Chance for graviditet?

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om GRAVIDITET
Besvar
cassiopeia
Tilmeldt bruger
Indlæg: 2
Tilmeldt: 20. dec 2008 23:22

Chance for graviditet?

Indlæg af cassiopeia »

Hej Per,

Vi er et kærestepar på henholdsvis 15 og 16, og er usikre på om vi har gjort noget dumt :roll:

Vi havde samleje uden kondom 2 dage efter hun havde haft menstruation. Jeg trak ud inden jeg kom - men vi kom da til at tænke på risikoen om at hun kunne være blevet gravid ved dette hvis noget sæd havde 'sneget' sig op, eller ved et uheld være noget af det der kom op?

Og hvordan fungerer det med ægløsning og alt det?
Det skal lige siges hun er på P-piller.

Med venlig hilsen,
Cassiopeia.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Chance for graviditet?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Cassiopeia

Hvis din kæreste bruger sine p-piller korrekt, så beskytter pillerne i sig selv mod graviditet, så alene af den grund skulle der ikke være mulighed for graviditet.

Selv om en pige bruger p-piller, så kan det alligevel være en god ide at bruge kondom for at sikre sig mod forskellige kønssygdomme, især hvis man har eller har haft flere partnere.

Normalt er ægløsningen ca. midt mellem 2 menstruationer, og normalt går der ca. 28 dage mellem hver menstruations begyndelse. P-piller hindrer ægløsningen.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
cassiopeia
Tilmeldt bruger
Indlæg: 2
Tilmeldt: 20. dec 2008 23:22

Indlæg af cassiopeia »

Hej Per,

Tusind tak for svaret.
Også når hun ikke tager pillerne under menstruationen?

Godt nytår! ;)
Cassiopeia.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 2: Chance for graviditet?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Cassiopeia

Hvis hun ikke skal tage pillerne under menstruationen, så er alt som det skal være.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Godt nytår
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "GRAVIDITET"