Kommunikation

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om PARFORHOLD OG LYST
Besvar
Gæst

Kommunikation

Indlæg af Gæst »

Hej Per og mange tak for et super godt forum. Jeg har læst en masse af indlæggene herinde og dine besvarelser.

Jeg vil gerne høre hvordan man kommunikerer bedst i et forhold uden at lægge pres på kæresten. Min kæreste (19) har ondt, når vi har sex og er blevet tjekket et par gange hos lægen uden held. Vi har været sammen i 2 1/2 år og hun har altid haft ondt lige fra hendes seksuelle debut. Jeg er lidt bekymret for hvad det kan være og synes hun burde gå derop igen indtil at hun har fundet ud af hvad det skyldes, derudover tager det også hårdt på vores forhold, fordi at jeg efterhånden altid får et afslag, når jeg har lyst og derfor ikke længere gør så meget for at tænde hende længere. Det er bare en mega ond og frustrerende cirkel vi er inde i og jeg tror på at den eneste måde at komme ud af den på, er at finde ud af hvad det skyldes. Derudover snakker vi om at flytte sammen og hun snakker nogle gange om børn osv.. Jeg elsker hende meget højt, men for at være ærlig, er jeg ikke interesseret i at forpligte mig for dybt, hvis ikke vi kan få det til at fungere seksuelt. Jeg er (30), men er meget ung af sind. Hun er bange for hvad det kan være og jeg føler at hun ligesom prøver at lukke øjnene for det, men jeg føler det er et stort problem for vores forhold og hun ved jo ikke hvad det er, så hvordan kan hun være ligeglad? Hvordan kommunikerer jeg til hende, at hun bliver nødt til at tage lægen igen, uden at presse hende for meget?

Med venlig hilsen

Henrik
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Kommunikation

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Henrik

Der kan jo være adskillige grunde til smerter ved sex, kig under KVINDER OG SMERTER VED SEX i kategorien OM KVINDER (over 18 år) her i PSYKE & SEX DEBAT.

Hvis hun ikke har været ved en gynækolog, så er det på tide, at hun kommer det, og i den forbindelse er det vel i grunden ok at støtte hende i at få taget sig sammen. Og jeg synes osse, at du bør indvie hende i dine overvejelser, når I nu har kendt hinanden 2 1/2 år, måske kunne det få hende til at tage sig sammen. Har du spurgt hende, hvad hun går og venter på?

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "PARFORHOLD OG LYST"