Han har været mig utro, igen.

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om UTROSKAB OG SIDESPRING
Besvar
den fortvivlede

Han har været mig utro, igen.

Indlæg af den fortvivlede »

Hej Per.

Jeg er i den sørgelige situation, at min kæreste som jeg har været sammen med siden jeg var 16 år (fylder snart 19) har været mig utro, for anden gang.

Han fortalte mig det dagen efter det var sket, og kort fortalt så gik han i seng med en pige han mødte i byen, og han sagde det var fordi at han var fuld, som vel er den klassiske forklaring!

Han græd meget og var helt ude af den da han fortalte mig det, han sagde også, at jeg burde gå fra ham, at jeg fortjener bedre.

Jeg har valgt at blive ved ham. For jeg ved han fortryder det, og jeg ved at han kun elsker mig. Men nu er det jo altså anden gang det er sket. Første gang var for ca. et år siden, hvor det også skete efter en bytur, og han var fuld. Men dengang var vi inde i en dårlig periode (ikke at det undskylder det han gjorde!!), men på den måde kunne jeg ligesom bedre tackle det. Men efter det blev vi som nyforelskede igen, sådan et par alle vidst nærmest vil være, og det har varet ved helt til nu, jeg har aldrig været lykkeligere!

Men nu forstår jeg bare slet ingenting, for det er som om, at mit forhold bare er blevet taget fra mig, også er det blevet trådt og spyttet på. Og det synes jeg er så uretfærdigt! Og nu ved jeg ikke hvordan jeg skal finde tilbage til mit gamle lykkelige jeg?

Jeg har også et stort problem med at være i fysisk kontakt med ham, for hver gang han rører mig kærligt, tænker jeg straks på hvordan han måske har kærtegnet hende. Det sårer ham meget at jeg trækker mig væk, men han forstår det selvfølgelig godt.

Men jeg vil jo så forfærdelig gerne bare ligge mig ind til ham og bare være det gamle lykkelige os igen. Men så tænker jeg straks at jeg ville lade ham slippe for let, og han må ikke tro at jeg bare er kommet over det. (det skal siges at det kun er en uge siden det er sket)
Vi har dog haft sex en gang siden det er sket, men det var mest fordi jeg blev helt overvældet af følelser om at gøre ham til "min" igen, at det bare skete.

Hvordan skal jeg få "lysten" til at være ham nær igen?

Jeg har læst i andre indlæg, at du har skrevet at mennesker har svært ved at være tro mod sin partner, og at sådan nogle ting bare sker en gang imellem.

Men det har jeg nu meget svært ved at tro gælder alle, for jeg har aldrig haft sex med andre end ham i mit liv, og jeg har aldrig haft lyst til at være ham utro eller bare så meget været tæt på at være ham det.
Dette er nok grunden til at jeg blir endnu mere såret. Så tror du virkelig at det at min kæreste har været mig utro bare var noget der skete?

Jeg vil meget gerne have nogle gode råd til at komme videre, og blive glad igen.

Med venlig hilsen den fortvivlede.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Han har været mig utro, igen.

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej den fortvivlede

Det er måske nok lige lovlig meget at forlange af dig selv, at du blot én uge efter, at han har været en sluppert og har bollet ved siden af, skulle være lykkelig???

Som du sikkert ved fra sidste gang, så tager det lidt tid at komme over det, hvis man ønsker at komme over det. For de fleste er det et aktivt valg man må træffe: Vil jeg leve efter realiteterne (at langt de fleste mennesker er deres partner utro på et eller andet tidspunkt i livet) eller vil man leve i fantasiverdenen (det kunne min partner/jeg aldrig finde på)!

Så hold ham lidt fra livet, så meget som det nu passer dig :2:, skæld ham ud, bank ham og hvad der ellers skal til for at komme af med vreden [fork] :1:. Når du så synes, at han har fået nok, må du lægge vreden bag dig, han har trods alt fortalt dig det og har udvist bondeanger [suk3].

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "UTROSKAB OG SIDESPRING"