Hej Den unge mandDet giver næsten altid en krise, når man bliver forladt af sin kæreste eller partner. Mange gamle vaner skal erstattes af nye. Man skal vænne sig til ikke at være sammen med partneren længere, hverken følelsesmæssig eller kropsligt. Man skal vænne sig til at være alene om det, man tidligere var to om. Krise betyder forandring.
Når du nu er et kontrolmenneske, så har du jo osse forudsætningerne for at finde frem til nogle faste rutiner, der kan give dig styr på din dagligdag indtil følelsesstormene tager af igen - og det vil de gøre. På et tidspunkt vil du holde op med at sørge. På et tidspunkt vil du kunne orientere dig ud i verden igen. På et tidspunkt vil du finde en anden partner, som du osse vil være glad for og nødigt vil undvære.
Giv din sorg den tid, den har brug for. Brug dine venner og din familie. Sørg for gode rutiner i din hverdag. Hvis du synes, at du vejer for lidt, så sørg for at få noget god kost igen.
Synes du, at du har brug for at snakke med en
professionel psykoterapeut, så gør brug af det, det kan ofte hjælpe i situationer som din. Inden du evt. vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om
VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.
TABSPROCESSEN
SKILSMISSENS FASER
SKILSMISSETIPSDu skal være velkommen til at skrive igen.