af O.J » 6. jun 2010 15:22
Hej Per,
Tak for din tilbagemelding og uvurderlige hjælp i sådanne situationer, hvor man er efterladt til sig selv og de mange nedbrydende psykologiske tanker.
Mht. dine spørgsmål er det sådan, at:
Rejsning godt kan opnås ved onani, omend efter anstrengelse, da situationen ikke lige frem er farvet af lyst, men nærmere ønsket om at prøve min fysiologiske respons, hvilket i sig selv rent psykisk kan virke hæmmende tror jeg.
Tidligere svigt af lignende art har jeg faktisk oplevet for mange år siden, men det gik over af sig selv. Fandt ud af dengang, at det nok var præstationsangst, for problemet gik over, da jeg begyndte at kunne dyrke samleje uden problemer igen.
Konfliktsky er jeg nok en smule, og med hensyn til stress er jeg måske stresset pga. en stor eksamen lige om hjørnet, men tør ikke bruge det som et forsvarsskjold i min situation - har trods alt haft det her liv i mange år.
Morgenrejsning har jeg engang imellem, men føles ikke så stærk og hård som den har været, og det set i forhold til kun for at par måneder siden.
Jeg har lidt den en bekymring/mistanke, at min kontante fokus på problemet kan have en direkte og modsatrettet effekt på problemet. Virker som en selvforstærkende proces, men på den anden kan jeg ikke afvise fysiologiske forholde, men kan det virkelig vende så hurtigt?
Kan ikke se en vej ud her.
Med venlig hilsen
Den meget angstfyldte og fortvivlede.
Hej Per,
Tak for din tilbagemelding og uvurderlige hjælp i sådanne situationer, hvor man er efterladt til sig selv og de mange nedbrydende psykologiske tanker.
Mht. dine spørgsmål er det sådan, at:
Rejsning godt kan opnås ved onani, omend efter anstrengelse, da situationen ikke lige frem er farvet af lyst, men nærmere ønsket om at prøve min fysiologiske respons, hvilket i sig selv rent psykisk kan virke hæmmende tror jeg.
Tidligere svigt af lignende art har jeg faktisk oplevet for mange år siden, men det gik over af sig selv. Fandt ud af dengang, at det nok var præstationsangst, for problemet gik over, da jeg begyndte at kunne dyrke samleje uden problemer igen.
Konfliktsky er jeg nok en smule, og med hensyn til stress er jeg måske stresset pga. en stor eksamen lige om hjørnet, men tør ikke bruge det som et forsvarsskjold i min situation - har trods alt haft det her liv i mange år.
Morgenrejsning har jeg engang imellem, men føles ikke så stærk og hård som den har været, og det set i forhold til kun for at par måneder siden.
Jeg har lidt den en bekymring/mistanke, at min kontante fokus på problemet kan have en direkte og modsatrettet effekt på problemet. Virker som en selvforstærkende proces, men på den anden kan jeg ikke afvise fysiologiske forholde, men kan det virkelig vende så hurtigt?
Kan ikke se en vej ud her.
Med venlig hilsen
Den meget angstfyldte og fortvivlede.