Hvordan vækker jeg hans lyst?

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om FORSKELLIGE BEHOV
Besvar
Kaja

Hvordan vækker jeg hans lyst?

Indlæg af Kaja »

Hej Per.

Jeg er en pige/kvinde på 18 år.
Jeg er i det bedste forhold, som jeg har været i i 2 år. Min kæreste og jeg har det fantastisk sammen, det eneste problem er vores sexliv.
Hans lyst til mig synes at blive mindre og mindre. Det har jeg nævnt for ham et par gange, men han siger at han bare ikke har behov for sex så ofte mere, og det at bare tale om det "presser" ham, så han får mindre lyst.
Jeg blev meget ked af det i starten, og følte mig meget afvist. Men som jeg mener, at i et forhold må man gå på kompromis en gang imellem, og det gjorde jeg så, og accepterede hans mindre lyst.

Men nu så i går, havde vi en snak, og han syntes at det ikke går så godt lige pt. på grund af at vi ikke har så meget sex mere (ca. en gang hver 14' dag.). Jeg blev meget rystet over dette, da jeg jo mente, at det var noget han selv havde valgt.
Han sagde også, at han på ingen måde ønsker at stoppe vores forhold, da vi elsker hinanden så inderligt meget, og har det godt sammen på allle andre måder. Og han siger at når vi har sex, er det det bedste i verdenen.

Mit problem er nu bare at jeg ikke aner hvad jeg skal gøre for at han skal få mere lyst til mig. For føler efterhånden at jeg har forsøgt alt, jeg prøver at forføre ham, hvilket han bare tit føje væk med "ikke lige nu", jeg har købt frækt undertøj, hvilket ikke gav mig specielt meget opmærksomhed, jeg har virket kostbar overfor ham, men intet synes at virke! Og hver gang jeg har lagt op til noget, og det ikke blir til noget, føler jeg mig så grim og som en dårlig kæreste.
Og jeg får da mange bemærkninger, så vil ikke mene at jeg ikke ser godt nok ud til ham.

Har du nogle ideer til hvordan jeg kan vække hans lyst til mig igen?

Med venlig hilsen Kaja.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Hvordan vækker jeg hans lyst?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Kaja

Jeg kan godt forstå din forvirring, men du bliver nok nødt til at tage endnu en snak med ham, hvor du spørger ham, om han har et forslag til løsning af jeres fælles problem. Du vil gerne have mere sex - og det vil han osse - hvad hindrer ham i at få den sex I begge vil have?

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "FORSKELLIGE BEHOV"