[b]Hej kwinde[/b]

Nu skriver du ikke, hvor længe du har dannet par med din kæreste?

På sin egen underfundige måde, så har du jo i grunden fundet dig et masochistisk forhold :1:. Du har en fantasi om, at din kæreste har forestillinger om en ideel partner, som du ikke kan leve op til, og at han derfor i grunden ikke tænder på dig. Lidt snurrigt, og i grunden er det jo din projektion af dit eget problem på din kæreste. Din kæreste er ikke den ideelle seksuelle partner. Inden i dit hoved er der en forestilling om, hvordan en sådan absolut [b]ikke[/b] sød og høflig sexpartner ville ordne dig seksuelt. Og den fantasi tænder dig fysisk.

Noget andet er så, at den form for "masochisme" (dit forhold) ikke tænder dig seksuelt. Forholdet er rart og godt på de praktiske og måske andre følelsesmæssige områder. Du kunne måske - som en mulighed - osse tænke, at du ud over din kæreste har brug for en dominant elsker, som du kunne udleve dine masokistiske lyster med. Hvorfor nøjes med én, hvis to er bedre? Sådan fornuftigt talt! :1:

Om du kan være det bekendt over for dig selv, ved jeg ikke, (masochister underlægger sig så meget :1:), men måske var det en ide at få snakket med din kæreste om det. Hvem ved, hvad der kan dække sig under det høflige og søde? :twisted: Måske går han rundt med de samme tanker. Måske er han osse masokist. Og tag snakken mens tid er.

Og tak for rosen - og jeg er ikke den, der siger nej til en pris ... :2:

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Kære Per,

du er simpelthen så storsindet med denne side. TAK!

Jeg danner par med en mand, der ikke tænder mig fysik. Lige fra begyndelsen har det været et tvivlsspørgsmål for mig, men grunden til jeg gik ind i det og ikke har ladet ham gå, er, at han som person er lige efter min bog på ALLE andre områder.
Det er nu heller ikke direkte dårlig sex, vi har, men jeg føler mig ikke seksuelt tiltrukket af ham (vi er lidt for ens). Faktisk føler jeg mig næsten utiltrækkende sammen med ham, fordi jeg tænker, at hvis jeg ikke tænder på ham, så tænder han nok heller ikke på mig (jeg har nærmest en opskrift inde i mit hoved på, hvordan hans ideelle partner vel ser ud...). Men jeg synes dog, at han er smuk, så jeg frastødes på ingen måde.
En anden ting er, at jeg nok er masochistisk anlagt, og min partner er altså meget høflig og sød. Kan det være årsag nok til, at jeg ikke tænder på ham, tror du?

Så hvad er din erfaring, og hvordan lyder det her i dit hoved? Kan jeg være det bekendt overfor mig selv og ham at byde os sådan et "tørt" seksualliv, eller er det okay, fordi vi begge har sådan lidt "fornuftige" grundsyn?

På forhånd tak! Du skal vide, at jeg husker dine ord om at indstille dig til en eller anden pris...