Side 1 af 1

Ked og frustreret

: 10. apr 2009 03:06
af CM
Kære forum,

Jeg er en pige, der er meget frustreret. Jeg er i et forhold med en anden pige, der siger, jeg er hendes et og alt! Hun har meget behov for bekræftelse. Det er stort set altid mig, der skal tage initiativet, hvis vi skal være nærværende, og gør jeg det, ifølge hende, ikke ofte nok, bliver jeg spurgt, om jeg ikke har lyst til hende mere. Dertil svarer jeg selvfølgelig jo, men det fortsætter sådan. Jeg svarer også, at hun også kunne komme lidt på banen, når hun savnede nærværet/sex, fordi jeg føler, at det er mig, der skal tage initiativet hver gang. Dertil siger hun, at jeg da ved, hun elsker mig, og at hun altid gerne vil det ene og det andet.

Det, jeg så oplevede for kort tid siden var, at hun lagde op til mig et par aftener i træk, hvor vi begge skulle tidligt op - altså hun kælede lidt for mig. Da jeg så ville kæle igen, skulle det slutte, fordi vi jo skulle tidligt op. Da jeg så, op til en weekend, kælede lidt for hende, lagde hun sig til at sove. Her blev jeg utroligt ked og frustreret! Det skal iøvrigt nævnes, at hun meget ofte ikke kan have, man rører ved hendes bryster, da hun siger, de er ømme, og at hun har døjet med problemet over flere år. Jeg føler altså lidt, at hun "leger" med mig! Jeg føler, at hun søger bekræftelse ved at "kunne". Jeg er kommet meget i tvivl om, om der ligger mere i det end bekræftelse/tryghed.

Hvorfor er det som regel mig, der skal tage initiativ? Jeg får at vide, hun mangler det, når jeg ikke gør det, men tit og ofte er der så noget i vejen, når jeg gør det. Alligevel gør hun det sjældent selv. Jeg føler mig afvist, når hun siger, jeg skal gøre noget, og hun så alligevel ikke vil, og her mener jeg så, at hun må komme på banen i det efterfølgende, men det gør hun ikke.

Da hun havde lagt sig til at sove, i henhold til ovenstående, var hun på, da jeg rørte mig ganske lidt, fordi jeg ville op, og hjem, Og straks spurgte hun, om der var noget galt, siden jeg pludselig gik. Jeg orkede ikke noget på det tidspunkt, var bare så skuffet og ville af sted. Da jeg så efterfølgende nævnte det for hende, sagde hun bare, at hun jo var træt! Jeg føler det bare så forkert, og man kan ikke tale med hende om tingene, på en konstruktiv måde. Hun er konfliktsky i allerhøjeste grad, og absolut destruktiv at tale med, når det handler om problemstillinger.

Jeg, personligt, kan bare slet ikke forholde mig til, at hun lægger sig til at sove, vågner ved det mindste ryk, når jeg flytter mig, og faktisk ender med at sige, at hun sagtens kan holde sig vågen, hvis jeg bliver! Alligevel får jeg at vide bagefter, at det skyldtes trætheden!
Det gjorde virkelig så ondt!

Svar: Ked og frustreret

: 11. apr 2009 06:44
af PER HOLM KNUDSEN
Hej CM

Nu er der jo ikke rigtigt nogen egentlige spørgsmål i dit indlæg, men mere et indlæg hvor du forholder dig til din kærestes måde at være i forholdet på - og at du ikke bryder dig om den måde.

Du spørger "Hvorfor er det som regel mig, der skal tage initiativ?" - og det kan der jo være mange grunde til, at det er sådan. At du f.eks. er bedst til at tage initiativ, er mest vant til at tage initiativ, mest tør at tage initiativ, at du gør det så hurtigt, at den anden ikke når det før dig - og mange flere muligheder.

Og ja det kan være noget besværligt at være sammen med konfliktsky mennesker, der jo ikke sjældent møder en person, der nemt kan gå i konflikt :1:.

Du skal være velkommen til at skrive igen.