*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 5. aug 2020 06:17

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 2. feb 2012 04:52 
Hej Per.

Lad os lægge hårdt ud! :D Jeg har tidligere været rigtig dårlig til at være social uden for sammenhænge, såsom skole o.lign., og det arbejder jeg stadig med. Desuden stoppede jeg på gymnasiet i midten af 2.g for at skifte til en anden uddannelse (længere forklaring). Den uddannelse har, udover at ligge 2 timers transport væk, ikke været særlig socialt anlagt, og jeg har derfor igen været afskåret lidt fra den sociale kontakt jeg trænger til. Jeg er heller ikke typen der går til fest så tit. Jeg drikker ikke, da det ikke rigtig siger mig noget, og egentlig ikke har lyst, så derfor bliver fester ofte en smule ensformige, og jeg er slet ikke typen der går i byen.

Det har som du måske kan gætte ikke ledt til ret mange forhold, eller intime bekendtskaber, og det er jeg ret ked af. Jeg er en stille og rolig fyr, sød og rar, og en smule anderledes (hint: ædru tekniknørd), men jeg er efterhånden ved at være godt udhungret efter noget intimt der ikke kun involverer min ene hånd.

Jeg har i flere år været på diverse dating-sites (Gud fader bevares hvor er der meget skrammel (også siderne ;) )), og jeg har faktisk for nyligt fået indtil flere kvindelige bekendtskaber at skrive og snakke med. Den ene er en jævnaldrende pige, der er meget meget sød, og på meget kort tid er en jeg kan snakke med hvad som helst om. Også de ting jeg har svært ved, og den anden vej også. Hun har kæreste og derfor er der ikke noget i den retning. (selvom vi nu nok ville være sammen hvis hun var single) :D

Jeg er også kommet i kontakt med en 17-årig pige, som jeg også er meget åben med. Vi har bl.a. udvekslet fantasier og hun er meget opsat på at ville putte og kæle, og hvad der dertil følger med mig. Det er jeg på sin vis også, men der er bare noget der ikke føles rigtigt. Det er indforstået og snakket igennem at der ikke er kæreste-følelser indover, og det passer mig fint, for på det plan er hun ikke min type. Men der er bare stadig noget der føles forkert.

Hun er stadig ikke så gammel, og har haft nogle psykiske problemer for nogle år tilbage. Jeg går straks i miljøskade-mode da begge mine forældre er socialrådgivere og psykoterapeuter, og tænker at det jo ikke kan være helt smart det jeg har gang i. Hver gang jeg prøver at lede det hen på det siger hun at det er hun ovre, og hun bare gerne vil putte (osv). Jeg spurgte min jævnaldrende veninde til råds om dette, og hun siger klart nej til ideen. Det er dog pga. aldersforskellen. Hun kan ikke give nogen anden grund end den, men siger bare "nej nej nej" hver gang jeg nævner det. Hun har sat sig en mission at finde mig en pige der passer, er god nok (efter hendes vurdering) og sød, og mener at jeg skal vente med sex til dér.

Jeg har det dog selv sådan, at næsten 20 år er længe nok at vente! Jeg har altid været meget seksuelt interesseret, og været typen der læste alt hvad jeg kunne komme i nærheden af, fordi jeg er så frygteligt nysgerrig, og så er det bare min måde at klare ting på! Finde ud af så meget som muligt! :D

Jeg vil egentlig også rigtig gerne have sex INDEN jeg finder en kæreste (medmindre det sker en gang i morgen). Ikke fordi jeg synes det er pinligt, men fordi jeg bare gerne vil vide hvordan min krop reagerer (f.eks. om den synes affyring skal ske uden nedtælling ;) ). Hende den 17 årige har heller ikke prøvet så meget sex og er helt indforstået med mine bekymringer og siger at det er helt fint hvis det sker. Jeg føler mig tryg ved hende, og jeg ved jeg kan få prøvet en masse af mine fantasier af med hende i et stille og roligt tempo, uden stress, uden store forventninger og uden pres. Men samtidig er der bare et eller andet der lurer. Ved ikke om det bare er min veninde der siger "Nej nej nej", mig der er stærkt miljøskadet eller det bare er nervøsitet over den første gang!

Det er jo helt sikkert ikke noget DU kan give mig et endeligt svar på, men hvis du har tid, vil jeg rigtig gerne høre dit syn på sagen. Kort som langt! Du er jo, trods alt, ekspert ;) (mere end jeg, i hvert fald).

Tror jeg fik det hele med, men puha, en smøre! Håber du har taget proviant med til læsningen :lol:

..og på forhånd tak!


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 17. feb 2012 15:07 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5440
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Tekniknørden

Måske har du ladet dig forblænde lidt for meget af din "hjælpsomme" veninde. Jeg har en svag fornemmelse af, at hun synes, at sex hænger sammen med forelskelse eller endnu "værre" :17: med "kærlighed". Men nu er du jo en tekniknørd, og du vil gerne vide lidt mere og sexlivet og dets teknikker og muligheder, og det kan du komme til med den "meget unge" :17: 17-årige.

Jeg synes, du skal hoppe ud i det med hende. Og hvis I ellers har nogen klare aftaler, så kan du jo finde ud af, hvad dine fornemmelser handler om. Du har jo altid lov til at sige: Tak for denne gang.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.203s | Queries: 19 | Peak Memory Usage: 4.79 MiB ]