Kærestesorg

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om KÆRESTESORG
Besvar
Maria

Kærestesorg

Indlæg af Maria »

Jeg og min kæreste har slået op efter at have kommet sammen i to år. Det var ham der gjorde det forbi, og han sagde at han ikke havde følelser nok for mig længere. Problemet er at han tog beslutningen, da han var midt en i krise i sit liv, og han følte sig tom indeni og ikke kunne overskue noget i forbindelse med krisen. Han har desuden en del med i bagagen som i den sammenhæng også kom op til overfladen. Derfor har det været rigtig frustrerende og svært for mig at acceptere hans beslutning om at gøre det forbi. Jeg så ham først 2 dage efter omvæltningen i hans liv skete og siden var der ingen form for intimitet i vores forhold...han gav ikke noget igen. Hvis hans liv havde været stabilt og hvis krisen ikke havde opstået ville jeg meget lettere kunne acceptere hans beslutning. Han sagde til mig to måneder før at vi slog op at han godt kunne se os sammen i fremtiden og en uge forinden at han stadig syntes at der var en glød i vores forhold, selvom han til tider havde mindre lyst til sex. Har virkelig svært ved at give slip, og kan ik lade være med at tænke på om han ombestemmer sig. Det er nu 2 uger siden vi slog op, og vi har set hinanden 3 gange og været sammen en. Kan mærke på mig selv at jeg ikke holder til det i længden. Er der en muligt at han kunne få følelser for mig igen? Har tænkt at han har brug for noget psykologhjælp.
MVH Maria
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Kærestesorg

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Maria

Alt kan jo tænkes, osse at han vil komme sammen med dig igen, selv om det modsatte nok for tiden er det mest sandsynlige. I den slags kriser som et brud er, så er det meget naturligt at tænke i hvis'er, hvis bare sådan og sådan, så .... osv. Det er et udtryk for, at man ikke rigtigt har erkendt og accepteret tabet, men 2 uger er jo heller ikke ret længe og især ikke, når I så samtidig ses alligevel. Det eneste, du kan gøre lige nu, er nok at slå koldt vand i blodet et par måneder, og hvis han så ikke er vendt tilbage, ja så må du acceptere tabet af ham, få sørget færdig, så lang tid som det nu tager, og så komme videre med dit liv en kæresterfaring rigere. Hvor gammel er du?

:idea: TABSPROCESSEN

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Maria

Re: Svar: Kærestesorg

Indlæg af Maria »

Hej igen

Jeg er 22 år. Jeg har også indstillet mig på at det ikke skal være os, for ellers så kommer jeg ikke videre. Spekulerede bare over om det er muligt at en person kan få følelser for modparten igen. Tænker mindre og mindre på ham, for hver dag der går. Underligt at man kan glemme en person, som har haft så meget betydning i mit liv. Har besluttet ikke at ville se ham lige nu og her, da det simpelthen gør det sværere at komme videre. Har det egentlig ok i øjeblikket, men det hele falder sammen, når jeg ser ham.
Det jeg har haft svært ved at acceptere ved hele situationen er, at han var i en krise, da han tog beslutningen omkring at stoppe. Hvis han havde været stabil havde det været en del lettere for mig at acceptere. Det var som om at han havde cuttet mig af efter hans krise opstod. Ingen former for intimitet. Efter hans krise har han ændret sig en hel del. Når jeg ser ham siger han at han tænker meget på os og hvad der ellers skal ske i hans fremtid. Dog virker han afklaret, men jeg ved ikke om det er en facade, da han er ret stolt som person.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 2: Kærestesorg

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Maria

At prøve og prøve får sårene til at springe op igen, så det du gør lige nu lyder fornuftigt.

Der er ikke noget mærkeligt i at din kæreste vælger at tage den slags beslutninger netop i en krise. Faktisk betyder krise forandring. Din kæreste har haft brug for at forandre sin livssituation og måske sig selv, og det betød så, at han stoppede forholdet til dig.

Brug det gamle forhold til at tænke på: Hvad lærte jeg om mig selv i det forhold? Og hvad kan jeg bruge af det i et nyt forhold?

Held og lykke med det.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Gæst

Re: Svar 2: Kærestesorg

Indlæg af Gæst »

Hej igen

Og mange tak for dine svar:)
Siden sidst har jeg set min ex et par gange...og det har faktisk været helt ok og jeg har ikke følt mig ked af det efterfølgende, så det er rigtig rart, selvom vi den ene gang vi sås lavede de ting vi gjorde som dengang vi kom sammen. Han har det i perioder meget svært og derfor har jeg valgt at være der for ham, selvom han er min ex.
Har været sammen med en anden fyr, som jeg er begyndt at synes om...men jeg ved ik om det er for tidligt. det er trods alt kun 1 mdr siden vi slog op...og ved ik hvor indstillet ham fyren er på at have en kæreste i øjebliket.

MVH Maria
Besvar

Tilbage til "KÆRESTESORG"