FALSKE POTENSMIDLER

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG REJSNINGSBESVÆR (POTENS)
Besvar
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

FALSKE POTENSMIDLER

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Det kan være livsfarligt at peppe sexlivet op med potensmidler købt på nettet.
Det viser en ny undersøgelse, som Lægemiddelstyrelsen har foretaget.

Alle produkter forfalskede
En stikprøve på 30 potensmidler, som toldvæsenet har stoppet i fragten, er blevet undersøgt på et laboratorium. Alle 30 produkter var forfalskede som for eksempel Vitagra' i stedet for Viagra. Ingen af produkterne var godkendt af myndighederne.
»Man har ingen mulighed for at gennemskue, hvad der er i produkterne. Den manglende kontrol med fremstillingen gør, at man udsætter sig for en stor sundhedsfare, hvis man indtager dem,« siger Anne-Marie Vangsted, som er kontorchef i Lægemiddelstyrelsen.

Aktive lægemiddelstoffer blandes sammen
I nogle af pillerne fandt myndighederne to forskellige aktive lægemiddelstoffer.
»Ingen ved, hvad der sker, når man blander aktive lægemiddelstoffer i pillerne ud over, hvad de ellers indeholder. Det er rigtig, rigtig farligt,« siger Anne-Marie Vangsted.
Lægemiddelstyrelsen vurderer, at problemet er stigende, i takt med at flere og flere danskere får øjnene op for, at man kan købe alt på nettet.
Brancheforening for lægemiddelvirksomheder i Danmark, LIF, er bekymret og kræver, at myndighederne griber ind.

Kæmpestort marked
»Privates køb af medicin på nettet er øjensynligt et kæmpestort marked, hvor ingen aner, hvad der er i medicinen. Det grænser til at spille hasard med sit liv. Og de initiativer fra Lægemiddelstyrelsen, vi har set indtil nu, er ikke tilstrækkelige,« siger vicedirektør i LIF Jan Hylleberg.

Risikerer bøde
Lægemiddelstyrelsen har i år haft fokus på forfalsket, forkert og forbudt medicin. Det fortsætter i 2008.
I øvrigt risikerer man ikke bare helbredet, hvis man henter lægemidler ulovligt på nettet. Bliver de konfiskeret i tolden, får man også en bøde.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "MÆND OG REJSNINGSBESVÆR (POTENS)"