Side 1 af 1

Forskellen til meditation?

: 17. okt 2012 08:08
af Gæst
Jeg er meget glad for at meditere til lydfiler. Hvor jeg bliver vejledt hen til en ro eller erkendelse. Indsigt og lærdom. Det var meget svært for mig at lære, fordi åndedrætsøvelserne i starten gav en angstfølelse. Men øvelse gør jo mester :)

Og jeg fandt også nogle lydfiler der hjalp mig over dette. Nu tænker jeg så på at forsøge med noget selvhypnose. Fordi jeg har nogle "ting" jeg gerne vil undersøge. Men også dette giver en angst. Og jeg er lidt bange for om jeg kan skade mig selv i forsøget. Jeg er bange for selv at tage ansvaret for min reaktion, hvis jeg er i trance? Kan jeg styre mig og kontroller hvad der sker?

Og hvad hvis nu mit inderste ønske, virkelig er at skade mig selv? Jeg har læst at du siger at underbevidstheden og drømme altid vil en det godt. Men jeg har mere en fornemmelse af hævn. Og jeg ved også at nogle har fået vedvarende "skader" eller ændringer efter hypnose. Og jeg har ikke lyst til flere besværligheder. Jeg ville helst hypnotisere af en anden. (og blive passet på) Og har prøvet hypnose ved rygestop, Og det er da lykkes.

Men hypnose omkring indre oprydning, har ingen ville give mig. Så jeg håber du kan give mig lidt gode råd så jeg tør selv....

Svar: Forskellen til meditation?

: 6. nov 2012 13:10
af PER HOLM KNUDSEN
Hej

Interessant iagttagelse, at åndedrætsøvelserne gav en angstfølelse. Man kan faktisk godt beskrive angst som tilbageholdt åndedræt, tilbageholdte følelser, som man ikke giver luft for. Hvis man går i en tilstand med permanent tilbageholdte følelser - eller bare en tilbageholdt følelse - så vil den øgede tilførsel af luft tydeliggøre denne følelse, og forsvaret - at holde tilbage = angst - blive aktiveret.

Ved hypnose/selvhypnose kan man altid gå ud af hypnosen, hvis den føles ubehagelig. Hvis du vil lære mere om selvhypnose, så kunne du overvej at købe bogen Stig Dankert Hjort: SELVHYPNOSE.

Hypnose er en koncentreret tilstand, hvor målet er at ændret et forhold. Meditation er koncentreret opmærksomhed på nu'et.

Du skal være velkommen til at skrive igen.