Onani mens jeg er der?!

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG ONANI
Besvar
Mun

Onani mens jeg er der?!

Indlæg af Mun »

Min kæreste og jeg har et dejligt og eksperimenterende sexliv. Vi bor ikke sammen men ses ca. 3 gange om ugen. Han har et stort forbrug af porno og onani. Jeg er helt klar over og har intet imod at man tilfredsstiller sig selv, dog ligger mit problem i at han går ind i et rum en halv times tid og fornøjer sig selv mens jeg så kan sidde og vente til han bliver færdig. Jeg tilbyder altid at hjælpe ham hvis jeg ikke selv er "istand" til at have sex med et blowjob, mest for hans skyld men også pga at jeg derigennem får lidt intim tid sammen med ham. Jeg ved godt at man ikke kan sammenligne sex mellem 2 parter og så onani .... men jeg har det bare ikke fint med det. Det skal lige siges at han har en sexfantasi han ikke vil fortælle om og han har haft denne siden teenageårene og jeg ved at det er det han kigger på når han tilfredsstiller sig selv. Det er ikke noget han vil dele med mig og måske også derfor bryder jeg mig ikke om det.

Det er fint nok at have sine fantasier men hvis man ikke har tænkt sig at dele dem så skulle han nok aldrig have fortalt mig om det, føler hele tiden jeg skal leve op til et eller andet jeg ikke har en chance for at vide hvad er, undtagen at det tænder ham helt vildt og det er det han bruger til at onanere. Og så er der jo det med at kunne mærke at han har tilfredsstillet sig selv og derfor bliver mere fjern og knap så kærlig, for så er der jo ikke noget han skal "bruge" mig til på det plan .... dog tænker han ikke lige over hvad jeg har brug for.

Jeg synes ikke det er fedt når jeg selv har brug for at være nøgen og mærke ham, at han selv har klaret det. Jeg vil selvfølgelig gerne have at han bruger sin liderlighed på mig. Og det ødelægger min lyst til ham og inden jeg ser mig omkring er jeg bange for at vi er røget ind i ond spiral, hvor han klare den selv og jeg helt mister lysten til ham ..... hjælp?
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Onani mens jeg er der?!

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Mun

Jeg synes, at du lyder til at være ret storsindet [thumbsup], og storsindet skal selvfølgelig heller ikke drives for vidt.

Når I nu ikke bor sammen, så synes jeg godt, at du kan sige til ham, at du har det helt fint med, at han onanerer. At du accepterer, at han har en fantasi, som han gerne vil holde privat, selv om du er nysgerrig, og at du synes, at han skal gemme sin onani til det tidsrum, hvor I ikke er sammen - nemlig de 3-4 andre dage.

Du kan osse sige til ham, at det er fint nok, at han vil onanere men, at du så tager hjem til dig selv og laver noget fornuftigt der indtil, at han næste gang har lyst til at se dig og dele sin seksualitet med dig. Og at det gør du netop for at stoppe den onde spiral, som I er på vej ind i, du vil nemlig ikke bruge krudt på tanker om at skulle leve op til noget, som du ikke ved, hvad er [thumbsup].

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "MÆND OG ONANI"