Mistet lyst ved dødsfald

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om PARFORHOLD OG LYST
Besvar
W

Mistet lyst ved dødsfald

Indlæg af W »

Hey.
Fyr her. Min kæreste og jeg har været sammen og boet sammen ca 3-4 år. For et stykke tid siden døde en i hendes nærmeste familie og det tog hårdt på hende.

Hendes sexlyst har selvfølgelig været væk i tiden lige efter. Nu er der gået ca. en måned og syntes det er ved at være frustrerende at der ikke er nogle fremskridt at spore. Det er ikke kun sex, men også bare nær kropskontakt der er gået istå. Hun siger at hun ikke tænker på sex og ikke engang onanerer. Hun har aldrig haft det sådan før. Vi snakker meget om det, men kan ikke finde nogen løsning på det. Jeg har svært ved at glemme det, og det er opslidende at snakke om igen og igen.
Skal siges at vi indtil dødsfaldet havde det godt sammen og et godt sexliv.

Skal vi bare give det mere tid, eller er der nogle gode råd? Frygter at afstanden imellem os bare vil blive større og større.

På forhånd tak
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Mistet lyst ved dødsfald

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej W

Nu er kun én måned at sørge i ved et dødsfald i den nærmeste familie og som har taget hårdt på én, altså meget kort tid. Og hvis du vil skabe afstand i forholdet, så skal du bare blive ved at presse hende. Er empati et fremmedord for dig? :1: Eller på dansk: medfølelse.

Du skal være den, der støtter og trøster og lægger arm til og ikke regner med eller på nogen måde presser på for sex, hvis hun ikke er der. Og du skal osse være parat til, at det måske kan tage et par måneder, hvor hun kan have det sådan. Jo mere du presser hende i denne situation, jo mere afstand vil du skabe. Hun er jo ikke en sexautomat!

Og hvis det bliver for hårdt med det seksuelle afsavn, så må du give dig selv en omsorgsfuld og hjælpende hånd.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "PARFORHOLD OG LYST"