*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 7. dec 2019 07:22

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: Venner?
Indlæg: 16. nov 2009 07:33 
Jeg ved ikke lige hvem jeg skal snakke med om det her... om det er det rigtige forum jeg har smidt mit indlæg under, eller om jeg får noget svar. Men jeg har tidligere brugt sitet her, og fået svar, så nu prøver jeg igen.

Ultra kort fortalt har jeg indtil for et års tid siden haft et forhold til en mand der før det var min bedste ven. Jeg er skilt (blev det nogenlunde da mit forhold til vennen indledtes) og har et lille barn på 5 år.

Forholdet til vennen var temmelig turbulent den første tid, som følge af at jeg lige var blevet skilt og var i stor krise, hvilket han tydeligvis overhovedet ikke var forberedt på, men efter et par brud hvor vi fandt sammen igen endte vi faktisk med at have det rimelig godt. Dog lå der altid en skygge over vores forhold, idet han havde et stort problem med at jeg havde et barn. Ikke forstået sådan at han ikke opførte sig pænt overfor mit barn, eller var sød ved og kunne lide ham osv. Men han kunne ikke forholde sig til tanken om at skulle bo sammen med et barn, og det blev i sidste ende det der ødelagde forholdet, da vi var nået dertil, hvor vi begge gerne ville se hinanden mere, havde drømme om at flytte sammen, men bare ikke kunne realisere dem. Som jeg opfatter det har han i forholdet haft en hel del dårlig samvittighed over at have det sådan, da det jo er temmelig tabubelagt ikke at kunne rumme sin kærestes barn.

For et år siden brød vi altså, og den første tid var meget præget af at vi snakkede om at måske kunne vi finde ud af det igen, hvis nu bare han fik det anderledes, men efter 4-5 mdr. i uvished var jeg nødt til at konfrontere ham for at få et endeligt svar, hvilket naturligvis blev et nej. Andet havde jeg heller ikke forventet, når nu han ikke havde kontaktet mig og sagt noget andet.

Jeg blev selvsagt meget ulykkelig, og gik ind på en aftale om at være venner, selvom jeg godt vidste at jeg havde alt for mange følelser til at være det... men hellere venner end aldrig at skulle se ham igen. I praksis så vi dog kun hinanden en enkelt gang efterfølgende.

Han sendte stadig tvetydige signaler, og vi holdt en mindre pause i kommunikationen. I sommer skrev han så på et tidspunkt, at han havde fået en kæreste, og at han bare lige ville fortælle det, så jeg ikke fandt ud af det på Facebook, hvor vi jo stadig var venner. Jeg blev temmelig vred og såret over, at han pludselig skrev en masse om hende derinde, især fordi de ting han skrev og den måde han opførte sig på, overhovedet ikke stemte overens med den person jeg havde kendt... heller ikke da vi bare var venner, og jeg ellers havde hørt om hans kærlighedsliv tidligere. Det virkede meget overfladisk alt sammen.

Vi har ikke haft kontakt siden den besked, og jeg har faktisk fået det rigtig godt. Mit arbejde går bedre, mit forhold til mit barn er blevet tættere og det kan også mærkes i på ham, og jeg har fået en masse gode venner. For første gang i mit liv har jeg opnået at have det sådan at jeg ikke engang gider at have en kæreste lige nu, selvom jeg på sigt naturligvis gerne vil møde en mand.

Her i går modtog jeg så pludselig en sms fra min ekskæreste/ven. Han skrev og spurgte om det var dumt at spørge om jeg ville/kunne være venner med ham endnu, og var iøvrigt ganske forsigtig og undskyldte en masse for at have skrevet til mig.
... og nu ved jeg bare overhovedet ikke hvordan jeg skal forholde mig.

Jeg savner ham jo... naturligvis som min kæreste, men også som min ven! Der er SÅ meget jeg gerne ville tale med ham om. Men jeg ved også, at jeg ikke kan være venner med ham, da jeg stadig har alt for mange følelser i klemme.

Hvis jeg skriver til ham, at jeg ikke kan, hører jeg måske aldrig fra ham igen, og kommer aldrig til at tale med ham igen... det føles som endnu et brud.

Hvis jeg skriver at det kan jeg godt lyver jeg, og jeg ved at jeg ender med at håbe på mere.

Jeg har overvejet at skive, at jeg ikke ved om jeg kan, for ikke at lukke helt af, men heller ikke lyve helt men det holder jo heller ikke.

Et hurtigt check på Facebook viser, at han ikke er sammen med hende længere, hvilket jeg næsten havde gættet. Skal han nu bare bekræftes af mig igen?

Han har fået masser af andre gode venner, hvorfor har han pludselig brug for mit venskab igen? Er det overhovedet venskabet han savner/vil have?
Allerede nu føler jeg igen, at han fylder alt for meget i mit hoved... jeg er nødt til at få afklaret det her hurtigt, enten på den ene eller den anden måde, ellers kommer han til at vælte mig igen.

Hvis jeg vælger at prøve at mødes med ham som venner, hvordan skal jeg så forholde mig?
Hvad skal jeg gøre for ikke at begynde at håbe på mere igen?
... og hvis det skulle udvikle sig til, at vi igen havner på randen af et forhold, hvad skal jeg så gøre for at holde fast i alt det gode, jeg nu har fået opbygget, i mine egne værdier og "krav" ifht. hvad jeg forventer af et forhold?

Øv hvor jeg hader at være så skrupforvirret :-(

Håber der er nogen der vil komme med et par svar og tanker omkring min situation.

Hilsen
"Vennen"


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel: Svar: Venner?
Indlæg: 17. nov 2009 08:06 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5440
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Vennen

Jeg synes, at du skal sms'e til ham, som det er: Du kan ikke se ham nu, fordi du stadig har for mange følelser i klemme i forhold til ham, men at du måske gerne vil snakke med ham engang, når han er forsvarligt parkeret på venneplanet. F.eks. når du med tiden har fundet dig en anden mand.

Det kunne være en rigtig god øvelse for dig, fordi det ville kunne lærer dig endnu bedre at holde fast i dig selv, og ikke at gå over i en tilstand af modellervoks :1:.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.350s | Queries: 21 | Peak Memory Usage: 4.79 MiB ]