Hej
Jeg er en kvinde på 44, som er gift med mit livs kærlighed.
Jeg har været førtidspensioneret i mange år p.gr.a voldsom fibromyalgi,en ødelagt ryg og kronisk depression, men er så velmedicineret som det kan lade sig gøre.
Min mand er godschauffør og har tit lange arbejdsdage.
Vi har pt. været sammen i 16 år og vores kærlighed er kun blevet stærkere og dybere med årene.
Vi har førhen haft et velfungerende sexliv, med god sex i perioder tit og ofte, i andre (eksempelvis stressede) perioder knap så tit.
Min mand har altid kunnet tænde mig let og ekstremt hurtigt. Tit kunne et "tantekys" være rigeligt.
Jeg er en af de heldige kvinder som har let ved orgasme.
Vi har som mange andre haft vores problemer i samlivet - men har hidtil altid kunnet løse dem.
Vi elsker begge to at nusse og kæle - også uden at det nødvendigvis behøver betyde sex.
Jeg har en mand der altid kysser mig kærligt farvel og goddag og dagligt fortæller mig han elsker mig.
De sidste 4 år har vi haft min mor boende - hun var højt elsket af hele familien (OGSÅ af min mand

)
Hun døde efter lang tids svær sygdom i december 2011.
Jeg er nu ved at gå i overgangsalderen. Med uregelmæssige menstruationer, svedeture,og tørre slimhinder til følge.
Min læge har givet mig medicin for svedeturene, og lokalt østrogen til slimhinderne. Han vil meget nødig give mig egentlig hormonbehandling, da jeg er en ret stor pige.

Medicinen er kørt ind og fungerer over al forventning.
Men den sexlyst jeg efterhånden har manglet de sidste 5 måneder er ikke kommet tilbage.
Er det mon overgangsalderen der spiller mig et puds, og hvis det er tilfældet kommer min sexlyst så nogensinde tilbage, eller er det psyken, der er gået i baglås?
Jeg ved bare at jeg føler mig HELT forkert, og har det vildt dårligt over det.
Min søde mand tager der helt roligt og siger "rolig nu - det skal nok komme igen".
Men hvad nu hvis det ikke gør......