PSYKE & SEX DEBAT
https://psyke-sex.dk/debat/

Konsekvenser af kærestevold
https://psyke-sex.dk/debat/viewtopic.php?f=72&t=5677
Side 1 af 1

Forfatter:  PER HOLM KNUDSEN [ 18. feb 2009 16:23 ]
Titel:  Konsekvenser af kærestevold

Unge kvinder bliver triste og får smerter når kæresten er voldelig

Kvinder i 16-24 års alderen som udsættes for fysisk vold af en kæreste, får oftere helbredsproblemer end kvinder, som udsættes for anden vold end kærestevold. Sammenlignes kvindelige ofre for kærestevold med kvinder, der har været udsat for anden vold end kærestevold, og med kvinder, der ikke har været udsat for vold, rapporterer de hyppigere tristhed, depression, hovedpine, mavesmerter, svimmelhed og søvnproblemer. Volden medfører også oftere skader, såsom blodudtrædninger og hudafskrabninger. Der er betydelig flere kærestevoldsofre, som bruger beroligende medicin. Der er flere, som rapporterer selvmordsforsøg.
Det er bemærkelsesværdigt, at kærestevold synes at medføre flere helbredsproblemer end andre former for vold blandt de unge kvinder, og ikke alene psykiske problemer men også flere direkte skader.
Tallene stammer fra rapporten"Unge og kærestevold i Danmark", som Statens Institut for Folkesundhed ved SDU udgav i 2008

Læs hele artiklen fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet: Konsekvenser af kærestevold (Ugens tal for folkesundhed / Uge 8, 2009)

Side 1 af 1 Alle tider er UTC+01:00
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
https://www.phpbb.com/