Hej der!
Mit navn er Mikkel og jeg er 20 år gammel. For en små 3 år siden havde jeg mit første seriøse parforhold som også var med min første seksuelle partner. I den første stykke tid gik alt sammen fint og jeg var jo glad. Men så skete der det, hvilket jeg er lidt usikker på i hvilken rækkefølge osv., at jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn til en masse ting. Hvad med hendes udseende, er jeg tilfreds med det? Hvad med hendes væremåde, er den irriterende? Alle sådan nogle ting, osv. Jeg blev generelt god til at finde den mindste ting, og gå total i selvsving med at gøre det til et kæmpe problem for mig.

Alle disse ting resulterede i at jeg gik og havde det dårligt (hver gang jeg fik en tanke i en af de retninger ville jeg få lidt kvalme). Det endte jo så sjovt nok med (Ligesom Pavlovs hund) at jeg forbandt en masse ting med at have det skidt, bl.a. bare at kigge på hende, eller at spise mad. I lang tid holdt jeg det ud, fordi jeg mente, at jeg kunne finde en løsning og finde min gamle forelskelse frem igen, og at jeg ikke turde såre hende. Men til sidst måtte jeg indse, at jeg var nødt til at afslutte forholdet. Men da jeg gjorde dette, var skaden sket. Og over de næste par års tid havde jeg en masse bøvl at gå med. Til at starte med var det bare en mild spiseforstyrrelse, men da jeg begyndte at se en ny pige så kom alle de gamle vaner (at få det dårligt ud af ingenting) tilbage igen. Og sådan blev det ved. Uanset hvad jeg gjorde, så kom det igen. Til sidst endte det med, at jeg gik og havde det så dårligt med mig selv at jeg overvejede selvmord, men heldigvis kom jeg til lægen inden det, og blev indlagt på psykiatrisk hospital.

Min diagnose efterfølgende er, at jeg har været nede med en depression, og så er jeg en Højt sensitiv person. Og det er begge to ting, som jeg kan forholde mig til. Men problemet er, at min indgroede angst er der stadig. Og nu har jeg mødt en ny, jeg er meget glad for, men samme tid, så er der alle de gamle dårlige vaner som gør mig bange for at åbne mit hjerte helt op og falde pladask igen. Så derfor spørger jeg her, ved du hvad jeg kan gøre? Hav i mente, at jeg jo som sagt er 20, jeg skal starte nyt studie til august i Odense og har derfor ikke synderligt mange penge til overs, da jeg skal flytte hjemmefra. Men når det så er sagt, så spørger jeg igen? Hvad har du af råd, teknikker og hvad der ellers findes af hjælp, som kan give mig et bare nogenlunde normalt forhold igen?

Hej næsehornet

Nu ved jeg ikke, hvorfor du lige har valgt "næsehornet", som jo både er en tykhud og temmelig aggressivt, hvis man krydser dets vej.

Min første tanke, når jeg læser dit indlæg er, er du perfektionist?

Mit næste spørgsmål er, hvad er fordelen ved dine tanker om kvinderne?

Det er klart, at når man stresser sig selv med en masse negative tanker, så er vejen til en depression lige for, men der er/var jo en grund til, at du valgte at tænke negativ om kvinderne. Hvordan gavner de tanker dig? (Jeg ved godt at du ikke synes tanker er rare - men vi gør sjældent noget uden, at der er en (måske skjult) gevinst.)

Forelskelse var kun relativt kort - 6-12 mdr. og så forandre følelserne sig til noget andet. Se under FORELSKELSE

Prøv at svar på de 2-3 spørgsmål, og så vender jeg tilbage.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk