Hvordan undgår vi "udfald" i sexlivet ?

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om PARFORHOLD OG LYST
Besvar
Den sultne

Hvordan undgår vi "udfald" i sexlivet ?

Indlæg af Den sultne »

Min kone og jeg er først i 40'erne og har været gift i 7 år. Vi har to mindre børn. Derudover har vi begge travle jobs. Der er altså nok til at fylde hverdagen, der hver aften - og jeg mener HVER aften - ender med, at min kone falder i søvn på sofaen og vakler dødtræt i seng. Sådan er det også fredag og lørdag aften.

Sex skal altså foregå enten lørdag eller søndag morgen. Jamen, det lyder måske vildt, at der kan være så snævre rammer omkring to menneskers intime liv sammen - men sådan er det. Jeg har vendt og drejet, hvordan vi kunne få bedre muligheder for vores samliv, men har foreløbig ikke fundet nøglen. En del af problemet er måske, at vores sexliv er mit ansvar. Min kone gør ikke noget og tager ingen initiativer og siger gerne højt, at det med sex må jeg styre.

Nu kommer spørgsmålet:
Jeg savner sex enormt, hvis vi er "sprunget over" en weekend. Det påvirker mit humør, og min lunte bliver kort. Kan ikke være nærværende og er ude af balance.
Hvordan forklarer jeg min kone, at det ikke er ligegyldigt, om vores lørdag morgen indeholder tæt samvær eller avislæsning ved køkkenbordet ? At jeg er virkelig afhængig af, at vi HAR et samvær, selv om vores travle hverdag gør rammerne snævre ? Eller lyder det for dig som om, at jeg har forventninger, som ikke kan indfries - nemlig forventninger om, at man godt BÅDE kan have et travlt liv OG et sexliv sammen ?

På forhånd tak
Den sultne
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Hvordan undgår vi "udfald" i sexlivet ?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Den sultne

Der er såmen ikke noget at sige til, at du er sulten, men om dine forventninger er urealistiske er lidt sværere at svare på. Man kan jo sige, at du har jo valgt din kone, du har valgt at have et travlt liv, du har valgt at have 2 børn osv. Har du osse valgt, at du/I trods travlhed og børn har sørget for, at der altid i jeres kalender var plads til kærestetid, som før I fik børn og meget arbejde? Det er jo tit her det går galt. Mange mænd og kvinder bliver i øvrigt "umulige", hvis de ikke får den sex, de har brug for. Så du er en del af en ret stor klub :1:.

Hvad foreslår din kone af løsninger - altså ud over, at du skal tage initiativet? Savner hun ikke kvalificeret kærestetid? Eller handler hendes manglende initiativ, lyst, træthed om andre problemer i jeres forhold?

Måske kunne du få lidt hjælp til ændringer i jeres forhold gennem denne bog: [bog] Phillip C. McGraw: FØRSTEHJÆLP TIL PARFORHOLD - Sådan genfinder I kærligheden, Borgen

Billede

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "PARFORHOLD OG LYST"