Sex med biler

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om FETICHISME
Besvar
bil

Sex med biler

Indlæg af bil »

Hej Per
Jeg er en mand i halvtredserne, der siden jeg var teenager har haft lyst til (og har gjort det) at have sex med biler - altså at få en udløsning i bilens udstødningsrør (med motoren tændt) - jeg har altid betragtet det som en slags onani (effekter på penis: varmt, vådt, stort tryk på penis).
Men der er et problem, jeg er gift, og min sexlyst med min partner er ikke nær så stor, som jeg mener den burde være. Jeg har fortalt det til min partner, hun blev meget gal (naturligvis) og betragter det, jeg har gjort, som utroskab. (Hvor jeg jo mener, at det kan sidestilles med onani.)
Så jeg er blevet tvungen til at gøre noget ved det. Ved ikke hvordan den lyst nogensinde skal gå over. (Misforstå mig ikke, jeg tænder absolut også på kvinder - men altså mere på biludstødninger.)
Jeg kan se, at denne fetich ikke er totalt ukendt - der er flere fora på nettet, der beskæftiger sig med dette. Umiddelbart er det nemmeste jo bare at lade sig skille, men det er synd for vores børn.
Da jeg i sin tid blev gift, var jeg sikker på, at lysten ville gå over; men det gjorde den altså ikke; jeg var naiv. Og nu har jeg næsten ødelagt et ægteskab.
Jeg håber at du kan hjælpe.
Bilmanden
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Sex med biler

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Bilmanden

Jeg plejer at sige, at jeg vist efterhånden er stødt på de fleste variationer inden for seksualitet gennem mine mange år som sexolog, og her var så en variant, som jeg ikke har mødt før nu :1:.

Problemet med en del feticher er, at de kan være så indgroede, at de er meget svære at slippe. Og det er det, som du oplever.
Nogen finder ud af at have det i deres forhold, og nogen er heldige at finde en forstående partner, der accepterer den andens lyster. Nogen kan være heldige at det oven i købet kan indgå i deres fælles seksualitet.

Din kone har så åbenbart/måske ikke den rummelighed, der gør, at det kan være åbent i mellem jer. Så vidt jeg kan forstå, så har du næsten kun muligheden for at dyrke din lyst til udstødningsrør i "hemmelighed" dvs. uden at involvere din kone.

En anden mulighed er dog, at du kunne invitere din kone til en samtale med en professionel sexologisk orienteret psykoterapeut, hvor I måske kunne komme til en fælles forståelse om jeres fremtidige samliv således, at en skilsmisse ikke skal være løsningen.

:idea: Inden du evt. vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Hvad den ene og anden oplever som utroskab svinger vist med lige så mange holdninger, som der er mennesker. Det vigtigste er vel i grunden, hvad hendes evt. frygt er for jeres fælles fremtid.

Hvad fik dig til at fortælle det til din kone?

Jeg kan ikke se, at vi har et dansk begreb for lysten til biler m.m., men på engelsk hedder det: Mechanophilia (Wikipedia, eng.)

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "FETICHISME"