En smule deprimeret

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer DRENGE OG PSYKEN
Besvar
Brugeravatar
Anonym1
Tilmeldt bruger
Indlæg: 92
Tilmeldt: 23. jan 2007 18:48

En smule deprimeret

Indlæg af Anonym1 »

Tidligere var jeg meget oppe på mærkerne mht. mit udseende og forklarede, hvor dårligt jeg havde det, og nu er det noget andet som er galt...

Jeg føler mig deprimeret og jeg synes det går ud over min skolegang og mine forældre. Jeg føler mig virkelig umotiveret til at gå i skole, lave lektier og mest af alt at høre efter i timerne når min lærere underviser. Derudover synes jeg selv at jeg er enormt grov overfor mine forældre, og specielt min far. Jeg synes min far er irreterende næsten uanset, hvad det er han siger, og det er selv når tingene er ment i venlighed, såvel som skældende. Min mor har jeg bare en kort lunte overfor og synes at hun spørger alt for meget.. Det resultere ofte i at jeg er grov overfor mine forældre, selvom de i grunden intet har gjort galt og ikke har haft nogle dårlige intentioner overhovedet. Det der er galt er egentlig at alt ved mine forældre bare irreterer mig. Det gælder alt lige fra hvordan de snakker, hvordan de griner, hvordan de spiser. Alt irreterer mig bare, og jeg kan bare ikke lade være med at blive virkelig irreteret og frustreret på dem!

Jeg synes/tror ikke at det er mine forældre som selv udløser at jeg bliver irreteret på dem, men nogle problemer jeg har for tiden med nogle af mine nærmeste venner og føler at de på en måde fryser mig lidt uden for fællesskabet og så alligevel ikke, men jeg har bare brug for alt for meget opmærksomhed fra dem og har brug for at være sammen med dem hele tiden fordi jeg bare elsker dem så højt, men de synes jeg er for desperat og ivrig efter hele tiden. Det er lidt svært at forklare, men mest præcist er at jeg ikke får særlig meget tilbage i forhold til hvad jeg giver og det tærer enormt på mig, og giver mig den følelse at de ikke gider mig og tager afstand. Derudover er jeg begyndt at blive enormt anspændt når jeg er sammen med dem af frygt for at jeg skal komme til at sige noget forkert og miste dem, og blive ensom.

Det jeg føler som min depression er at jeg føler mig ensom, og at folk altid misforstår mig selv når jeg mener det allerbedste for dem. Det tærer enormt på mig.
Brugeravatar
Anonym1
Tilmeldt bruger
Indlæg: 92
Tilmeldt: 23. jan 2007 18:48

Indlæg af Anonym1 »

Jeg har mest af alt bare lyst til at være alene, høre noget musik, tænke over tingene og læse bøger og tænke endnu mere. Selvfølgelig har jeg også lyst til at være sammen med mine venner, men jeg har tit bare ikke overskud til rigtig at foretage mig noget. Føler ikke jeg rigtig har lyst fordi jeg hellere bare være vil være for mig selv og slappe af.

Måske overdriver jeg.. Men det er noget i den her retning jeg har det.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: En smule deprimeret

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Anonym1

Jeg tror såmen blot, at du er ved at komme i puberteten, så får man det nemt sådan, som du har det lige nu. Det gælder både, hvad angår dit forhold til dine forældre og til dine venner. Du kunne måske overveje, om dine venner har lidt ret i, at du er for meget oppe på mærkerne nogen gange.

Og så lige lidt dansklærer - du har en gennemgående stavefejl i dit første indlæg - den optræder mindst 5 gange - kan du finde den? :1:

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "DRENGE OG PSYKEN"