Abort; Smerter både fysisk og psykisk

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om ABORT
Besvar
Tina

Abort; Smerter både fysisk og psykisk

Indlæg af Tina »

Hej Per

Jeg skriver til dig, da jeg er usikker på nogen ting og fortvivlet. For ca. 1 mdr siden, da jeg var ved lægen, fortalte jeg hende, at jeg havde kvalme, og at det føltes som om, jeg var gravid, men var på p-piller, og trods det havde jeg taget to test, da jeg kunne mærke noget var galt. De var negative, men tog til lægen, da jeg havde overbevidst mig selv om, at grunden til jeg havde det, som jeg havde det, og ikke havde fået min mens. var pga. stress. Jeg læser på lærerseminariet, arbejder, træner og er lige gået/flyttet fra min kæreste, som jeg har boet sammen med i 3 år, så jeg har været udsat for en del stress, og tilmed været helt nede i et stort sort hul. :?

Da de scannede mig, kunne de intet se, men en test ved dem viste, jeg var gravid. Så jeg kom på sygehuset allerede dagen efter til scanning (de ku intet se), så jeg fik taget blodprøver, da mit stof i kroppen ikke var fordoblet, mente de barnet lå uden for livmoderen (havde taget medicin da jeg havde været syg, anede jo ikke jeg var gravid), så jeg har haft det meget dårligt med det, at jeg kunne have skadet barnet, men efter flere gange besøg på sygehuset fandt de ud af, at barnet lå rigtigt, men de kunne ikke sige om, det var skadet så tidligt. Jeg har aldrig været så fortvivlet, sku jeg nu stå alene med et barn, og i forvejen var jeg helt nede. Jeg havde alderen, var i gang med uddannelsen, og kunne nemt få et års pause, men hvad nu hvis jeg aldrig kom op af det sorte hul, og hvad hvis barnet havde taget skade, og hvad med min ex hvad ville han sige. :S

Ja alle de spørgsmål rejste sig, jeg kom til scanninger på sygehuset, og det var meget hårdt for mig at se barnet, (de lod mig jo se med på skærmen, da vi i starten kun sku finde ud af, om det lå rigtig eller ej, vi havde ikke snakket om abort der) men jeg sagde til dem, at jeg var nødt til og få en abort, selvom det ville knuse mit hjerte. En uge før aborten, fik jeg eksem/sår på min kind, min læge vidste/ved ikke, hvad det er, og var i tvivl om jeg kunne komme i fuld narkose, så jeg fik Roxithromycin og Fucidin-hydrocortison, hvilket gav mig endnu flere smerte i min mave. Det forsvandt ikke, men i onsdags d. 27.02.08 fik jeg en abort. :?

Jeg havde/har mange smerter nok både pga aborten og pga. de piller og den creme, min læge havde givet recept til. Siden i onsdags har jeg været ked af det, har været helt nede, enten ligger jeg i min seng, ellers sidder jeg bare og stirrer, imens tårerne triller ned af mine kinder. Jeg valgte barnet fra, da det kunne have taget skade samt, at jeg var nervøs for, at jeg om 6 mdr stadig ikke var kommet op af det sorte hul, nu ligger jeg og tænke på, hvad nu hvis.... Jeg var ved lægen igen i fredags, da jeg havde smerte i maven, denne gang fik jeg besked på at bruge Fucidin-hydrocortison og fik nogen nye piller, der hedde Dicillin dicloxacilin. Men når jeg tager dem, bliver jeg meget dårlig, jeg er svimmel og min krop ryster, jeg har kvalme og græder hele tiden... :(

Kan det være de nye piller, som gør det og kan det være en form for en dep. jeg har fået? Jeg er desværre den type, der ikke vil til psykolog, da jeg ikke bryder mig om jeg snakke med fremmede folk personligt, da jeg føler det ubehageligt, og ikke føler det nytter noget... :( :?

Har du nogen råd til mig? Jeg er meget stresset for tiden, på mandag skal jeg på min praktik skole, hvor jeg bliver bedømt af min underviser, praktiklærer og medstuderende, det er afgørende for, om jeg går videre eller ej, men er nervøs for min krop ryster, og jeg ikke kan gennemføre det. Burde nok få en lægeerklæring på det og blive hjemme, men er der kun i 3 uger, og var der ikke onsdag-fredag pga aborten, hvilket de selvfølgelig har fået på lægeerklæring, men har man for meget fravær, skal jeg gå det hele om, og det vil jeg heller ikke... Føler mig virkelig fortabt... Hvad kan jeg gøre, for og komme videre :?:

//Tina (20år)
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Abort; Smerter både fysisk og psykisk

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Tina

Det er jo osse rigtig mange ting, der hober sig op for dig på én gang, brud med kæresten, beslutning om abort, selve aborten, sorgen over barnet, sygdom, vurderingspres - og så at være helt alene med det hele. Det kan være alt for meget for de fleste.

Når man bliver gravid, kan ens psyke ændre sig meget pga. hormonændringerne, det kan måske have været medvirkende til det hul, du var i - ud over, hvad der hører til bruddet med din kæreste. Når dine hormoner igen er kommet tilbage til det normale, så kan det i sig selv ændre dit humør til det bedre.

Det er forståeligt, at du sørger over den vanskelige beslutning, det har været for dig at sige nej til jeres barn. Det er ikke nogen nem beslutning, det er for de færreste. Så du må bruge den tid, der skal til for at sørge over dit tab af barnet. Hvis det kan hjælpe dig, så vil jeg anbefale dig en lille god bog, som du formentligt kan låne på biblioteket:
Britt Karin Larsen: Du er alligevel til, Hans Reitzels Forlag, 1990
Bogen er en kvindes smukke afsked med det barn, hun valgte ikke at føde. Og hendes accept af den beslutning.

Almindelige bivirkninger ved Roxithromycin er kvalme og mavesmerter. Sjældnere bivirkninger er svimmelhed og hududslæt.
Almindelige bivirkninger ved Fucidin som tabletter er kvalme, opkastning, fordøjelsesbesvær, mavesmerter, diarré. Sjældnere bivirkninger er påvirkning af leverens funktion, sløret syn og allergiske reaktioner.
Almindelige bivirkninger ved Dillicin er kvalme, opkastning, fordøjelsesbesvær, diarré, luft fra tarmen og hududslæt. Sjældnere bivirkninger er hudkløe, nældefeber.

Sorgen, det fysiske indgreb (aborten), aleneheden og det stærke ubehag, som medicinen kan give dig, skulle vel være nok til at få det rigtig dårligt for de allerfleste mennesker, tror du ikke? :1: Det er forståeligt at du har det skidt lige nu.

Nu vil du godt nok ikke til psykolog - selv om du skriver til mig :1: - det er såmen ikke så meget anderledes. I den situation du er lige nu med aborten, så vil du faktisk kunne få tilskud til psykolog, hvis du henvender dig til din læge. Og det synes jeg, at du skal, det er alt for meget at være alene om.
En passant, så skriver du: "da jeg føler det ubehageligt, og ikke føler det nytter noget..." Det er faktisk ikke noget du føler - det er faktisk noget du tænker. Forskellen er, at du ikke kan føle anderledes, men du kan sagtens tænke anderledes.
:idea: Inden du vælger en psykolog, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Med hensyn til seminariet, skulle du så ikke lige få en snak med seminariets leder om din situation?

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "ABORT"