Kom over min største kærlighed!

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om KÆRESTESORG
Besvar
ulykkelig

Kom over min største kærlighed!

Indlæg af ulykkelig »

Hej Per..

Jeg er virkelig virkelig ulykkelig og ved ik hvordan jeg skal komme videre. Jeg mødte min største kærlighed for cirka 2 år siden. (Hun er 19 og jeg er 27.)

Efter lidt tid fik jeg endelig mod til at tage chancen og springe ud i kærligheden. Sagde til pigen hvad jeg følte for hende, hun sagde at hun også følte meget for mig. Og jeg var så lykkelig den dag. Kunne springe ud fra den højeste klippe og gå der fra. (Eller såen havde jeg det.) Var så glad, men hun var ikke parat til et nyt forhold lige nu. For hun var lige kommet ud af et 1,5 år lang forhold. Hun sagde det ville tage tid, og jeg ventede og ventede. Efter cirka 8 måneder hvor jeg havde været der for hende lige meget hvad, og nogen små problemer. Så fandt vi endelig sammen, og jeg blev selvfølgelig mere lykkelig af den grund. Nu var vi endelig sammen. :) Så har vi været sammen i cirka 8 måneder med både op og ned ture. Så gik den ik længere. :(

Vi slog op pga nogen meget dumme ting, synes jeg. I de 8 måneder, havde hun boet hos mig. Hun havde sommerferie de sidste måneder, hvor jeg var rigtig meget på arbejde, og ikke havde energi til noget når jeg kom hjem. Så hendes dag stod på ingen ting og jeg var træt når jeg kom hjem, også ingenting. Vi lavede ik meget sammen til sidst, fordi jeg skulle arbejde så meget og måske valgte nogen gange andre ting frem for hende. Der var jeg dum, og har jeg også indset nu. Hun sagde så at hun kunne godt tænke sig at flytte hjem igen lidt, fordi hun tror at det ville hjælpe på vores forhold. Hun sagde at det ik ændrede noget som helst, og jeg stolede på hende. Fandt så ud at det ændrede alt.. :( Den dag hun flyttede lagde jeg mærke til at hun tog ALT med. Simpelthen alt. Tænkte at man ik skulle tage alt med, hvis man stadig var kærester. Allerede der så jeg lidt, hvordan det ville gå, men tror jeg fortrængte det pga jeg elskede hende stadig så højt. Den første uge efter skrev jeg meget til hende, var altid kun den som tog initiativ til at skrive til hende, var kun den som ville finde en dag vi kunne mødes på, var kun den som egentlig ville snakke om det. Synes bare aldrig at jeg fik lov. Blev selvfølgelig sur pga jeg aldrig hørte fra hende mere, eller kun se hende igen. Tænkte at jeg ik havde en kæreste mere. Så jeg slog op med hende. Noget af det hårdeste (og måske dummeste) i mit liv ....... :(

Så efter 2 uger hvor vi ik har været sammen og kun skrevet lidt sammen, skriver vi lidt sammen igen om at finde sammen igen, men at det ville tage tid. Hun vidste bare ik hvor lang tid. Jeg blev selvfølgelig overlykkelig at vide at mit hjerte måske ville blive hel igen!! Så så meget frem til at mødes med hende igen.

Efter nogen dage skrev vi om at mødes igen, men hun skulle lave lektier så hun var ik sikker. Men havde skrevet med hende i løbet af dagen og hun var lidt nede over noget med hendes familie. Hun sagde så at hun ik ville komme hjem til mig, så jeg tænkte at hun ville blive glad hvis jeg overraskede hende, for vidste hun godt kunne bruge en at snakke med. Så skrev lidt til hende, ik at jeg kom. Hun stoppede så med at skrive til mig, og regnede med at hun var faldt i søvn eller sådan noget. Tog så hjem til hende og opdager det værste nogensinde i mit liv. Døren er låst, men vinduerne er åbne og jeg kunne høre en anden dreng der inde. Jeg blev så ked af det og sur, at jeg næsten ik kunne trække vejret. Mit hjerte blev virkelig smadret da jeg hørte den stemme. Så dum som jeg er, prøvede jeg at få kontakt med hende. Snakkede med hende igennem vinduet, og spurgte hvad hun havde gang i. Hun sagde hun bare så film med en ven. Okay sagde jeg, spurgte hvem det var, ville hun ik sige. Det gjorde mig lidt irriteret. Hun sagde det var en vi begge kendte. Jeg tænkte bare hvilken ven af mine kunne finde på sådan noget. Snakkede med hende i et stykke tid. De skulle bare se en film også ville han smutte,(såen blev det desværre ik) Spurgte om han skulle sove der, det kunne hun ik svare på! I starten sagde hun at han ik skulle sove der. Fattede ik at hun ik kunne se hvor ondt det gjorde. Gik min vej, kunne slet ik forstå hende..... Skrev så beskeder til hende om han var gået, eller hvad, hun snakkede så hele tiden uden om, men til sidste fik jeg endelig et svar, og han var stadig ik gået. Blev så sur at jeg var dum og tage ud til hende igen og kl var omkring 2. Hun stoppede med at skrive kl 20 til mig, jeg ville overraske hende omkring kl 21-22. Men nu var kl så 2 og jeg tog der ud igen, for følte at jeg havde mistet hende helt og fattede ik at hun kunne lyve så meget over for mig. Kunne høre de bare sad der inde og grinte højt og hyggede, så jeg fik mit hjerte op i halsen igen... Fik kontakt med hende, og spurgte om han ik snart skulle gå eller om hun var ligeglad med mig. Hun havde sagt til mig at de bare skulle se en film også ville han gå. Nu havde han så været der i over 6 timer og jeg var blevet godt og grundigt sur over situationen og over at hun gør sådan noget mod mig. Jeg stod i cirka 2 timer og åbnede mig fuldstændigt op, alle mine følelser kom ud, alt hvad jeg følte for hende kom ud. Det var lige meget hvad jeg sagde så måtte jeg ik komme op så vi kunne snakke om det. Kunne ik forstå at ham som jeg ik kendte, betød så meget mere end mig. Fandt ud af senere at han sov der og havde gjort det i et stykke tid. Kunne simpelthen ik fatte det. Den pige som betød så meget for mig og som jeg havde så store følelser for, gjorde sådan noget over for mig. Troede jeg slet ik om hende. Har gjort så ondt!

Fandt ud af senere hvem det var og den person havde været hos hende flere gange, sagde til hende, at enten var det mig eller ham som ven, og hun valgte mig. Gjorde mig glad. Synes bare stadig at der er noget mistænksomt med alt det her. Enten er det mig der er paranoid, ellers er det hende der lyver. Jeg ved det ik! Jeg elsker hende stadig utroligt meget. Ville seriøst finde sammen med hende igen øjeblikkeligt hvis hun sagde ja. Eller nej... Er virkelig i tvivl.. For stoler ik på hende mere, og føler heller ik at jeg betyder meget for hende. Altså dengang vi var sammen stolede jeg på hende. Tror også godt jeg kan stole på hende igen, men ville tage tid. Men ved bare ik hvad jeg ska! For jeg elsker hende stadig mega meget, tænker stadig på hende rigtig meget. Ved bare ik hvad jeg ska gøre.. Synes bare hele tiden jeg bliver såret når jeg prøver at finde sammen med hende, eller bare når jeg skriver med hende. For hun viser ik det samme. Jeg står mellem at stadig at blive ved med at finde sammen med hende, eller at komme videre! Jeg ved bare ik hvad jeg ska. Er så forvirret... Ska jeg stadig fortsætte med at prøve at komme sammen med min største kærlighed, for det er hun virkelig! Eller ska jeg prøve at komme over hende? Og hvordan gør jeg det?!

Undskyld at alt det her skriveri er lidt rodet, men skriver med følelserne uden på..
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Kom over min største kærlighed!

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej ulykkelig

Der er nok ikke andet for end, at du må tage en alvorlig og ligefrem snak med kæresten og fortælle hende om din tvivl. Hvis den snak ender med, at du stadig vil jeres forhold, så må du kaste dig ind i det igen med fuld indre tilstedeværelse. Vi kan altid risikere at vores kæreste, mand, kvinde ikke vil mere, sådan er livet, men det hjælper altid på forholdet at være i forholdet med sin lyst og opmærksomhed - og ikke at være halvt på vej ud.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "KÆRESTESORG"