Hvorfor ser mænd porno?

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG PORNOGRAFI
Besvar
Anonym..

Hvorfor ser mænd porno?

Indlæg af Anonym.. »

Hejsa.
Jeg har nogle spørgsmål mht. porno.
Da min kæreste (som er 24 år) og jeg (som er 21 år) startede med at være kærester spurgte jeg ham efter hvad han tændte på og hvad han absolut ikke tændte på. Det han absolut ikke tændte på var bla. lak, læder og latex og så var det at gagge/skullfucking (pigen får mandens penis helt nede i halsen).
En dag havde hans mor ryddet op hos ham, og vi ledte efter noget, som hun evt. ku ha lagt et andet sted, så jeg ledte i et af hans skabe i soveværelset, og ser der hans porno dvd'er. Senere blev jeg nysgerrig og kiggede på dem. Der var bla. noget med latex.
Jeg spurgte ham hvorfor han ikke havde været ærlig, for jeg var altså utroligt åben mht. sex og ville da gerne prøve noget nyt (hvilket jeg også havde sagt til ham den aften vi snakkede om turn-ons og turn-offs).
Hans svar var at det havde han da aldrig sagt at han ikke tændte på.
Jeg lod det ligge og sagde at det da også kunne være meget frækt at prøve.
Vi kiggede lidt på nettet efter noget latex tøj, men det han kunne lide var heldragter osv, så jeg sagde at det kunne jeg aldrig finde på at trække i (hvilket måske var åndssvagt, fordi han nu havde åbnet sig omkring det).
Nogle dage efter sagde en af hans veninder at han havde porno med det såkaldte skullfucking og det ku han mega godt lide. Min kæreste var lidt fuld, så han sad og gav hende ret. Jeg blev lidt rystet, fordi der var endnu en ting han ikke havde været helt ærlig med. Men jeg lod det ligge. Jeg gad ikk konfrontere ham med det, for vi hyggede os.
Jeg fandt ud af at han havde en del porno med det (ja, jeg snagede).
Han ser meget porno med det, men vil mænd ikke prøve de ting de ser i porno? Er det ikke noget de ser, fordi det er frækt og det tiltaler dem?

Skulle jeg måske prøve at købe sådan en heldragt, for at overraske ham? Jeg vil ikke have at han føler at jeg afskyer hans lyster og ham.

Hvorfor ser mænd porno?
Som kvinde kan jeg ikke lade være med at føle at jeg ikke er god nok (og ja, jeg ved at mange siger at det er der ikke grund til).
Jeg er en flot ung kvinde, men jeg døjer med jalousi, som jeg er igang med at arbejde med selv.

Han kommenterer de her kvinder i tv, sætter noget porno på foran kammeraterne, imens jeg er der. Og jeg føler mig så utilstrækkelig.
Jeg har fortalt ham om det, men han siger at han ikke vil ændre det, fordi sådan har det alle dage været. Jeg ønsker heller ikke at han skal ændre sig som person, men det piner mig bare inden i.

Glæder mig til at få svar fra dig.

Hilsen mig.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Hvorfor ser mænd porno?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej

Måske man snarere skulle spørge, hvorfor er der nogle mænd, der ikke ser porno! Mænd er nok gennemgående noget mere visuelle end kvinder, det kan være én blandt mange forklaringer. Tegninger, billeder, skulpturer med seksuelt indhold kendes tusindvis af år tilbage i historien.
:idea: Michael West: Alle mænd elsker porno

Nyere undersøgelser viser, at et flertal af kvinder faktisk osse ser porno, så måske skulle spørgsmålet i grunden være: hvorfor er der nogle mennesker, der ikke ser porno!
:idea: Danske kvinder ser også porno (Filmmagasinet EKKO)

Når han ikke sagde lige ud til dig, at han tænder på latex og skullfucking, så kan det måske skyldes, at han var bange for din fordømmelse eller jalousi.

Det er da værd at prøve med noget latex - og så se hvordan, det virker på ham :1:.

Personligt synes jeg ikke, at han kan være bekendt at sidde og se porno med sin kammerater, mens du er der, det må han gøre, når du ikke er tilstede. Sig det til ham!

Ja, en del kvinder med noget lav selvfølelse, kan ikke undlade at konkurrere med de fantasikvinder, der er i pornofilmene. Det handler ikke så meget om filmene, men om hvad der foregår inde i hovedet på kvinderne.
:idea: PSYKE & SEX om Porno og Pornografi.

Det er fornuftigt ikke at ville lave din kæreste om, vi kan jo ikke monopolisere andre seksualitet, vi kan højst tage vare på vores egen.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Anonym..

Indlæg af Anonym.. »

Jeg kan godt lynhurtigt svare på hvorfor jeg ikke ser porno. Og det er fordi det porno der er nu om stunder er simpelthen så vildt, plus jeg aldrig har kunne finde noget 'kvindeporno'.

Problemet er bare at jeg havde sagt til ham at han bare skulle være ærlig, fordi jeg ikke er typen der fordømmer nogle og jeg havde hørt om nogle sexfantasier osv, som var ret vilde, men at det ikke fik mig til at ændre mit syn på personen.
Men det giver ham jo bare ikke grund til at lyve jo? Nu sidder jeg bare hele tiden og tænker på om han så lyver om andre ting - om han er sammen med andre, om han nu skal derhen hvor han siger han skal, om han skriver frækt med andre tøser på sin telefon. Ved godt det lyder fuldstændigt åndssvagt og jeg vil ikke tænke sådan, men jeg kan bare ikke styre de der tanker helt mere.
Og jeg ved ikke om jeg skal sige det til ham, eller han så synes at jeg er fuldstændig langt ude?
Jeg vil jo så nødig miste ham bare fordi jeg er en smule jaloux.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 2: Hvorfor ser mænd porno?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej

Mon ikke dit ønske om total ærlighed bunder i din tendens til jalousi og der af dit ønske om kontrol? Alt efter temperament så kan man kræve mere eller mindre ærlighed af sine medmennesker, jeg hører ikke selv til de mennesker, der synes ærlighed er så vigtigt - udover i økonomiske anliggender.

Der findes et indiansk ordsprog, der lyder: "Børn lyver for at beskytte deres sjæl." Mange mennesker lyver for at beskytte deres sjæl og integritet. Til dagligt lyver vi mange gange: "Dav! Hvordan går det?" "Dav, jamen det går da vældig godt." Osv.

Måske var dine spørgsmål om hans lyster alligevel lidt for private for ham, og derfor måtte han måske lyve lidt for at beskytte sin sjæl.

Overvej at få gjort noget ved din jalousi. Har du været ude for mange/store svigt eller tab?

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Anonym..

Indlæg af Anonym.. »

Det er rigtigt nok, men for mig er ærlighed en af de vigtigste ting.
Det kan godt være man lyver for at "beskytte" sig selv. Jeg har det bare selv sådan at jeg er ærlig for ikke at såre andre og for ikke at miste deres tillid.

Jeg er igang med at få gjort noget ved den, men synes bare det er en forfærdelig lang og hård tid.

Ja, det har jeg. Min far svigtede og hans nye kone svigtede mig som lille. Og jeg har haft 3 fyre som jeg har været rigtigt forelsket i (udover min nuværende kæreste) og de har også alle svigtet mig og jeg har ikke haft tillid til dem.

Så jeg går ud fra at det er derfor, men jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke bare kan lægge det bag mig.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 3: Hvorfor ser mænd porno?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej

Det slags oplevelser kan sætte sig dybt i én, det er bare os der nogen gange tror, at man viljesmæssigt sådan "bare" kan lægge det bag os, men sådan er virkeligheden desværre bare ikke. Og ja den slags kan godt gøre ondt at få gjort noget ved - og det kan tage noget tid. Jeg kan godt forstå din angst for nye svigt, og pas på, at den ikke bliver en selvopfyldende profeti.

Held og lykke med din psykoterapi.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Anonym..

Indlæg af Anonym.. »

Jamen det er jo nemlig også det. Og jeg forsøger også at gøre mig selv mere bevidst om hvornår jeg ikke er fair overfor ham osv.
Jeg vil så super gerne snakke noget mere med ham om det, men gider bare ikke have at han føler at jeg hele tiden vi snakke om mig, mig, mig og mig.

Jeg skal begynde til psykiater nu her snart. Ville det være bedst hvis jeg bare fortæller ham lidt om hvad vi snakker om når jeg er henholdsvis til psykiater og psykolog? Eller skal jeg bare kun nævne det når jalousien stikker sit grimme ansigt frem?
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 4: Hvorfor ser mænd porno?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej

Det er jo altid en afvejning, og det kommer også an på, hvor meget din kæreste har forståelse for den slags psykologiske problematikker. Jeg synes, at du først og fremmest skal vende det med din psykolog og din psykiater, og så du kan jo osse spørge din kæreste om, hvor meget han er i stand til at forstå dig og har lyst til at snakke om det.

Hvis han ikke forstår dig ret godt, så dur det jo ikke for dig at snakke med ham. Men derfor kan du jo sagtens have det godt med ham på mange andre områder.

Du kan jo osse komme af med meget, hvis du har en dagbog eller arbejdsbog, hvor du skriver dine tanker ned, og hvad du oplever og erfarer om dig selv i din psykoterapi.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Anonym..

Indlæg af Anonym.. »

Ja, det er selvfølgelig rigtigt.
Det er en god idé med en dagbog eller arbejdsbog.

Men tak for hjælpen i hvert fald. :-)

Mvh.
Besvar

Tilbage til "MÆND OG PORNOGRAFI"