min mor endnu mere ked af det.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre og hvordan jeg kan bearbejde de her negative følelser.
Mvh
Pernille, 20 år.