Forskellige lyster

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om FORSKELLIGE BEHOV
Besvar
Mand_32
Ny bruger
Indlæg: 1
Tilmeldt: 5. sep 2012 08:38

Forskellige lyster

Indlæg af Mand_32 »

Hej

Jeg er en mand på 32 år som er gift med min kone som også er 32 år. Vi har været gift i 5 år, vi har været sammen siden vi var 18.
Vi har 2 børn på 2 og 5 år.
Vi har et rigtig godt ægteskab, hvor vi er vant til at snakke om de ting der går os på ved hinanden.
Vores sexliv har altid været godt, lysten har selvfølgeligt svinget lidt i forbindelse med at vi har fået børn.
Jeg har altid haft mere lyst til sex end min kone og derfor er det også tit at det er mig der lægger op til sex, Det er noget vi har haft snakket om en del gange og hun siger at det ikke er fordi hun ikke har lyst til sex, da hun nyder det rigtig meget når vi er i gang, men jeg kan mærke at det går mig på at jeg føler at det er mig der skal lægge op hver gang (vi har sex ca. 1-3 gange om ugen).
Det er ekstremt sjældent at hun lægger op til sex andet end hvis vi har haft en snak om emnet og dette frustrerer mig utrolig meget.

Efterhånden som tiden er gået er jeg blevet mere og mere nysgerrig i at udvide vores sexliv med at prøve nye ting, ting som jeg gerne vil prøve sammen med min kone.
Hun siger at hun har det fint med det vi gør nu og hun ikke har brug for at prøve andre ting af.
Det er rigtig rigtig svært for mig da sex for mig fylder rigtig meget i vores parforhold (og i mit hoved) og jeg føler hurtig at det er mig der er noget galt med da det altid er mig der skal sætte sex i gang eller foreslå nye ting vi kan prøve. Jeg har slet ikke lyst til at prøve noget uden hun ved det, da jeg elsker hende utrolig højt og de ting jeg gerne vil prøve er nogle oplevelser jeg gerne vil have sammen med hende.

Jeg har bestemt ikke lyst til at presse hende til noget hun ikke har lyst til.
Hun siger at det godt kan blive for meget for hende nogle gange og så holder jeg selvfølgelig igen, jeg har bare rigtig svært ved fuldstændig at undertrykke mine lyster. (Det skal siges at 9 ud af 10 hvor vi har sex er det på helt traditionelt vis, hvilket også er rigtig dejligt og det er bestemt ikke fordi jeg forventer at hver gang skal være et festfyrværkeri at eksperimenterende sex.)

Jeg er rigtig rigtig meget i tvivl om hvad jeg skal gøre og hvad jeg skal sige til min kone, for jeg har som sagt slet ikke lyst til at prøve noget hun ikke ved af, da jeg elsker hende utrolig højt.

Er det mig der er noget galt med og skal jeg bare acceptere at min kone ikke har de samme lyster som mig og så lukke ned for den del af mig ?

Venlig hilsen

Den frustrerede
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Forskellige lyster

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Den frustrerede

Det er jo (desværre) en klassisk situation, som I er i. Den ene har mere lyst, er mere initiativtagende, er mere eksperimenterende end den anden. Og det vil jævnligt give anledning til konflikter. Findes der ikke andre situationer i jeres forhold, hvor det er dig, der er den tilbageholdende, den "konservative"? Hvordan med relationen til familie og venner? Og hvis, hvordan klarer I det?

Der er absolut ikke noget galt med dig, I har bare noget forskellige interesser. Måske skulle du vise din kone dit brev her, og så spørge hende, hvordan hun synes, at I skal få løst problemet, så I begge er tilfredse i forholdet. En glad mand er jo langt dejligere at bo sammen med end en frustreret og nedlukket mand.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "FORSKELLIGE BEHOV"