At leve med en incest ramt

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om INCEST OG SEKSUELLE OVERGREB
Besvar
Frank

At leve med en incest ramt

Indlæg af Frank »

Hej

Vi er et par der har et problem. Jeg (manden) har en enorm sexlyst, men ikke mere end lyst til sex 2-3 gange om ugen. Hun har desværre været ude for incest som lille (3-6 år ca.). Derfor kræver hun meget tryghed før der kan blive den mindste snak om sex, og føler sig meget presset af mig. Og jo mere presset hun føler sig jo længere går der imellem.(tit 3-6 mdr.). Det gør det heller ikke bedre at jeg har svigtet hendes tillid ved bl.a. at stjæle fra min arb.plads og blevet dømt for det.

Problemet er at min trang stiger mig til hovedet og er tæt på at gøre overgreb på hende om natten ved at jeg beføler hende se intime steder, hvilket hun bestemt ikke bryder sig om. Hun har endvidere svært ved at, jeg ser pornofilm for at få taget trykket en gang imellem, hun syntes nemlig det er ulækkert og væmmes ved mig når jeg ser dem.

Har du nogle kloge ord til hvad vi kan gøre. Er der nogen mulighed for at vi begge kan få tilfredsstillet vores behov. Jeg har jo ikke bare lyst til at onanere, jeg har enormt lyst til hendes krop, fordi jeg selvfølgelig syntes hun er dejlig. Jeg kan heller ikke onanere når hun er i nærheden, så går hun helt i baglås.

i håb om svar.
Frank
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: At leve med en incest ramt

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Frank

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men at have lyst til sex 2-3 gange om ugen er ikke "et enormt sexbehov", men svarer nok meget godt til hvad mange mennesker m/k har lyst til - det er altså et ret gennemsnitligt behov.

Det fremgår ikke af dit spørgsmål om din kone har fået arbejdet med de overgreb hun har været udsat for som barn, det lyder ikke umiddelbart som om hun har. For hende er sex formentligt forbundet med pres, tvang og overseksualisering. Ikke sjældent sker der det, at den slags ubearbejdede traumer bringer én ind i lignende situationer senere hen i livet - hun har svært ved at få lyst til dig og du kommer ufrivilligt til at presse hende og den gamle situation er genetableret.

Hvad angår incest-delen så vil jeg stærkt opfordre jer til at din kone får behandlet de gamle traumer, så de ikke fortsat skal være med til at styre hendes/jeres liv og seksualitet.

:idea: Inden I vælger en psykoterapeut eller sexolog så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.

Nogen kvinder har meget svært ved at forlige sig med at deres mænd godt kan lide at bruge pornografi til deres onani - prøv at læse de mange indlæg i PSYKE & SEX om Pornografi.

:idea: Og kig under KVINDER OG PORNOGRAFI og MÆND OG PORNOGRAFI her i PSYKE & SEX DEBAT

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "INCEST OG SEKSUELLE OVERGREB"