*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 23. apr 2021 08:40

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: Hysteri
Indlæg: 5. nov 2008 23:17 
Offline
Tilmeldt bruger

Tilmeldt: 13. jul 2006 15:43
Indlæg: 6
Kære Per

For 3 år siden mødte jeg min nuværende 'kæreste' på Nettet. ALT tegnede perfekt. De ydre rammer var i orden, intellekt på niveau og flere sammenfaldende interesser især om musik.

Vi er medio 60, så især jeg havde en del erfaring udi parforhold, men vi har begge været singler i ca. 25 år. Min ven taler faktisk aldrig positivt om sine tidl. forhold modsat mig!! Vel har der været flere ting at være utilfredse med, men der har bestemt også været noget godt. Generelt er jeg absolut et langt mere positivt menneske end min ven, har jeg opdaget hen ad vejen.

Vi ringforlovede os meget hurtigt - og holdt rigtig fest for mine venner. Han har ingen!! Men vi var sikre i vores sag. Flyttede ikke sammen, men var meget sammen mest i mit hus.

3 mdr. efter stod han pludselig en nat i min entre - og på vej hjem. Følelserne var væk!!! Hmm. Jeg reagerede ved at blive vred og bad ham gå omg. Dagen efter kom han 'hylende' tilbage og fortrød. OK. Sådan da.
Hans 37-årige søn har gennem 3-4 år lidt af stress-relateret depression, men er nu endelig ved at være så nogenlunde på rette fode, men en vær én at stå model til, for han har fyldt alt i min vens liv.

Oveni kom 'pludselig' et stort byggeri med min vens hus, som jeg aldrig har oplevet før. Måske forkælet, men jeg anede ikke, at det skulle fylde alt udover sønnen.

Vi holdt flere pauser - men fandt altid sammen igen, for 'når man nu endelig havde mødt den store kærlighed', måtte der vel være en dybere mening med det????'

Efterhånden blev det helt komisk, som vi gik fra hinanden - og fandt sammen igen. Heldigvis har jeg et utroligt godt netværk, der overkom det, for selvfølgelig har jeg måtte hælde vand ud af ørerne indimellem. For jeg har skiftet mellem en ubændig vrede og ked-hed.

I januar sidste år fik han det største raserianfald, jeg har oplevet. Jeg sagde nogle ting HØJT, men syntes i grunden, det var helt hen i hampen med hans hysteri. Anede egentlig ikke, hvad der uløste det. Noget med hans familie, der kom for sent til brunch tidligere på dagen, men som nu var gået. Den slags er peanuts for mig.. Desværre havde jeg ikke min bil med, og måtte sove i hans hus.

Han kørte mig hjem næste dag - og vi sås kun enkelte gange. Til gengæld ringede han flere gange om ugen og mente, vi sagtens kunne være venner, for vi talte jo SÅ godt sammen, og selvom vi ikke skulle være kærester mere, vidste han i hvert fald, han aldrig mødte én, han kunne få det SÅ godt med. Samme sagde hans familie til mig.

Min svigersøn blev imidlertid ramt af livstruende sygdom hele sommeren, så det blev mest til samtaler om, hvordan det stod til i familien. Jeg havde heller ikke overskud til at spekulere på parforhold, men var alligevel lidt træt af, at han ringede Så ofte. Hver dag næsten..
Han holdt jo gryden i kog, mens han byggede huset færdigt.
Da sygdom og byggeri var overstået, blev vi enige om at forsøge endnu en gang.

Nu har vi haft 5 virkelig hyggelige weekender med trave-køreture til smukke egne, udstillinger, god mad og vin og gode snakke om mangt og meget. Men ikke følelser. Sex er foregået et par timer før han er kørt hjem mandag morgen, hvilket jeg dog ikke vil acceptere længere, har jeg besluttet. Det virker, som om det 'lige skal overståes' med pligterne.

Min ven kan sagtens leve uden sex, hvilket jeg dog nødig vil.
Efter en dejlig weekend, fik han så endnu et af sine voldsomme hysteriske anfald. Helt uden varsel. Noget med en TV-udsendelse, om et mega-firma, som vi havde forskellige syn på. Han er tekniker /ingeniør - og jeg er økonomiuddannet, så jeg véd mindst lige så meget om erhvervsliv som han, hvilket han normalt sætter pris på..

Jeg forsøgte at dæmpe ham, men han blev kun mere og mere hysterisk. Og jeg er målløs. Vel kan man da være uenige, men nærmest skrige og råbe, er helt uacceptabelt. Jeg foreslog, at såfremt det skete igen, ville jeg gå en lang tur og vende tilbage, når han var faldet ned.

Og nu kommer en del af mit spørgsmål: DET ville han absolut ikke acceptere. Kunne jeg ikke klare lugten i bageriet, stoppede vi helt. Han ville have en ligeværdig kæreste, han kunne diskutere med, for det var også en stor del af et forhold for ham..!!!! Jamen han VIL jo have sin vilje - og får det sidste ord for husfredens skyld, så en diskussion er det ikke i MINE øjne.

Hans 50-årige bror har netop haft et lignende anfald - dog langt alvorligere, idet han smed deres jævnaldrende søster ud af sit hus kl. ½3 om natten og bad hende og manden køre til Århus fra Kbh. Siden har de ikke talt sammen. Ikke første gang med den slags skænderier for fuldt blus.. Broderen er sygeplejerske og må vel anses for at være normalbegavet, selv om den slags i MINE øjne lyder både infantilt og dumt.

Broderen har det på samme måde. Man SKAL med Fan..... vold og magt overvære deres hysteri. Man kan lige vove på at gå imens det står på.
Har du Per, et godt bud på, hvad der sker i hovedet på den slags mennesker?? Hvordan tackler man/jeg det. Min ven lader fuldstændig som ingenting over for sin bror velvidende, hans søster er sjoflet til på det groveste. Det i sig selv er utilgiveligt i mine øjne, da han véd, søsteren er dybt ulykkelig efter 2 måneder.

Men hvordan tackler jeg mit forhold til denne hystade. Jeg havde engang en lige så hysterisk chef, og når han skreg for højt, tog jeg min frakke og gik en tur. Så var han som et lam, når jeg kom tilbage. Leflede vildt for mig, for i virkeligheden var det nemlig ikke MIG, han var vred på. Bare hysterisk i al almindelighed.

Min ven har siden weekenden leflet for mig. Ringer mindst 1 x dgl., og er 'sød', selv om han dog ikke taler følelser. Noget jeg påtalte sidste weekend under hans råberi. At han de sidste 2 år ikke har udtrykt sine følelser verbalt, men dog kommer med blomster og er lidt mere generøs.

Jeg har som sagt kendt en del mænd gennem de 27 år som singlepige, og jeg orker næsten ikke involvere mig i flere forhold, selv om jeg jo inderst helst VIL være i forhold. Til forlængede weekender, ferier o.s.v Min ven vil dog helst KUN være sammen lørdag/søndag. Ny stil..

Vi er enige om, at der ikke skal være flere 'pauser'. Slutter vi, er det definitivt. Og derfor forsøger jeg nok nu at finde en dybere forklaring.
Oveni kommer, at jeg har en meget skadet skulder, og jeg får temmelig stærke smerter i flere dage, når vi har haft disse diskussioner, hvilket min ven udmærket ved.

Vi har også brudt på vidt forskellig vis med tidl. ægtefæller/kærester: Min vens brud er så godt som altid sket i absolut vrede, hvor jeg har kunnet slutte af efter kort tid, på en rimelig god måde. Også når det har gjort ondt endda. Alt andet er for mig uværdigt, men det er det selvfølgelig også, når han råber og skriger.

Jeg HAR været lidt inde på hans barndom i et brev for måneder siden. Hans mor orkede ham tilsyneladende ikke, da han var 10-12-årig, efter en lillesøster på 6 års død. Han har så boet hos tante og bedsteforældre i længere perioder, helt sikkert haft det fint, men forleden var et vigtigt at fortælle mig .... at han havde haft den mest pragtfulde barndom. DET tror jeg ikke, men vil ikke kommentere. Hans far var fuld af humor og varme modsat hans mor, har jeg forstået på andre i familien. Og ja, han ligner sin mor !!

Du vil jo nok foreslå mig at gå. Jo før jo bedre, men der er altså også en del kvalitet i forholdet, og jeg vil i det mindste gerne vide, OM der er mulighed for at tackle den slags hysteri???

På forhånd tak for dit svar.
mvh

_________________
Quinden


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel: Svar: Hysteri
Indlæg: 8. nov 2008 11:34 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5442
Hej krebsepige [krebs]

Hvis man kommer igennem med en bestemt adfærd og får det, man gerne vil have, ja så fortsætter man jo ofte succesen. Noget tyder på, at din kæreste er i stand til at opnå, hvad han vil med sit raseri, og derfor bliver hans uhensigtsmæssige adfærd belønnet - og det får ham selvfølgelig til at fortsætte. Hvis andre aldrig sætter eller har sat den grænse, som han åbenbart ikke selv kan, ja så fortsætter han.

Dit reelle problem er vel i grunden, at du "næsten ikke orker at involvere dig i flere forhold", og så derfor må nøjes med din nuværende kæreste.

:idea: Ebbe Scheel Krüger har skrevet om Vrede 1
:idea: Ebbe Scheel Krüger har skrevet om Vrede 2

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.117s | Queries: 20 | Peak Memory Usage: 4.62 MiB ]