[b]Hej Iben[/b]

I reglen ved den part, der har det/de gamle traume(r), jo godt, at det forholder sig sådan, og så vil jeg foreslå, at vi arbejder med det i en terapi, hvor jeg ofte synes, at det er en god ide, at partneren er med, det vil nemlig give en bedre og dybere forståelse af og for hinanden. På den måde er der næppe heller den store risiko for, at den ene bliver syndebuk. F.eks. anvender jeg det ikke så sjældent ved [b][url=http://psyx.dk/ctt.htm]CHOKTRAUMETERAPI[/url][/b].

Andre gange kan jeg godt foreslå den ene at komme alene nogle gange. Så det er ikke enten det ene eller det andet - men både og. :1:

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Kære Per

Hvis du sidder med et par i terapi og den ene del af parret er meget påvirket af en traumatisk hændelse tidligere i livet (et traume, som ikke er helt fordøjet/bearbejdet) og det samtidig er tydeligt, at den udtalte sårbarhed på grund af traumet smitter meget af på parrets dynamik og parrets trivsel, vil du så foreslå vedkommende individuel terapi, eller hvad kunne du mon finde på at gøre?

Jeg tænker, at en risiko kunne være at gøre denne ene part til "syndebuk" for parrets mistrivsel - og at den anden nærmest kunne bruge det imod vedkommende. Eller hvordan ser du det?

På forhånd tak

Iben