Hej baremig

Først og fremmest så er det godt, at du har fået lukket op for det og, at du er begyndt på at få psykoterapi, som kan hjælpe dig af med dine traumer.

Det er jo ærgerligt for dig, at overgrebene står i vejen for, dels at du kan få dig en kæreste, dels at du er angst for kropslig kontakt, og endelig at du så ikke kan lade en læge undersøge dig. Man har et udtryk, der lyder: Angst er liv, der ikke leves. Og din beskrivelser passer jo godt på det udtryk.

Jeg tror ikke, at samtaler er nok. Jeg tror, at du skal have en terapiform, der inddrager din krop aktivt sådan, at du kan tilbage-erobre din krop. En terapiform, som jeg har anvendt i mange år og som er yderst effektiv, er CHOKTRAUMETERAPI.

Hvad frygter du ved den fysiske kontakt?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Jeg er en kvinde på 30 år der har en indgroet angst for den gynækologiske undersøgelse. Ja faktisk for alt der har med nøgenhed at gøre, klarer ikke at vise min krop for nogen som helst.

Lidt baggrundsviden er nok nødvendigt. Har været udsat for incest da jeg var 9 år, ikke af min far, men en anden mand i nærmeste familie. Dette endte i samleje, det eneste jeg nogen sinde har haft. For efter dette har jeg ikke ville have nogen at røre ved mig, dette inkl forældre .... så kæreste har jeg aldrig haft, da jeg ikke kan klare at nogen rør ved mig uden at få det dårligt, både psykisk og fysisk. Kom først frem med hvad der er sket for et par år siden, og har det sidste års tid gået til psykolog ... dette har indtil videre ikke hjulpet på min frygt for berøring, men på meget andet.

Nu er problemet at jeg bliver ved med at få de der indkaldelser til undersøgelse for livmoderhalskræft, men jeg tør bare ikke, jeg ved udmærket godt hvordan undersøgelsen foregår og at det er kortvarigt og ikke gør ondt .... men jeg har en helt ubeskrivelig frygt for denne undersøgelse. Er desuden klar over at det er vigtigt at blive undersøgt, og da jeg har haft samleje er risikoen for at være smittet med HPV jo til stede, og jeg burde blive undersøgt ... Men hvad gør jeg??? Min angst er ikke bare lidt bekymrethed, men desideret frygt. Min læge kender til min baggrund men ikke min angst for undersøgelsen..