Sexlysten er væk

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG LYST
Besvar
Twin
Ny bruger
Indlæg: 1
Tilmeldt: 21. maj 2008 18:00

Sexlysten er væk

Indlæg af Twin »

Hej Per.

For ca. et halvt år siden blev min kæreste og jeg kærester igen. Vi gik fra hinanden for snart tre år siden, og ingen af os har haft kærester i mellemtiden. I de to år, som er gået, hvor vi ikke har været sammen, har vi begge haft korte affærer, som nu påvirker os begge rigtig meget, da det er svært at acceptere, at der har været andre.

Problemet er, at det for min kæreste nu er begyndt at påvirke sexlivet - han siger, at han ikke kan lade være med at forestille sig mig sammen med en anden - det er ikke noget han spekulerer på i hverdagen, kun når vi bliver intime, og så ødelægger det lysten for ham. Normalt har vi et helt fantastisk sexliv, virkelig noget specielt, og derfor kan jeg ikke forstå, hvis det er fordi han ikke har lyst til mig..

Han er meget stresset i tiden, pga. arbejde og siger selv, at han tror, at det er noget som er kommet i takt med, at han har så meget at spekulere på, men er også selv meget frustreret over, at han ikke kan se ud over, at jeg har været sammen med andre. Han er ikke bange for, at jeg ikke holder af ham, og det virker heller ikke til, at han er bange for, at han ikke er nok for mig.

Jeg er så magtesløs og ved ikke, hvad jeg skal stille op!

Kan du hjælpe? Måske har du hørt noget lignende før, og har en metode som kan løse det...

Mvh. Twin
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Sexlysten er væk

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Twin

Det lyder ikke som, at hans sexlyst er væk, men det lyder som om, at han er i stand til at forstyrre sin lyst, og det er jo noget lidt andet. :1:
Og ja det har jeg skam hørt om ikke så få gange. Vi mennesker vil jo meget gerne være helt specielt udvalgte, helt specielt exceptionelle for vores partner - og vi vil meget gerne glemme, at vi i grunden godt kan skiftes ud med 400-500 andre af slagsen. Ubærligt, onde verden :1:.

Stress kan selvfølgelig godt nedbryde ens psykiske forsvar mod irrationelle tanker, og kan osse godt nedbryde ens selvfølelse. Jeg ved ikke, hvad du kan gøre, for det kører vel inde i hans hoved på en mere eller mindre tvangsmæssig måde, men du kunne jo altid bede ham om at skrive her, så er det måske lidt nemmere at finde ud af, hvad han skal/kan gøre for at stoppe tankerne.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "MÆND OG LYST"