Pige gået fra en..

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om KÆRESTESORG
Besvar
Aareara

Pige gået fra en..

Indlæg af Aareara »

Hey Per,

Vil lige starte med at sige mange tak for denne side, den har hjulpet mig igennem mange problemer - Men nu er der endnu et.

Har været sammen med en pige i cirka et halvt år, hvoraf den sidste måned bare har været det værste helvede, fuldt af skænderier, jalousi, osv.osv.

Vi har gået fra hinanden, prøvet igen, gået fra hinanden, prøvet igen, og sådan kom vi ind i en ond cirkel.

Sidste mandag gik vi fra hinanden, og hun gjorde op med sig selv at hun ikke ville tilbage til mig nu.

Hun er virkelig forvirret, skifter mening HELE tiden om hvad hun vil, men ender altid med at hun "ikke kan" glemme alt det der er sket osv, selvom jeg lover guld og grønne skove - og endda tror på at jeg kan overholde dem, da jeg føler jeg har ændret mig, har slet ikke behov for at udspørge hende efter den sidste bytur hun var på, og stille nedladende spørgsmål. Er begyndt at stole på hende - bare for sent.

Har sagt jeg har ændret mig, og hun har også følt det på mig, og siger hun stadig elsker mig og godt vil - Men hun kan bare ikke..

Har sagt, at jeg gerne vil have et klart svar, men hun kan ikke give det, og siger hun ved hun kommer til at fortryde det.

Hun græder også hele tiden og tænker på mig hele tiden siger hun, og hun bliver ved med at skrive selvom jeg har sagt jeg vil prøve at komme videre, når hun nu siger hun ikke gider.

I torsdags var vi sammen, hvor hun sagde hun ville prøve igen, men lige pludselig bare brød sammen og ikke gad alligevel, hvor jeg så efter lidt tid tog hjem, og hun så sagde jeg ikke måtte gå, og spurgte om hvor meget jeg lagde i det?

Hun virker bare nogle gange lidt kold, og andre gange som om hun vil - Har spurgt hvorfor hun bliver ved med at skrive, og hun siger hun ikke kan undvære mig, og at hun savner mig.

Spurgte i dag igen om hun havde ændret sin mening, og hun sagde hun blev nødt til at sige nej. Er vildt frustrerende for mig, og føler jeg har tabt hende for alvor nu.

Hvordan skal jeg lige tolke hendes reaktion? Er der en chance stadig, selvom hun nægter det? Er rigtig naiv føler jeg, for bliver ved med at bilde mig selv ind, at hvis jeg ikke kontakter hende i et par dage, at hun så vil fortryde sin beslutning. Men skal vel bare indse det er slut.

Har bare slet ikke lyst til at være sammen med andre, selvom tilbuddene er der i massevis, og også gode tilbud. Med min første eks, som jeg havde været sammen med i over et år, var det ikke på samme måde, der kunne jeg godt få mig selv til at være sammen med andre efter, og hende elskede jeg også. Føler bare slet ikke jeg vil have andre, og er totalt deprimeret over, at netop denne pige ikke vil have mig. Ved ikke hvordan jeg skal håndtere det, for kan virkelig ikke se mig selv med andre piger end netop hende.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Pige gået fra en..

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Aareara

Det lyder rigtig usundt for jer begge to. Jeg tror, at det bedste, du kan gøre for dig selv, er at holde fast i, at det er slut. Og så må du bruge den tid, det tager til at komme over hende. Selv om det ikke lige nu ser ud til, at du kan det, så vil du kunne det. Som de siger om fyrværkeri: Gå aldrig tilbage til en fuser, du risikerer, at den (igen) eksplodere mellem fingrene på dig.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
ararear

Indlæg af ararear »

Det er bare rigtigt svært for mig..
Fredag nat sagde hun hun elskede mig (over telefonen) men vi kom op i et skænderi, hvorefter hun vælger ikke at besvare mine 40 opkald og 30 beskeder. Jeg vælger derfor (i min brandert) at køre ud til hende, og banke på hendes rude tre gange, hvorefter jeg igen køre.. Herefter skriver jeg og ringer om morgenen igen, men intet svar. Skrev sidste besked klokken tre eller deromkring, at jeg var færdig med det her også. Intet svar.

I nat klokken halv fire, får jeg en besked hvor der står, at hun er bange for mig, siden jeg bankede på hendes rude.

Jeg tog derud fordi jeg var bekymret om hun havde gjort noget ved sig selv, og ville vide hun stadig havde det godt!! Og fordi jeg elskede hende..
Men dette kunne hun ikke indse..

Vælger at forklare hende det, og hun siger "hun skrev bare hvad hun følte", hvorefter jeg igen siger det, og skriver ses. Får derefter bare svaret "Ses."

Har ikke tænkt mig at skrive mere nu, føler hun skal have den ro som jeg måske burde have givet hende for en uge eller to siden.

Din mening, tror du det er umuligt for hende, at om en uge eller to fortryde det og tage tilbage til mig?
Tror du stadig hun elsker mig, når hun nu sagde det fredag nat, men virker til at hade mig / være ligeglad nu?
Tror du hun er ovre mig?

Vil meget gerne videre, men kan jeg bare ikke, for VED at netop denne pige er den rigtige. Tror du chancen stadig er der?

Undskyld den meget rodede opstilling, skriver lige fra hjertet og er derfor ikke lige det pæneste at se på..
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 2: Pige gået fra en..

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Aareara

Det lyder stadigvæk rigtig dårligt for jer begge to. Lige nu synes du hun er dejlig, og tror, at du ved, at hun er den rigtige. Der vil komme adskillige "rigtige" i dit liv. Hvor gamle er I?

Slut forholdet og tag dig noget fornuftigt til. Skulle hun komme tilbage, så synes jeg ikke, at du skal tage chancen.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
AREAREAR

Indlæg af AREAREAR »

Tak for det hurtige svar, er virkelig nedtrykt i denne tid!!!!

Jeg er 18, og hun er 17.

Jeg VED hun er den rigtige. Føler det hele var min skyld, for hun blev aldrig nogensinde sur over noget, og lod mig tage i byen og have det sjovt, og stillede aldrig dumme spørgsmål.

Hun var virkelig guld, og jeg har bare smidt hende væk, for det var mig der lavede alle fejlene grundet min sygelige jalousi. Ville give alt for at vide om hun stadig elsker mig og savner mig, for tænker virkelig ikke på andet end hende. Hun var bare perfekt for mig, der er så få af min type, og hun ramte bare perfekt. :'(

Det værste er bare at jeg VED når jeg tænker over det, at hun rent faktisk ikke gjorde noget som helst galt. Jeg VED at hun elskede mig rigtig højt i starten, og at jge har ødelagt det. Hun gjorde INTET galt i forholdet, og var praktisk talt perfekt. Men det var derimod MIG der fuckede det hele op, med min syge jalousi. Kan ikke tænke tilbage på noget jeg hader ved hende, som måske ville gøre det nemmere for mig at komme videre..
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 3: Pige gået fra en..

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Aareara

Ja, jalousi kan ødelægge meget. Måske skulle du så bruge tiden på at finde ud af, hvad du kan stille op med din jalousi. Hvad den handler om?

Kig her i PSYKE & SEX DEBAT under JALOUSI OG SKINSYGE - og kig osse på de forskellige links.

Nu er det sjældent, at man alene bærer skylden for et brud, i reglen handler det om et samspil mellem de involverede.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
areara

Indlæg af areara »

Det er jo ikke et samspil mellem os, var udelukkende mig der ødelagde det..

Har du nogle råd til hvad jeg kan gøre for at få hende tilbage? Har SÅ meget lyst til at ringe lige nu og høre om hun stadig elsker mig, men ved det ville være så dumt og nok bare gøre det værre!
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 4: Pige gået fra en..

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Aareara

Jeg har ikke noget råd til, hvordan du skal få hende tilbage. Hun er den eneste, der kender svaret på det spørgsmål. Og mens du venter, så tag i stedet at læse noget om jalousi, så du bliver lidt klogere på dig selv. Gå dig en tur, snak med nogen venner, gør noget konstruktiv for dig selv.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
ararar

Indlæg af ararar »

Har læst en del om jalousi, og har også før skrevet på din jalousi og skinssyge side. Har skrevet nu, men har intet fået svar (En halv time siden), og får det nok ikke. Jeg vil bare høre hvordan hun har det osv, men hun vil ikk engang svare :S
Besvar

Tilbage til "KÆRESTESORG"