[b]Hej (U)Velkommen[/b]

Dit problem er et godt eksempel på, hvorfor "[b]føle[/b]" fører til fejlanalyse og handlingslammelse, f.eks. når du skriver: "jeg [b]føler[/b] mig ALTID uvelkommen", "Jeg [b]føler[/b], at jeg er et til overs og et problem. Jeg [b]føler[/b] virkelig, at jeg er til fare for stemningen og, at jeg er ansvarlig...".

Lad os prøve at erstatte "føle" med f.eks. "[b]tænke[/b]", så vil det være: "jeg [b]tænker[/b] mig ALTID uvelkommen", "Jeg [b]tænker[/b], at jeg er et til overs og et problem. Jeg [b]tænker[/b] virkelig, at jeg er til fare for stemningen og, at jeg er ansvarlig...". Det er nok, det du gør, og samtidig beskriver det vældigt godt mekanismen.

Eller lad os prøve med "[b]opleve[/b]": "jeg [b]oplever[/b] mig ALTID uvelkommen", "Jeg [b]oplever[/b], at jeg er et til overs og et problem. Jeg [b]oplever[/b] virkelig, at jeg er til fare for stemningen og, at jeg er ansvarlig...". Og her er spørgsmålet så, gør du virkelig det?

Forskellen er, at følelser er noget der kommer til os, dem kan vi ikke gøre noget ved, de er der bare - så når du "føler", så er du osse berøvet handlemuligheder.
Tanker kan vi altid tænke anderledes, og oplevelser kan analyseres, får du virkelig en kold skulder af de andre, og gør de dig ansvarlig for stemningen.

Man kunne måske beskrive det, som du "tænker" dig til, som en lidt bagvendt form for selvoptagethed, hvad du osse selv er opmærksom på.
Du kan måske ændre dit tankemønster, ved at stille dig spørgsmål om, [b]hvad fordelen er for dig[/b] ved at tænke på den måde? Er det en form for beskyttelse? Hvis, hvordan hjælper det dig så?

Det er ofte helt almindeligt for børn af alkoholikere at have en lav selvoplevelse/følelse. Måske kunne du starte med at finde dig et andet pseudonym her end "Uvelkommen" :1:.

Tak for rosen, du skal skam være velkommen til at indstille mig til en eller anden pris :2:.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Kære Per, kæmpekæmpekæmpekæmpe ros for dit FRIVILLIGE arbejde her! Det er så meget, du gør for os alle, at du burde få et eller andet mere end vores taknemmelighed :-)

Mit problem... jeg føler mig ALTID uvelkommen - selv i selskab med min famlie. Jeg føler, at jeg er et til overs og et problem. Jeg føler virkelig, at jeg er til fare for stemningen og, at jeg er ansvarlig - har stemningen i mine hænder (ret egocentreret tanke - og belastende).
Når jeg bliver inviteret med til noget, bliver jeg mistroisk og føler, at de gør det af tvang. Jeg føler mig ganske enkelt uvelkommen.

Et andet problem, som jeg føler, er relateret, er... når jeg har en fyr på krogen, som lader til at ville gøre et godt indtryk og er dejlig aktiv og initiativrig, og som jeg bliver interesseret i, føler jeg mistro og lyst til at tjekke og kontrollere - selv de mindste og mest uskyldige ting kan gøre mig mistroisk. Jeg har fået ødelagt det et par gange, og mine veninder plejer at være ærlige: "Du ved godt, at du leger med ilden, ikke?".

Jeg kunne godt slette min facebook og smide min mobil væk og på den måde eliminere mine muligheder for at blive mistroisk. Men jeg er mere interesseret i, hvorfor jeg er afhængig af idéen om at blive afvist og om ikke at være velkommen og om at være "i vejen" hos min egen familie. Jeg har endda fortalt det til min kloge mor for længe siden og fortsat. Min følelse er der endnu.

Kan det hænge sammen med, at der gik nogle år, hvor jeg ikke så min far, efter mine forældres skilsmisse? Han havde et alkoholproblem under deres 11 års ægteskab.

Ja jeg ved det virkelig ikke...

På forhånd stort kram og tusind tak!