Hvordan bliver jeg den glade person, jeg før har været

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om KÆRESTESORG
Besvar
Signe

Hvordan bliver jeg den glade person, jeg før har været

Indlæg af Signe »

Hej Per...

Jeg er en pige på 20 år som bor i min egen lejligehed... Jeg har for nylig oplevet et kæmpe svigt fra en meget nær ven af mig. Vi har kendt hinanden i flere år, men i løbet af det sidste halve år har vi udviklet os til noget mere. Vi har været meget kærestelige, og jeg opdagede lige pludselig, at jeg havde flere følelser for ham, end jeg lige var klar over.
Det viste sig at han ikke følte på samme måde og det knuste mit hjerte, og så endda ekstra meget, da han så rendte ud og var sammen med min venindes lillesøster.

Med tiden tog jeg ham så tilbage, og vi begyndte og ses igen, men jeg troede hele tiden, at han havde noget og køre med alle mulige, og det ligner slet ikke mig og være så misundelig, jeg kan slet ikke kende mig selv. Størstedelen af de gange vi har set hinanden, har vi diskuteret og er endt med og blive uvenner, hvilket vi ikke plejede før i tiden.

Jeg er ikke en person, der bare lige lader folk komme mig nær, jeg åbner mig ikke bare sådan lige. Der skal meget til. Men jeg åbnede mig for ham her og se hvordan det så endte.. nu er jeg bare bange for at han har frataget mig evnen til at tro! For nu tør jeg da ikke lade andre komme nær efter det her...

Nu rejser han så væk i 4 måneder, og det ved jeg ikke lige, hvordan jeg skal tackle... han har slet ikke behandlet mig pænt og har vidst, at han bare kunne sno mig om sin finger og vidst, at jeg ville gøre hvad han sagde. Det værste er at han plejer og være den her søde, varme fyr som man kunne fortælle alt til, jeg kender ham slet ikke mere...

Mit spørgsmål er bare hvordan jeg skal blive glad igen? Jeg har forsøgt i flere måneder nu og formår ikke rigtig og få mig selv på benene igen.
Jeg går bare herhjemme alene og er pisse sur!

knus Signe
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Hvordan bliver jeg den glade person, jeg før har været

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej pissesure Signe :2:

Ja! Det er sørme møgirriterende, at de, vi forelsker os i, ikke altid gengælder vores altruistiske følelser og i grunden mangler basal kvalitetssans, når de ikke vil have os. Men that's life! :1:

På den måde venter livet os med en hel del skuffelser. Men på den anden side, hvorfor gå og være pissesur retsen af livet over en andens mangel på kvalitetssans, når der faktisk er rigtig mange andre, der mere end gerne vil værdsætte og knus-elske os?

Du satsede, men altså på den forkerte hest! Og det må du jo erkende. Vi kan desværre ikke tvinge andre til at elske os - ikke engang ubetinget :1:.

Og hvad kan du så lære af det? Jo, at det kan være en rigtig, rigtig dårlig ide at forelske sig i sin bedste ven, hvis han/hun ikke er forelsket i én. Dels mister man en drøm om alle tiders kæreste, men man mister altså osse sin allerbedste ven.

nye tider er kommet til dig, og derfor skal du heller ikke søge tilbage til fortidens glade Signe. Derimod skal du finde ud af at blive fremtidens glade Signe. Og det vil sige reelt at erkende, at du satsede, men altså satsede forkert - og det er pisseirriterende. Gå ud og råb ØV, ØV, ØV i en skov eller ved stranden eller ind i en pude, så du kan komme af med det. Og hjælper det ikke, så få lidt hjælp og støtte fra en professionel psykoterapeut.
:idea: Inden du evt. vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

:!: PS! Når du er 20 år, så er du ikke længere en pige, så er du en ung kvinde, og når du er fyldt 25 år, vil jeg ikke engang kalde dig en ung kvinde længere :1:. Pige knytter sig til barn og til manglende voksent ansvar for sig selv. Læs FRA BARN TIL VOKSEN i kategorien OM PSYKEN her i PSYKE & SEX DEBAT.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "KÆRESTESORG"