Gravid fetich

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om FETICHISME
Besvar
MissK

Gravid fetich

Indlæg af MissK »

Kære Per.

Jeg er en kvinde på 26 år, der for nylig er blevet bevidst om, at jeg har en fetish hvad graviditet angår. Dette betyder, at jeg både tænder på, at blive gjort gravid og at jeg tænder på at være gravid. Når jeg nu skriver, at jeg er blevet bevidst om det, betyder det, at jeg endelig har forstået hvad det vil sige, at have en sådan fetich, og dermed accepteret den.

Jeg har altid været tiltrukket af tanken om, at være gravid, og her fra jeg var helt lille altid leget, at jeg var gravid, hvilket jeg allerede i min barndom fandt ophidsende. Da jeg blev ældre, ca. 15 år og fik min første kæreste, der var et år yngre, udviklede min lyst sig, og jeg fantaserede meget om, at blive gravid. Min kæreste og jeg brugte altid kondom, og han var altid lidt bange for at jeg skulle blive gravid. Jeg tror det skyldtes, at hans mor var meget nervøs for det og at de havde talt meget om afholdenhed og prævention. En enkelt gang dyrkede vi sex uden kondom, og det tændte mig ekstremt og jeg kom meget hurtigt og tvang ham nærmest til at komme oppe i mig. Efter den tid begyndte jeg at tage vores brugte kondomer og presse sæden op i mig, når jeg gik på toilettet efter sex, uden han vidste det selvfølgelig. Jeg blev dog aldrig gravid, selvom vi var sammen to år.

På det tidspunkt troede jeg bare, at jeg var skruk, som man kalder det, men siden hen forstod jeg, at jeg ikke var så voldsomt interesseret i at få børn. Jeg fik kort tid efter en ny kæreste som gerne ville have børn med mig, der var jeg 17-18 år, og vi havde i den tid vi var sammen altid ubeskyttet sex, og jeg blev gravid, men det endte i en spontan abort, hvilket tog hårdt på vores forhold og vi gled fra hinanden. Det sex vi havde den gang var noget af det bedste, jeg har haft.

Siden hen har jeg generelt eksperimenteret meget seksuelt, trekanter, firkanter, sex alle tænkelige steder s/m osv. Det skal tillige nævnes, at jeg er biseksuel, hvilket jeg har vidst siden jeg var barn, men det har jeg først kunnet acceptere, da jeg var omkring 22, til trods for, at jeg har været sammen med mange piger.

Jeg er i dag gift og min mand og jeg har to små børn, og de gange jeg har været gravid, har jeg følt mig hel seksuelt. Dette betyder desværre, at jeg har haft perioder, hvor jeg ikke har kunnet tænke på andet end, at blive gravid igen. Jeg har i perioder været decideret deprimeret over min manglende mulighed for at føle den rigtige tilfredsstillelse igen. Jeg har pt en p-stav, for at jeg ikke skal blive fristet til at droppe min prævention. Lige så snart, at jeg stopper på prævention, og jeg føler, at jeg kan blive gravid igen, bliver jeg glad og får min til tider manglende sexlyst igen.

Mit humør/depression fylder meget i parforholdet, og jeg har derfor overvejet om jeg bør fortælle min kæreste om det? Jeg er bare bange for, at min mand vil tænke dårligt om mig,

Mvh MissK
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Gravid fetich

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej MissK

Ja, det kunne godt lyde som mere end almindeligt "skruk". Hvad frygter du ved at fortælle din mand om din særlige lyst? Hvad dårligt skulle han tænke om dig? Det lyder jo som om, at du har rimeligt styr på din trang nu.

Noget andet er, at du kan være opmærksom på at for nogen kvinder, kan præventionsmedicin have den kedelige bivirkning, at de mister (noget af) deres seksuelle lyst.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "FETICHISME"