Ubehagelige drømme

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om DRØMME
Besvar
Gæst

Ubehagelige drømme

Indlæg af Gæst »

Hej Per,

Jeg er en pige på 20. Jeg mistede min far da jeg var 14, siden da har jeg haft rigtig ubehagelige drømme, som gentages igen og igen.
Den første drøm handler om min mor. Hun er i bil på vej til Århus. Hun har en lilla udgave af en af min fars trøjer på. I et sving (jeg ved lige præcis hvor det er) støder hendes bil sammen med en lastbil. Ruden knuses og der ryger noget fra lastbilen ind (måske metal fra taget) igennem ruden, som knuser min mor. Hun dør på stedet. Drømmen er meget detaljeret og rigtig uhyggelig. Det gør ondt at se min mor dø fra mig og det gør mig så bange. Jeg vågner altid op grædende og utrolig bange. Jeg er rigtig bange for det vil ske i virkeligheden, især drømmen er så specifik og altid den samme. Ind imellem snakker hun i mobiltelefon, men det er også den eneste variation drømmen giver.

Den anden drøm er om min kæreste, som jeg fandt sammen med som 17 årig. Han er i Ebeltoft. Han går enten fra Kvickly mod superstop eller omvendt. Sol skinner. Men da han går over fodgængertorve rammes han af en bil, hvilket sender ham i koma. Han dør hvad der føles som kort tid efter på hospitalet.

Drømmene er meget skræmmende og gør mig utrolig bange. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med dem. Jeg har kun fortalt min kæreste om dem, da han et par gange er blevet vækket af min gråd. Han bliver utrolig ked af det og siger at det vil aldrig ske, men ellers ved han heller ikke hvad jeg skal gøre for at få dem væk.

Jeg håber du kan hjælpe mig.

Mvh Pernille
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Ubehagelige drømme

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Pernille

Hvordan døde din far? Hvor var din mor i forhold til dig, da han døde? Var hun så optaget af sorg, at hun var svær at få kontakt med? Hvordan fik du hjælp, da din far døde?

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Gæst

Indlæg af Gæst »

Han døde af hjertestop.
Ja hun var meget optaget af sin egen sorg og mest af alt var hun så vred på min far, at jeg ikke havde lyst til at tale med hende om ham. Hun bebrejdede/bebrejder ham stort set alt, og hun var meget vred over "at han kunne finde på at dø fra os".
Jeg har snakket en del med min mormor, som selv arbejder med mennesker i sorg, og lidt med min kæreste, men han har svært ved at håndtere det.

Hvordan får jeg drømmene væk?
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 2: Ubehagelige drømme

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Pernille

Drømme går væk, når man går ind i dem og prøver at forstå, hvad de i grunden betyder. Den måde, jeg plejer at arbejde med drømme, er udsprunget af gestaltterapien. Der siger man, at alle dele af drømme er dele af én selv.

I den første drøm kan vi måske holde din mor uden for som en del af dig, men lastbilen er en del af dig. Som jeg så din drøm, derfor mine spørgsmål, så døde din mor fra dig, da din far døde, og det er du rigtig vred over. Og det gjorde ondt på dig, at hun var så vred på din far, at hun ikke kunne se/rumme din smerte. Du kunne ikke forstå hendes (naturlige) vrede mod din far, der døde fra hende og dig, det fjernede hende endnu mere fra dig. Ikke kun mistede du din far, du mistede osse din mor.
Kunne denne måde at se drømmen på sige dig noget?

Den anden drøm kunne være et udtryk for, at du er angst for at miste din kæreste, og at du ikke har nogen kontrol over, at det kunne ske. Samtidigt dør forholdet mellem jer lidt, fordi du ikke kan nå ham med indholdet af dine drømme.
Kunne det give nogen mening?

Og husk, at det er min måde at se dine drømme på. Der kan sagtens være mange andre elementer i dem, som jeg ikke kender, fordi jeg ikke kender dig og din historie.

Læs hvad jeg har skrevet i Grim drøm

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "DRØMME"