Skilsmisse eller ej?

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om SKILSMISSE
Besvar
sølvbruden

Skilsmisse eller ej?

Indlæg af sølvbruden »

Kære Per

Jeg elsker en gift mand, og han elsker mig! Forholdet har stået på snart 2 år, og selv om vi ikke ser hinanden ret meget "fysisk", så har vi en tæt kontakt. Ingen af os er i tvivl om vi her taler om "ægte" kærlighed til hinanden.

For mit vedkommende er det lykkedes at skjule forholdet for min ægtemand, mens det for min kærestes vedkommende er blevet opdaget af hans kone. Hun er naturligvis ulykkelig, bange og ked af det ... men har ikke (turde?) give ham et ultimatum .. givet vis pga. frygten for svaret!

Fra starten af vores forhold var det en klar aftale, at vi ønskede hinanden som et dejligt supplement, at vi ikke kunne eller ville undvære hinanden, men på den anden side heller ikke var indstillede på at forlade familien ... så længe den løsning var mulig.

Man kan jo sådan set sige, at den mulighed stadig er der, i og med min kærestes kone, ikke har bedt ham om at vælge ... men min samvittighed kan ikke klare den løsning ret meget længere! Jeg ved hun har det dårligt ..meget dårligt og jeg føler det ufint og amoralsk at udnytte hendes frygt, bare for "vi kan".

Omvendt ved jeg også at hvis vi skal vælge mellem vores respektive ægteskaber eller skilsmisse, så skriger begge hjerter efter skilsmisse.

Men vi har jo også en fornuft .. begge to! Vi er +50, bor i hver sin ende af landet, har job vi er glade for, huse vi elsker, voksne børn (hans!) der vil gøre livet til et helvede for os, familie og venner vi vil miste .. ja, stort set alt det vi hver især har været en menneskealder om at opbygge!

Og kan vores forhold overleve det? Er vi for gamle til at "starte på en frisk"? Er det for latterligt at lade følelser få overtaget, og bør man vælge med fornuften? Er det for egoistisk at søge sin egen indre lykke, når man gør andre ulykkelige? Kan vores kærlighed kompensere for alle de tab vi naturligt vil lide?

Mit ægteskab er nok mere dødt end hans. Jeg er mere parat til opbrud end han er .. tror jeg. Muligvis vælger jeg alligevel i sidste ende skilsmisse, men gør jeg det mens vi har et forhold, vil det sætte ham under et pres, så jeg er bange for han gør noget "for min skyld", som han ikke er parat til.

Fakta er at vi bliver NØDT til at træffe et valg, som ingen af os egentlig er parat til ... alene for hans kones skyld! Det er ganske enkelt for ondt af os, at fortsætte ... selv om vi godt kan komme afsted med det :-(

Det her handler vel om at træffe et valg ... men skal det være med hjerte eller hjerne?
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Skilsmisse eller ej?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej sølvbruden

På en måde synes jeg, at du/I vil tage ansvaret fra hans kone. Det er jo - uanset hvad hendes mand foretager sig - hendes valg, om hun vil blive i forholdet til sin mand, velvidende, at hendes mand osse har et andet forhold. Måske kunne I have lidt glæde af at orientere jer i de debatter, der foregår om polyamori f.eks. på Polydan.
:idea: Læs mere i PSYKE & SEX om Polyamori.

Selv om du skriver, at det måske kunne handle om enten hjerne eller hjerte i valgsituationen, så tror jeg såmen osse, at der kan være andre kropsdele involveret, der kan sætte både hjerne og hjerte ud af spillet :1:.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Gæst

Indlæg af Gæst »

Hej Per

Tak for dit svar ... tanken om polyamori er mig ikke fremmed! Jeg lever selv i en "modificeret" udgave af begrebet, dvs. min mand og jeg taler ikke åbent sammen om vores respektive evt. "andre forhold", men spørg omvendt heller ikke ind, snager ikke i hinandens liv, og giver rum og plads ... uden at orientere hinanden om enkeltheder og detaljer. Det har fungeret fint for os!!

Omvendt forholder det sig med min kæreste og hans ægteskab. Hun VED jeg findes ... det benægter han ikke, når han (meget ofte!) blir`spurgt og konfronteret og tryglet! Men han/vi gør alt for at skjule kontakt og møder ... det foregår vha. list, løgn og latin!! Der er ingen "fysiske" beviser på vores forhold, så vidt vi overhovedet kan undgå det ... og det handler vel primært om at man ikke vil såre "unødigt" og ikke orker diskussionerne og bebrejdelserne der følger i kølvandet?! Måske handler det endda også om at min kæreste meget nødig vil undvære hende, hvis det kom dertil!

Hun ER en voksen, klog og veluddannet kvinde, og du har nok ret i at det er hendes "valg" om hun vil acceptere eller ej! Vil du foreslå at min kæreste lægger kortene helt på bordet ... altså kræver rum og plads til at have mig "også" .. og ser om accepten rækker så langt?

For her kommer vi jo så til "de andre legemsdele" :lol:

Siden hun fik "nys" om os, har han været over skærpet overvågning og vore muligheder ekstremt små!! Vi behøver ikke eje hinanden, men vi vil så frygtelig gerne hinanden "også" .. ja, vi hverken kan eller vil undvære hinanden, dertil er vores kærlighed alt for dyrebar!

Sølvbruden
Besvar

Tilbage til "SKILSMISSE"