Hej Vædderen

Det bedste er faktisk at stille dine spørgsmål til ham. Helt konkret.

Hvordan kan jeg bedst give dig plads? Har du brug for, at jeg kontakter dig? Og du kan sige til ham, at du vil være meget glad for nogle anvisninger, for så kan du meget bedre slappe af i forhold til ham.

Du kan give ham forståelse for, at det er helt ok og selvfølgeligt, at han har brug tid og rum til at bearbejde skilsmissen - og at du ikke går nogen steder, fordi han har brug for at finde ud af sin nye situation. Og at du i øvrigt synes, at han er en gennemført vidunderlig mand.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej.
Jeg tror faktisk bare jeg vil fortælle vores historie - og så kan jeg jo se om der kommer en masse gode svar.

Sidste år i Maj, var jeg så heldig at møde en vidunderlig mand. Vi blev introduceret for hinanden gennem venner, og da han på daværende tidspunkt var midt i en skilsmisse, brugte vi en god måned på at date og se hinanden an inden vi kom kæresteforholdet nærmere. Det var en rigtig dejlig periode, som jeg er glad for vi tog os tid til.

Skilsmissen havde mange årsager, men de primære var at hans kone var utro, og at han fik en svær depression. Min kæreste har været i behandling for depressionen (både samtale og medicinsk).

I de forgangne 8 måneder er der sket en hulens masse ting. Han er flyttet fra sit tidligere hjem og ind i eget rækkehus, han har delt børnene med sin eks, taklet livet, brugt en masse tid med mig. Vi har til sammen 4 børn, som nu alle er involveret.
Mine 2 er store, og blev ret hurtigt informeret om vores forhold, da de kendte min kæreste fra forskellige andre sammenhænge. Hans børn, er blevet kørt stille og roligt ind i det hele, og fik først at vide vi var kærester efter 6 mdr.
Indtil nu, har det hele kørt rigtig godt og vi har alle været glade.

Men nu er der sket det at min skønne kæreste er rendt ind i en livs krise. Han gik direkte fra sin kone og over til mig, og fik aldrig rigtig bearbejdet skilsmissen. Og oven i det hele er han nu kommet ind i året hvor han fylder 40.

Han er ikke typen, der lukker op og fortæller en masse. Men han har bedt om at få noget plads til at finde sig selv, for at kunne finde mig og ham for alvor.
Han siger at han elsker mig, og det holder jeg fast i, og som sådan fornemmer jeg ikke at han er på vej væk.

Hvordan giver jeg ham bedst plads? Skal jeg slet ikke kontakte ham?? Lige nu skriver jeg 2 sms'er til ham om dagen - en godmorgen og en godnat.
Er han bange for at lukke op, fordi hans tidligere psykiske problemer blev katalysatoren til skilsmissen?
Hvordan viser jeg ham bedst at jeg elsker ham, og at ingen svaghedstegn hos ham kan få mig til at forlade ham?
Han er en gennemført vidunderlig mand, og jeg vil bare så gerne hjælpe ham til at få det bedre.

På forhånd tak for hjælpen.