Ingen rejsning

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG PRÆSTATIONSANGST
Besvar
Johan.

Ingen rejsning

Indlæg af Johan. »

Hej Per.

Jeg er en ung mand på 26 fra København. Jeg har problemer med at få rejsning, når jeg er sammen med kvinder, og når det sjældent lykkes, får jeg udløsning ekstremt hurtigt. Også når jeg onanere går det stærkt, men det er dog lidt nemmere at kontrollere, selv jeg prøver at få det til at vare længere dér.

Jeg er gået fra min kæreste for et års tid siden. Da jeg var sammen med hende, var der slet ikke de problemer. Til tider når jeg var stresset, kunne det ske at jeg fik udløsning på under 20 sekunder, efter at have trængt ind. Andre gange efter 30 min. Det var i perioder. Angående rejsning var der ikke nogen problemer overhoved, tværtimod.

Så jeg ved, den fungere! Og jeg ved der ikke er noget fysisk i vejen med min penis. Jeg har en stærk fornemmelse af, at den rejsning og udløsning jeg opnår (eller ikke opnår), styres af min psyke på en eller anden måde.

Jeg er god til at møde kvinder, hvilket jeg er glad for. Det er bare ekstremt frustrerende, ikke at kunne dyrke sex med andre end sin egen hånd. Specielt når der ér kvinder, der gerne vil. Det er enormt mærkeligt, at sove med en smuk og dejlig kvinde på 10 nat, gå i bad med hende og i det hele taget være nøgen med hende, uden at få rejsning. Det er også frustrerende at sige farvel til en pige, som kunne blive ens kæreste, pga. der simpelthen ikke er noget sex at hente. Det er sket flere gange.

Har i nogle tilfælde prøvet, at sige det med det samme, og snakke med pigen om det. Andre gange har jeg ladet som ingen ting, og har trukket det ud til det bliver alt for mærkeligt. Eller også stopper vi bare med at se hinanden, typisk med en lidt underlig smag i munden.

Præstationangst..!? hmm... Det vil jeg ikke afvise. Men tror ikke umiddelbart på det. I så fald ligger det på et dybt ubevidst plan. Selvfølgelig har jeg fornemmelse af utilstrækkelighed overfor kvinden, når jeg ikke kan vise min mandighed fuldt ud. Det slider også lidt på selvtilliden. Kan godt blive lidt genert når jeg er nøgen med en kvinde, men det forhindre mig ikke i at være det. Føler mig ellers 100% i øjenhøjde med de kvinder jeg møder, og nyder at være sammen med dem.

Har forsøgt at gøre det lidt kort, kan skrive meget mere!

Mine spørgsmål er:
Hvad kan du anbefale at jeg skal gøre?
Hvad kan det være?
Har du hørt om det før?
Hvordan kan jeg gribe det an?
Hvem kan jeg opsøge, som kan hjælpe mig?
Kan du andbefale nogen? (kan se at du selv holder til rimelig langt væk)!

Mange Hilsener,
Johan.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Ingen rejsning

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Johan

Ja det har jeg bestemt hørt om før, og ikke sjældent i forbindelse med at man(d) skal ud og finde en ny kæreste. Ja det handler jo nok om noget psykologisk - og mit gæt er som dit, præstationsangst - eller at du stresser dig selv. Både det at komme for hurtigt og det, at pikken strejker, kan sagtens være et udtryk for præstationsangst.

På en eller anden måde får du nok gjort kvinden til en slags dommer for dig? Er du perfektionistisk? Er du konfliktsky? Hvad var årsagen til bruddet med din kæreste?

Man har et udtryk der hedder Penisvisdom og det betyder: "Hvis det ene hoved ikke kan sige nej, så gør det andet hoved det!". Men andre ord hvis man(d) f.eks. har svært ved at afgrænse sig overfor kvinder, så kan det gå ud over potensen.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Johan

Indlæg af Johan »

Hej Per,

Tak for at du giver dit besyv med det her.

Om jeg gør kvinden til en slags dommer for mig!? Ved ikke præcist hvad du mener, men jeg søger helt klart en bekræftigelse af hende. Altså, det er vigtigt for mig, at jeg har en fornemmelse af hun tænder på mig og holder af mig. Og at jeg på en eller anden måde er en attraktiv ”han” som hun har mødt.

Angående at være perfektionist, jo og så nej! Et eller andet sted, har jeg en ambition, drøm, ønske om at være en top elsker, og den bedste en kvinde har mødt. Det lyder lidt naivt. Jeg må sande jeg ikke er perfekt, jeg prøver at nyde det som det er.
Jeg har haft en periode hvor jeg gik meget op i teknik. Det er jeg gået helt væk fra nu, da det kan blive for mekanisk, og kan være totalt dræbende, for det smukke i at være sammen med en kvinde. Men det er selvfølgelig lækkert, hvis hun tænder på det!
Min seksuelle tilfredsstillelse sammen med kvinder, består i at få dem til at tænde på mig, da jeg ikke kan få pikken op at stå.
Den kropslige kontakt og kvindens nærvær er en stor nydelse for mig. Det er samtidig forbundet med frustration, da det kan blive enormt akavet når jeg ikke kan trænge ind. Det er der simpelthen en forventning om, både for min egen og kvindens side.
Jeg forsøger bare/kun at nyde dét kropslige der ér, uden at tænke på at skulle trænge ind. Men der kommer som regel et tidspunkt, hvor der altså skal ske noget mere. Det skal ligesom eskalere hele tiden, til et klimaks jeg aldrig kommer i nærheden af.

At jeg ikke kan fuldføre agten, og nyde den, føles så ekstremt udhulende for min maskulinitet, selvværd og selvtillid. Det er en dårlig cirkel der bliver værre og værre. Det går totalt i hårknude. Til sidst tør jeg ikke at tage noget initiativ. Så dør ”forholdet” (hvis man kan kalde det dét), kontakten brydes. Når jeg så møder en ny kvinde starter det på 0 igen. Det booster de fornævnte ting i en positiv retning, dog på en lidt overfladisk måde!

Årsagen til bruddet med min kæreste, som har været min eneste kæreste, var at jeg ikke kunne acceptere hende, som hun var og ér fuldt ud. Det bar hele vores forhold præg af. Det var hende der sagde stop til sidst, da jeg ikke selv havde nosser til at gøre det. Prøvede selv at afslutte det 3 gange, i løbet af de godt 2 år vi var sammen, men lige så snart hun tog kontakt igen, tøvede jeg ikke et sekund med at tage imod hende med åbne arme. Bruddet med hende har været en ekstrem smertefuld oplevelse. Men ikke desto mindre mit eget valg. Jeg fortryder det ikke, selvom jeg er blevet ret chokeret, over hvor hårdt det har ramt.

Synes selv jeg kan afgrænse mig over for kvinder. Det kommer sjældent rigtigt på prøve, da bekendtskaberne er forholdsvis korte!
Kan godt se at jeg at modsiger mig selv, når jeg ovenover skriver, at jeg ikke havde nosser til at afslutte forholdet med min eks-kæreste :) Der er nok en forskel i min intellektuelle opfattelse af mig selv, til det jeg rent faktisk har erkendt, på et eller andet dybere plan.

Det hele er lidt diffust og uhåndgribeligt for mig. Forskellen fra at det overhoved ikke fungere, til at det gør, føles meget lille. Det fungere dog næsten aldrig. Jeg ser en pige nu, som jeg havde sex med første gang vi så hinanden. Hvilket var utrolig lækkert. Vi har set hinanden mange gange siden. Men har ikke haft sex. Det virker nu helt umuligt, at skulle forsøge sig på det.

Venlig hilsen,
Johan.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 2: Ingen rejsning

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Johan

Nu jeg er ved ordsprogene, så er der et andet, der lyder: Gud skabte manden med to hoveder og kun blod nok til at bruge det ene af gangen! :2: Og det er jo, hvad du erfarer.

Du skal vist se at få aflivet drømmen om "at være en top elsker, og den bedste en kvinde har mødt". Den slags tanker er totalt ødelæggende for den umiddelbare nydelse, den skaber en evig angst for, at der findes nogen, der er bedre end dig - det er der jo en masse, der er p.t. - så drop det! :1:

Du kan så få det 3. ordsprog om perfektionisme (de sidder åbenbart løst i dag :1:): Det bedste er det godes fjende!

Du kører tilsyneladende af sted med en stor mental overbygning om tingenes rette tilstand, måske ser du endog dig selv ude fra(?), hvilket hindrer dig i at komme ned i kroppen til den umiddelbare og øjeblikkelige kropslige nydelse. Du laver forudsigelser, der skaber den "tilpasse" forventningsangst, der hindrer dig i at fungere, når du er i situationen; profetien er opfyldt.

Jeg får lyst til at stille dig et lidt mærkeligt spørgsmål: Hvad er fordelen for dig, ved din nuværende situation? Jeg ved godt, at du umiddelbart nok vil sige, at der ikke er nogen fordel, men undersøg alligevel om der ikke kunne være en fordel!

Når det er sagt, så tror jeg, at du kunne have glæde af, at få en snak med en professionel sexologisk orienteret psykoterapeut.
:idea: Inden du evt. vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Senest rettet af PER HOLM KNUDSEN 7. feb 2010 14:37, rettet i alt 1 gang.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Johan.

Indlæg af Johan. »

Hej Per

Jeg kan godt lide ordsprog. Jeg vil forsøge, at forene mig med penisvisdomens ord :)

Angående perfektionisme, så forstår jeg ikke ”Det bedste er det god fjende”?
Det må være en trykfejl!?

Hvad er fordelen for mig, ved min nuværende situation?

Ja, fordelen må være, at det tvinger mig til, at få revet min mentale overbygning ned! Altså motivationen for at arbejde med mine dårlige forestillinger og mig selv, bunder direkte i at få et godt sexliv, eller bare et godt liv :)!

Så min præstationsangst, er en slags åbning eller indgangsvinkel til at ”falde ned i kroppen” og måske forbedre mig på mange andre måder, end bare at kunne præstere en rejsning/stiv pik! :)

Men der er også bare en forskel for mig, i at forstå ting med min hjerne, og så virkelig forstå og forene mig med det i ”kroppen”.

Angående terapi så har jeg gået hos en psykolog nogle gange, og ellers læst et hav af bøger. Men det er også bare foder til hjernen. Det rammer ligesom ikke rigtig dybt nok!

Jeg vil opsøge en sexologisk orienteret terapeut, men det er der selvfølgelig noget økonomi i.

Har lagt mærke til, efter have læst nogle af de andre indlæg om præstationsangst, at du tit spørger om konfliktskyhed og perfektionisme! Som sikkert også bunder i noget angst. Det her ”angst” hvordan kan jeg arbejde med det?

Og i øvrigt stor ros til det her forum. Det jo et fantastisk sted. Det var et rent tilfældigt jeg stødte på det.

Mange hilsener,
Johan.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 3: Ingen rejsning

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Johan

Ja der er en tyrkfjel, der skulle stå, og det gør der nu: Det bedste er det godes fjende!

Det er ellers nogen udmærkede overvejelser, nemlig hvad den ubevidste fordel ved det er. Præstationsangst, perfektionisme, konfliktskyhed udspringer af samme angst, nemlig angsten for blot at være sig selv og at tage mod kritik. Man(d) gør i dette tilfælde kvinden til en slags "overdommer", en prinsesse som i Klods Hans, der kan sige: Ud! Dur ikke!. Du kan arbejde med det ved at spørge dig selv: Hvad er det værste der kan ske, hvis den ikke fungerer? Og hvad vil der så ske? Og hvad vil der så ske? Og hvad vil der så ske? osv.

Når du nu kan lide ordsprog, så skal du næsten have dette:
[p] Søgen efter perfektionisme vil alene give dit liv mangel på indhold og skabe ramme om tomhed.
Kinesisk talemåde

Tak for rosen :1:

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Johan

Indlæg af Johan »

Hej Per.

Bare kald mig for en ordkløver og flueknepper, men er lidt nysgerrig! Vil gerne til bunds i det!

”Angsten for at være sig selv, og tage mod kritik”, er det, den samme angst som man bruger, til at beskrive sit selvværd. Altså er ”den angst” = lavt selvværd? Og hvis man så ikke har angsten, er det så = højt selvværd? Er selvværd og selvtillid det samme?

Når jeg spørger mig selv, hvad er det værste der kan ske, hvis den ikke fungere?

Så tænker jeg:

At kvinden jeg er sammen med ikke vil have mig, fordi det er for besværligt!

-Og i de tilfælde hvor hun rent faktisk giver udtryk for, hun gerne vil have mig alligevel, der får jeg kolde fødder! Fordi jeg er bange for at binde mig til en eller anden form for aftale, der ligesom ligger i at komme hinanden ved! Eller jeg er bange for hun begynder at investere en hel masse i mig, som jeg ikke kan give tilbage! Og det er jeg bange for, selvom vi lige har mødt hinanden!

På skrift ser og lyder det totalt åndsvagt! Det virker som totalt nonsens. Det er næsten kvalmende læsning. Men det er sådan, jeg rent faktisk tænker.

Er det jeg lige har beskrevet, det du kalder for en mental overbygning?

-Altså en eller anden form for ”tankerække” der er kørt lidt af sporet, som jeg så tror er virkelighed, Det bliver jeg så bekræftet i er virkeligt, da det, der som regel sker, passer godt ind i ”tankerækken”

Havde egentlig skrevet dobbelt så meget, men har valgt at begrænse det til det her! Håber det stadig giver lidt mening.

Hilsen, Johan.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 4: Ingen rejsning

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Johan

Jeg opfatter dig hverken som "ordkløver" eller "flueknepper", det er jo relevante spørgsmål.

Man kunne beskrive angst, som "liv, du ikke tør leve". At man ikke vil stå ved sig selv, fordi man f.eks. frygter, "At kvinden ikke vil have mig, fordi jeg er for besværligt!" Frygten for en evt. vurdering, får dig så til at trække følehornene til dig endnu inden, at hun har udtalt sin "dom".

Du har jo valget til at vende situationen om sådan, at du kunne tænke, hvis hun ikke vil have mig, kan det jo i grunden være lige meget, for jeg vil kun have en kæreste med kvalitetssans. :1:

Din indre selvkritik projicerer du tilsyneladende ud på kvinden, som på den måde bliver din dommer, din fjende, en du må frygte, endog før end hun måske har haft lejlighed til at komme med en evt. kritik. Og da du ikke siger nej til det med hovedet, så gør du det med pikken, den bryder sig ikke om at stikke hovedet ind i fjendtligt område. :1:

Det var måske nok værd at få arbejdet med :1:.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "MÆND OG PRÆSTATIONSANGST"