Sexologuddannelsen

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om UDDANNELSE TIL SEXOLOG
Besvar
ergoterapeuten

Sexologuddannelsen

Indlæg af ergoterapeuten »

Hej
Jeg går med en stor drøm om at blive sexolog og er tæt på at melde mig til hos Joan Ørting på hendes hold her til september. MEN jeg er lidt forundret over at det kan lade sig gøre at kalde sig sexolog på 10 moduler af 3 dage. Hvad er din mening om hendes kursus - er det fup og penge ud af vinduet eller er det godt nok til at man ville kunne kalde sig sexolog og afholde foredrag m.m. bagefter. Jeg er virkelig meget i tvivl og håber du vil svare mig på dette. Er ikke klar over om det bare er en pengemaskine eller om det er godt nok. På forhånd mange tak.
Hilsen Den frustrerede..
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Sexologuddannelsen

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej ergoterapeuten

Først: titlen og faget sexolog er ikke en beskyttet titel eller et beskyttet fag, som f.eks. advokat. Enhver kan kalde sig sexolog.

Med hensyn til Joan Ørtings kurser, så må jeg sige, at jeg også undrer mig over, at man vil lave en sexologuddannelse, der er så kort og uden nogen væsentlig egenterapi. Personligt mener jeg ikke, at man skal have en uddannelse, der er kortere end de krav, der stilles af f.eks. Foreningen af Professionelle Psykoterapeuter.

Du kan evt. kontakte Dansk Forening for Klinisk Sexologi og høre, hvordan de stiller sig til Joan Ørtings uddannelse med hensyn til en senere autorisation.

Personligt synes jeg i øvrigt, at det kræver en vis menneskelig modenhed at arbejde som sexolog, så det er nok ikke et fag, man skal tænke på før omkring de 30 år.

Og til sidst et lille personligt hjertesuk. Jeg synes, at der er noget forstemmende over at se nogen af de hjemmesider fra mennesker, der er uddannet hos Joan - de ligner Joan Ørting-kloner - og den slags bryder jeg mig ikke om.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "UDDANNELSE TIL SEXOLOG"