Sorg

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om ALKOHOL
Besvar
ukken

Sorg

Indlæg af ukken »

Jeg har læst en del af indlæggene og har brug for at fortælle min historie og gerne få respons.

For 4 år siden mødte jeg manden i mit liv. En god og ordentlig mand - havde arbejdet sammen med ham længe inden det blev til stormende forelskelse.

Vi red på bølgen - ture i naturen - middage og nu kan jeg se rødvinen var med.

Vi flyttede sammen - blandede børn - sloges med ex - og kæmpede for at starte en tilværelse sammen udfordringene var store - desto mere brug for at slappe af med rødvinen havde vi.

Første faresignal var at min kæres mor havde samlet en masse flasker julesnaps som hun gav ham - de forsvandt på 3 uger ( ham alene uden jeg så det ).

Dette sagde jeg ikke noget til - næste faresignal var en flaske gin som blev tømt i en ruf uden noget til.

Dette sagde jeg til ham bekymrede mig og han medgav det nok var i overkanten.

Og vi elskede jo hinanden.

Vi forsatte med rødvinen om aftenen - hygge/afstress og hvad vi ellers kaldte det.

Min verden brast pludselig sammen psykisk arbejdsmæssigt og jeg befandt mig sygemeldt på antidepressiv - min elskede kunne lige pludselig ikke klare mere og blev ondskabsfuld at høre på - sloges med min voksne søn i en brandert.

Jeg flyttede og vi blev i stedet weekend kærester for vi elskede jo hinanden. I hverdagene rørte jeg ikke noget - men når vi var sammen drak han øl og vi drak vin sammen.

Vi blev enige om at flytte sammen igen blev gift og startede tilværelse i et nyt hus - nu skulle alt blive vidunderligt.

Men det blev det ikke - han drak mere og mere og mig med. I takt med dette stoppede han med personlig hygiejne - blev mere og mere kritisk overfor mig - og pludselig begyndte vi at skændtes i vores rødvinståger - ubehagelige skænderier. Disse kulminerede med at han smadrede døre/komfur og jeg kvitterede hver gang med at skride og tage tilbage.

Undervejs her bliver jeg mere og mere klar på, at det er rødvinen og øllerne som blokerer og er hovedproblemet i vores forhold.

Jeg går på antabus for at stoppe vanen, men det vil han ikke.

Og så starter jeg igen sammen med ham - her to mdr. senere var alt status Q - ubehagelige skænderier og for 14 dage siden gik jeg og blev konfronteret med mine voksne børn, som klart sagde mig, at det var et skråplan jeg var inde på sammen med min elskede, og de ville stå af, hvis der ikke kom en ændring.

Det var et wakeup call og jeg tog tilbage - konfronterede min elskede og meddelte, at dersom vi skulle blive sammen, var det antabus og behandling for begge uanset den enkeltes problematik.

Men nej - alle andre var idioter - han vidste bedst - mine børn var afpressere, ingen skulle bestemme over ham m.m. Jeg meddelte konsekvensen af dette måtte jo så være, at så må vi skilles og jeg har ikke talt med ham siden - han er vred og forudrettet - jeg har fundet lejlighed og igen uden ham drikker jeg ingenting.

Men jeg er fuld af sorg - vrede - frustration - hvorfor er det vigtigere at drikke end at redde forholdet til mig. Hvorfor forvandlede min elskede sig, som han gjorde. Hvorfor drak jeg med - hvornår blev det fra hyggevin til hverdagsvin.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Sorg

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej ukken

Jeg har valgt at flytte dit indlæg til dette forum om ALKOHOL, fordi det jo er hovedtemaet i dit indlæg.

Det bedste du nu kan gøre er dels at holde fast i din ikke-alkohol-linje - husk kvinder må max få 2 genstande om dagen (iflg. Sundhedsstyrelsen).
Dels at finde ud af, hvad det er hos dig, der gjorde, at du gik med på drikkeriet. Noget af det lyder måske som en slags selvmedicinering?

Hvorfor din kæreste vælger at drikke skal jeg ikke kunne sige, men det lyder som om, det var en del af hans adfærd før du kærestede med ham.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "ALKOHOL"