Er der en forbindelse mellem seksualitet og angst?

Her kan du komme med generelle spørgsmål, svar og kommentarer om SEKSUALITET
Besvar
TheCarl

Er der en forbindelse mellem seksualitet og angst?

Indlæg af TheCarl »

Spørgsmålet: "Er der en forbindelse mellem seksualitet og angst?" har optaget mig en del. Det er der naturligvis, når vi taler om seksualforskrækkelse, om at være blevet hæmmet af en streng opdragelse eller modsat have været udsat for overgreb. Men kunne man forestille sig en kobling, der går den modsatte vej? Det kunne jeg godt tænke mig at høre andres mening om. Nedenfor følger mine overvejelser derom.

I Sigmund Freuds "3 afhandlinger om sexualteorien" forekommer sted følgende passage:

Det er let både ved samtidig iagttagelse og senere udforskning, at konstatere, at alle mere intensive affektprocesser, selv de skrækbetonede former for ophidselse, griber over på seksualiteten, hvilket iøvrigt kan give et bidrag til sådanne sindsbevægelsers patogene virkning. Hos skolebarnet kan angsten for at blive eksamineret, spændingen ved en vanskelig opgave, få betydning både for seksuelle ytringers gennembrud og for forholdet til skolen, idet der under sådanne omstændigheder hyppigt optræder en pirringsfølelse, der opfordrer til berøring af genitalia, eller en pollutionsagtig proces med alle dennes forvirrende følger. Børnenes adfærd i skolen, en adfærd, der stiller lærerne over for så mange gåder, fortjener i det hele taget at blive sat i relation til børnenes spirende seksualitet. Den seksuelt ophidsende virkning af mange i sig selv ulystbetonede effekter: ængstelse, gysen, gru, holder sig hos et stort antal mennesker også senere hen i livet og er vel forklaringen på, at så mange mennesker jager efter sådanne sanseindtryk, når blot visse biomstændigheder (tilhørighed til en skinverden, læsning, teater) dæmper ulystfølelsen.

Freud fremsætter dette som en blot iagttagelse. Det er lidt som at sige: "Der er dådyr i skoven". Det kan være rigtigt nok. Men det forklarer ikke, hvor dådyrene kommer fra, hvad de laver i skoven eller hvad et dådyr overhovedet er.

Om meget andet af det, der står i nævnte bog, kan man muligvis være uenig i forklaringerne, men må dog anderkende dem som reelle forsøg på at kaste lys over et mysterium. I forhold til dette spørgsmål lader Freud imidlertid mysteriet blive stående i al sin gådefuldhed.

Flere andre steder i bogen skriver han om modsatrettede udslag af samme grundtendens, f. eks. sadisme og masochisme, ligeledes om tendenser der kan flyde to veje. Som det fremgår af citatet, har Freud ingen problemer med at se det som et udslag af forklædt seksualitet, hvis jeg kravler op i en halsbrækkende forlystelse i Tivoli eller går ind og ser en gyserfilm.

Hvad der derfor undrer mig, er, at den tanke slet ikke faldt ham ind, at ligesom seksualiteten kan forklæde sig, således kan andre ting måske forklæde sig som seksualitet. Hvis dette er tilfældet, ville det være et væsentligt bidrag til en forklaring på en mængde besynderligheder.

Lidt længere fremme i bogen har Freud nogle betragtninger om, at enhver psykisk spænding principielt er et ubehag, men at den seksuelle spænding er forbundet med lyst, hvorefter han kommer med en række overvejelser om dette tilsyneladende paradoks, men vel at mærke uden at slutte tilbage til det tidligere afsnit om affekter. Ikke desto mindre kommer han så snublende nær tanken, at det skulle være mærkeligt, om den ikke var røget igennem hans hoved, selvom han så valgte ikke at nedskrive den.

Lad mig her fremsætte en række almindeligt som kendsgerninger accepterede forhold.

1) Det er et nært forhold mellem de to drifter seksualitet og aggressivitet. Når mange dyr kun angriber, hvis de føler sig truede, må angst åbenbart kunne give sig agressive udslag. Når nu de to drifter er nært forbundet, hvorfor skulle angst så ikke også kunne give sig seksuelle udslag?

2) Det er helt almindeligt at have seksuelle fantasier om ting, man ikke ville have lyst til i virkeligheden. Det kan i mange tilfælde gå videre endnu til ting, man for alt i verden vil undgå i virkeligheden. Som fysisk drift synes seksualiteten her at adskille sig fra andre fundamentale behov, f. eks. sult. Vi kender alle den oplevelse at komme ind et sted, hvor der dufter af god mad, man mærker en rumlen i maven, appetitten stimuleres. Kommer man derimod ind et sted med en grim lugt dæmper det appetitten, kan i særlig slemme tilfælde medføre opkastning. Hvordan skal man så forklare, at det på seksualitetens område undertiden er netop den "grimme lugt", der skærper appetitten? Kunne det være en måde at gøre det slemme mindre slemt?

3) Par, der har været i en livstruende situation, vil når faren er drevet over, ofte spontant kaste sig over hinanden i hæmningsløs parring. Man kan betragte dette som ren overlevelse, et "hurra - vi lever". Men det er vel også muligt at se det som en slags bagvendt chokreaktion.

Jeg nævnte under punkt 2, at ligefremme rædselsvisioner kan udgøre indholdet i en seksuel fantasi. F. eks. har jeg engang hørt om en sygelig jaloux kvinde, der havde det sådan, at noget af det mest ophidsende hun kunne tænke på, var , at forestille sig sin kæreste være sammen med en anden. Der kunne nævnes mange andre eksempler, men dette ene er ganske illustrativt.

Jeg hælder til at mene, at seksualiteten under visse omstændigheder kan anvendes som en nødventil. Netop fordi det er en spænding, kan den sættes i stedet for andre spændinger. Frem for en yderst ubehagelig spænding sætter man ganske enkelt en minde ubehagelig i dens sted. I stedet for at få et rystende angstanfald, kan man altså onanere og dermed lindre spændingen - i det mindste for en tid.

Denne løsning er selvsagt ikke omkostningsfri. Er den drevet ud til et punkt, hvor man kun kan bruge sin seksualitet som nødventil for alle mulige andre psykiske rørelser, der er af mere plagsom karakter og sværere at få hurtigt ud af systemet, har man dermed også udelukket sig selv fra en almindelig og lystfuld seksualitet, da den jo netop er blevet en måde at afvikle ulyst.

Jeg skal ikke kunne sige, om der går en strømning den modsatte vej, således at personer, der har oplevet seksualitet som noget, der er forbundet med angst, er særlig tilbøjelige til at gibe til denne nødløsning. Det forekommer mig sandsynligt, at det kunne være sådan. Men jeg vil ikke gisne derom.

Derimod er "nødventil-teorien" en mulig forklaring på den grimme lugts gåde. Ved at overbevise sig selv om, det det er en herlig duft stimuleres appetitten, og stanken bliver tålelig.

Det er så blot tanker, jeg har gået og gjort mig. Jeg er ikke fag-psykolog, blot et reflekterende menneske. Netop derfor ville jeg være glad for at høre, hvad andre tænker om disse ting. Er det helt hen i vejret hjernespind, eller kunne der være noget om snakken?
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Er der en forbindelse mellem seksualitet og angst?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej TheCarl

Nu er jeg ikke ekspert i Freud og alle hans teorier, men vi skylder ham utvivlsomt meget som en blandt flere store foregangsmænd/kvinder.

For at gøre tingene en smule enklere om, hvad følelser er, så vælger jeg at bruge en gestaltpsykologisk model, der siger, at der findes 4 grundfølelser.

1. Glæde - 2. Sorg - 3. Vrede - 4. Seksual lyst

Det karakteristiske ved de 4 følelser er, at dem kan du regulere ved dit åndedræt. Jo mere du trækker vejret, jo mere forstærker du dem. Jo mindre du trækker vejret, jo mindre kan du mærke dem. Vi har jo et ganske udmærket udtryk, der hedder at give luft for sine følelser.

Med den model kan vi iøvrigt så osse beskrive, hvad angst er. Angst stammer bl.a. fra latin: angustiae = forsnævre, når vi dæmper vores følelser ved at indsnævre luftindtaget og udlade at give udtryk for vores følelser, ja så bliver vi angste.

Angst er med andre ord mangel på reaktion - eller som det osse kan beskrives - liv der ikke leves.
Hvad du beskriver er nok snarere frygt = forestilling om en kommende fare/trussel - eller rædsel = du står over for en fare/trussel.

Aggression betyder at gå frem mod - det vil sige f.eks. gå frem mod truslen, eller frem mod et sikkert sted. Der produceres adrenalin for at reagere, og adrenalin-ophobning kan nemt give seksuel lystfølelse = svarende i øvrigt til - liv der leves - aktiverede grundfølelser.

Nogen mennesker holder meget af adrenalin-sus, hvad enten det er at udsætte sig for "halsbrækkende forlystelse", "gyserfilm", masokistiske lege, "fantasier om utroskab" osv.

Så måske kan vi bedre forstå adfærden ved studier af virkningen af hormoner - end Freuds tanker, der blev produceret i en helt anden tid og helt anden kultur.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
TheCarl

Re: Er der en forbindelse mellem seksualitet og angst?

Indlæg af TheCarl »

Hej Per

Tak for dine kommentarer hvoraf jeg finder flere tankevækkende!

Dog må jeg sige, at jeg i hovedsagen føler, at du misforstår mig.

For det første handler det ikke så meget om Freud, som jeg forøvrigt absolut ikke er nogen nogen fan af. I forhold til de store pionerer er jeg langt mere jungiansk orienteret. Jeg brugte blot Freuds tanke om et afsæt. Et forsøg på at tydeliggøre, der åbenbart har virket modsat hensigten.

En af de ting, jeg har det lidt svært med omkring Freud, er netop hans idé om, at alt muligt er forklædt seksualitet. Så, nej - det er faktisk ikke det, jeg støttet op om. Jeg fremhævede denne tanke hos ham, for at kunne fremsætte den modsatte: hvem siger at det ikke kan gå den modsatte vej, og alt muligt ikke kan forklæde sig som seksualitet.

Jeg kunne også have taget udspring i alt mulig andet. For så vidt ville det være mere oplagt at bruge Kierkegaard, der kalder angsten en sympatisk antipati og en antipatisk sympati, altså noget der både tiltrækker og frastøder. Det kan godt gå i spænd med din udlægning om det ulevede. For det, der (ifølge Kierkegaard) kommer til syne i angsten, er livet og mulighederne. Men at ikke turde gribe mulighederne, at leve med store ophobninger af ulevet liv... Hvis det ikke skulle være en psykisk spænding, hvad er da?

Lad mig gøre helt tydeligt, at jeg er helt med på at skelne mellem frygt og angst. Jeg træder ud på vejen og har ikke set mig for, og er lige ved at blive kørt ned. Ja - i den situation vil naturligvis alle blive vældig forskrækkede. Men hvis man har stået og set 20 gange til både den ene og den anden side og forvisset sig om, at der ingen biler er, men dog ikke tør gå over. Ja - det bliver jo til noget ulevet. For symbolikkens skyld kan vi jo forestille os, at der ligger et medborgerhus på den anden side af vejen, hvor der sker en masse spændende ting. Dem kan man jo så ikke komme til at deltage i, hvis man ikke tør gå over vejen.

Her er det så, at jeg tænker, at hvis man nu har denne fobi, men pludselig bliver seksuelt opstemt ved tanken om at blive mast under en bil, så forekommer det at være den mest oplagte forklaring, at man har erstattet en spænding med en anden, fordi det simpelthen er for skræmmende og ubehageligt at tænke tanken til ende, så hellere trække på en analogi mellem krop under bil og kroppe oven på hinanden.

Skal man betragte tingene i forhold til en indre virkelighed, så må det at gribe mulighederne kontra det ulevede vel især handle om udvikling, indsigt og des lige. Sådanne muligheder gives der netop i en spændingstilstand. Men det kræver, at man kan være i den, udholde den. Hvis man finder udveje til at blive den kvit, har man snydt sig selv for en udviklingsmulighed.

Her synes jeg du vender eksemplet med den jaloux kvinde på hovedet. Der var jo ikke tale om, at hun fantaserede om at begå et sidespring, en leg med det farlige på den måde. Jeg betegnede hende som sygelig jaloux, fordi hendes jalousi var helt ubegrundet. Hendes kæreste var troskaben selv, og hun hæmmede i øvrigt hans udfoldelsesmuligheder i en sådan grad, at jeg har svært ved at se, hvordan det overhovedet skulle have været muligt for ham at være utro. Så skal vi tale om det ulevede, kan man roligt sige, at hun ikke blot ødelagde en masse muligheder for sig selv, men også for sin partner.

Det er naturligvis let nok at diagnosticere: dyb personlig usikkerhed, bange for ikke at slå til, ikke være elskværdig, bange for at blive svigtet, forladt, forrådt. Følgelig brugte hun sin kæreste som et redskab til selvpåskønnelse, et projekt, der naturligvis var dømt til at mislykkes. Når billedet af kæresten sammen med en anden dukkede op i hovedet på hende, var der deri en mulighed for selvindsigt, men ved at projicere hele herligheden ud på den ydre verden, gik den tabt.

Jeg ved ikke, om jeg fik udtrykt mig ualmindelig klodset og uklart, siden du slet ikke fangede pointen, men fik noget nær det modsatte ud af mine tanker. Men for at undgå yderligere misforståelser så lad mig kommentere dit svar lidt mere i detaljen.

De fire grundfølelser. Det lyder rigtigt. Blot vil jeg tilføje, at de alle fire er aktivt orienterede, og det er vel også derfor, at man om du siger, har brug for at "få luft for dem". Men man kan vel også tale om en hviletilstand. Her er der ikke noget, som presser sig på, og dermed heller ikke noget, der skal ud. Det er vist nok en almenmenneskelig erfaring, at kraftige udslag af alle de fire ting, du nævner, efterfølges af udmattelse. Hvor ekstatisk begejstret man end måtte være, kan man ikke blive ved at hoppe rundt og juble. I sorgen får man grædt ud. I raseriet får man raset ud, og det seksuelle - ja, det giver vel sig selv. Så at vælge en af disse fire og løbe linen ud, kan påviseligt være en måde at nå fra spænding til hvile.

At få luft. Et glimrende billede. Angst så at ikke få luft. Det passer jo glimrende sammen med, at folk ofte i forbindelse med angstanfald taler om kvælningsfornemmelser. Men hvis man - som jeg om ikke hævder, så dog overvejer som en plausibel mulighed - kan udskifte forskellige spændinger med hinanden, så er det jo bestemt ikke sikkert, at det er den rigtige luft, der lukkes ud af ballonen. Hvis man i stedet for at sige fra over for en eller anden, hvor det er påtrængende at gøre det, får det ud på anden måde, ja - så er der heller ikke blevet løst noget ved problemet, man har blot midlertidigt fået en slags "falsk luft" for det. Hvis nogen jogger ind over mine grænser, bør jeg naturligvis lade dem vide det. Men hvis jeg er tilstrækkelig konfliktsky, er det måske ikke bare svært at sige det, men muligvis også at indrømme behovet over for mig selv. At det ikke bliver sagt hæmmer ganske rigtigt mit liv. At få afløb for det gennem nødventil er jo netop ikke en løsning. Selvom man naturligvis må sige, at onani er en særdeles fysisk og aktiv handling, så er det i bund og grund mangel på reaktion, hvis man går hjem og tager en spiller, i stedet for at tage en konflikt. Hvis min cykel er punkteret, hjælper det jo heller ikke noget, at jeg går ind og skifter en elpære, bare fordi det er lettere end at lappe cykel.

Du kender måske Sneakers' sang om "Voodoo". Den handler om en fyr, der bliver mobbet af det, der skulle være hans kammerater, og derfor sidder og prikker i dukker der hjemme. Det er en måde, at å afløb på. Men er det en reaktion i egentlig forstand? Er det, som du kalder det, at gå frem imod? Det gør han jo netop ikke.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det tydeligere, end jeg gjorde i mit oprindelige indlæg, hvor jeg skrev:

"Jeg hælder til at mene, at seksualiteten under visse omstændigheder kan anvendes som en nødventil. Netop fordi det er en spænding, kan den sættes i stedet for andre spændinger. Frem for en yderst ubehagelig spænding sætter man ganske enkelt en minde ubehagelig i dens sted. I stedet for at få et rystende angstanfald, kan man altså onanere og dermed lindre spændingen - i det mindste for en tid.

Denne løsning er selvsagt ikke omkostningsfri. Er den drevet ud til et punkt, hvor man kun kan bruge sin seksualitet som nødventil for alle mulige andre psykiske rørelser, der er af mere plagsom karakter og sværere at få hurtigt ud af systemet, har man dermed også udelukket sig selv fra en almindelig og lystfuld seksualitet, da den jo netop er blevet en måde at afvikle ulyst.."

Hormoner. Du må rette mig, hvis jeg tager fejl. Men er det ikke de samme kemiske stoffer, der udløses i kroppen i forhold til noget skræmmende, uanset om det er en reel eller indbildt fare?
Hvis det er det samme, der sker på det rent kemiske plan, uanset om jeg står over for en bølle, der vil slå mig ned, eller jeg går i panik ved tanken om at gå ind i en elevator, så synes der da på netop det niveau ikke at være synderlig grund til at skelne skarpt mellem frygt og angst. Men her er det muligvis mig, der har misforstået dig, for ærlig talt er jeg lidt i tvivl om, hvad du egentlig mener med din afsluttende bemærkning.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 2: Er der en forbindelse mellem seksualitet og angst?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej TheCarl

Hvis jeg har forstået dig ret, så er det du vil ind på bl.a. overspringshandlinger, og her kan onani sagtens være en god og lettende overspringshandling.

Med hensyn til den skinsyge kvinde, så skaber fantasierne om kærestes utroskab frygt, og her kan sex (samlege eller onani) udmærket udløse den indre frygtskabte spændingstilstand.

Mht. bølle / elevatorpanik - så er begge nok snarere rædsel - man står lige overfor den reelle (bølle) eller indbildte (elevator) fare.

Der indgår mange kemiske forbindelser i reaktioner, der medfører kamp eller flugt, f.eks. store mængder adrenalin, det kan bl.a. mærkes i underlivet og kan tolkes/mærkes som en seksuel spænding/lyst.

Min afsluttende bemærkning siger blot, at vi ud over psyke og vores tanker osse er biologiske væsner, der kan reagere instinktivt - og at vi ret beset vel i grunden er en samling kemiske processer :2:.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "SEKSUALITET (GENERELT)"