Angst og vejrtrækning

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om ANGST
Besvar
else eriksen

Angst og vejrtrækning

Indlæg af else eriksen »

Kære Per Holm Knudsen

Af forskellige grunde har jeg desværre en del angst for tiden. Jeg har ladet mig fortælle, at et af midlerne, jeg kunne bruge her, er at lære at trække vejret ordentligt og dybt. Det skulle handle om at få trukket vejret ned i maven og mellemgulvet frem for at lade det blive oppe omkring brystet, som jeg desværre gør det. Jeg ville meget gerne trække vejret dybere; men jeg kan ikke finde ud af hvordan, jeg skal gøre. Kan du hjælpe mig her og give mig nogle fiduser til, hvordan jeg kan få luften ned i maven.

Med håbefulde hilsner

Else Eriksen
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Angst og vejrtrækning

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Else Eriksen

Det er korrekt, at for lidt vejrtrækning er en væsentlig del af angstoplevelsen. Der er lavet mange beskrivelser af, hvad angst er. Jeg vælger at arbejde med den model, der siger, at angst er kontrol af grundfølelserne glæde - sorg - vrede - seksuel lyst. Disse følelser kan forstærkes eller formindsket gennem vejrtrækningen, jo mere luft, jo mere følelse, jo mindre luft, jo mindre følelse og desto mere angst. Eller som min gode ven Ebbe siger: Angst er liv der ikke leves. Ordet angst kommer af latin angustiae, der betyder snæverhed.

Der er flere måder at forbedre sin vejrtrækning. Vil man gøre meget ved det, kan man f.eks. opsøge en afspændingspædagog. Men en måde kan være at tømme sine lunger aktivt, altså presse så meget luft ud som muligt, så vil luften automatisk strømme ind igen.
En anden måde er at fylde sine lunger med luft og så "hoppe" med sin mellemgulvsmuskel, mens man holder luften. Derpå tømme lungerne for luft og igen "hoppe" med mellemgulvsmusklen, man holder luften ude.
En tredje måde er at forstille sig, at man kan trække sit vejr helt ned i bunden af maven og aktivt bruge maven til at fylde luft i lungerne.

Og her er så et par sider på nettet med vejrtrækningsøvelser:

Vejrtrækningsøvelser – eller hvordan bryder man sit vejrtrækningsmønster?

Ove B. Wadum: Hovedpine og Migræne - Der kan gøres noget ved det! (sundhedsguiden.dk)

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
else eriksen

Angst og vejrtrækning

Indlæg af else eriksen »

Kære Per Holm

Mange tak for dit fyldige og indholdsrige indlæg. Jeg tygger godt på det og nærlæser og efterprøver det.

Kærlig hilsen

Else Eriksen
Besvar

Tilbage til "ANGST"