Manglende rejsning med ny, længe ventet partner

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG PRÆSTATIONSANGST
Besvar
smadsen

Manglende rejsning med ny, længe ventet partner

Indlæg af smadsen »

Hej Per
Kort opridsning af min situation.
Jeg er lige fyldt 40 og har op igennem 30'erne ledt efter kæreste med lys og lygte. I løbet af mine 20'ere havde jeg en del one-night-stands men blev træt af det. Har ikke haft noget længere varende forhold... Det er 4 år siden, at jeg har været sammen med en pige (men har for 2 år siden haft samme oplevelse med manglende rejsning).

Nu har jeg mødt en rigtig sød pige på 32 med en sød lille datter. Hun er rigtig sød ved mig og vi snakker super sammen. Jeg er forelsket.

Men det seksuelle fungerer ikke. Jeg har ikke kunnet fået rejsning sammen med hende. Vi prøver kun hver 2. weekend (pga datteren) så der er lidt i mellem. Sammenlagt har vi vel prøvet 4-5 gange.

Det har været meget romantisk når vi har prøvet og har ikke været så "porno" f.eks. har ingen af os givet den anden oralsex (eller prøvet på det). Vi er begge rimeligt store (ikke direkte fede) og begge lige store, så der er ingen der kaster hinanden rundt.

Har du nogen forslag til, hvordan vi får det her til at virke ???

S.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Manglende rejsning med ny, længe ventet partner

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej smadsen

Det handler klart om øvelse, du er jo ganske ude af træning, og nu vil du så ovenikøbet øve dig med den kæreste du har ledt efter "med lys og lygte". :1:
Det kræver sin mand ikke at forfalde til præstationsangst i den situation.
Der er ikke andet for end at tage den med ro, mange kvinder får jo heller ikke orgasme før langt inde i et forhold. Så tag det roligt og glæd dig over, at du har fundet en kvinde, der matcher dig.

:idea: PSYKE & SEX om Potens - Præstationsangst
Og læs nogen af de andre indlæg her i forummet, så vil du opdage, at det er en situation mange andre mænd end du oplever.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
smadsen

Manglende rejsning med ny, længe ventet partner

Indlæg af smadsen »

Hej Per,

Tak for dit svar.......

Min kæreste spurgte om, jeg nu var sikker på, at jeg virkelig elskede hende og ikke bare holdt af hende som ven.....

Det synes jeg er et meget svært spørgsmål at svare på, når nu jeg ikke kan "bevise det" ved at vise at jeg tænder på hende seksuelt.

Jeg kunne dog mærke, at jeg blev helt utrolig ked af det ved tanken om, at jeg måske ikke skulle se hende mere...

Men det er jo ret svært at finde foreskellen på "at holde af" og "elske", når der ikke er noget fysisk bevis. Hvad er din mening om dette ??

Jeg skal i dag til min læge og tale med ham... Faktisk var det min tanke, at hvis jeg kunne få noget "medicinsk hjælp" (f.eks. Viagra) til at starte med, så ville det måske være lettere "at komme igang". Hvad er din mening omkring dette ?

SMADSEN
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 2: Manglende rejsning med ny, længe ventet partner

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej smadsen

Nu er der jo ikke så få, der gør sig livet mere besværligt end nødvendigt, f.eks. ved at sammenkæde sex og kærlighed på den måde, som din kæreste gør det.

Og i dit tilfælde bliver det endda nok helt barokt, for det er da vist netop din store begejstring for din kæreste, der gør det svært for dig at bevare rejsningen.

Jeg plejer at sige, at kærlighed og sex slet ikke har noget med hinanden at gøre. Man kan glimrende have fantastisk sex med et menneske, man aldrig kommer til at have kærlige følelser for. Og man kan sagtens have store kærlige følelser for et mennesker, man aldrig kunne drømme om at have sex med. Skulle kærlige følelser og sex glimtvis optræde samtidigt, så er det selvfølgelig dejligt. Her i huset vil vi ikke have kærlighed, når vi har sex, kærligheden må vente til bagefter :2:.

For mig er det at elske et andet menneske en spontan opstående følelse, der gør, at jeg ikke kan lade være med at sige: "Jeg elsker dig!" Ti minutter senere laver jeg måske noget andet, og så elsker jeg ikke nogen, så slår jeg måske græs, eller bager brød, eller arbejder eller ... men jeg holder stadig af det menneske. Så for mig er det at elske ikke en permanent tilstand, ikke et evigt løfte, ikke en livsforsikring eller noget andet. Det er en spontan følelse jeg får, som den anden kan tage imod eller lade være med at tage imod.

Nu handler det jo næppe om en mekanisk fejl hos dig, som du skal medicineres ud af, det er et psykologisk problem, så Viagra kunne gøre problemet større - i øvrigt har Cialis færre bivirkninger og en længere virkningstid. Hvis du vil have medicin.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
smadsen

Re: Svar 2: Manglende rejsning med ny, længe ventet partner

Indlæg af smadsen »

Hej Per

Nu er der gået noget tid.....

Vi har prøvet, at gå i bad sammen (en enkelt gang), at tage Viagra (hvilket hjalp, men er svært at time)..... Som tiden går fokuserer min kæreste mindre på det seksuelle (jeg prøver at tilfredsstille hende med mine hænder), men jeg synes jo ikke, at jeg er parat til at lade forholdet udvikle sig (flytte sammen etc.), hvis det seksuelle ikke fungerer.....

I starten af forholdet har jeg prøvet at slikke hende, hvilket vist virkede fint. Mens hun har tilbudt at slikke mig en enkelt gang, hvor hun spurgte, om det ville hjælpe..... Jeg svarede "det ved jeg ikke".... Det er svært for mig, at sige ja til at blive slikket, hvis det så ikke hjælper......

Jeg kan stadig godt få rejsning alene.

Har du nogen gode råd til øvelser eller en proces for, hvordan vi kan komme hen til det sted, hvor vi kan have sex ?

(Jeg har også undersøgt, om jeg/vi skulle gå i terapi, men jeg synes, at det er meget dyrt at betale 700-1000 kr i timen.... Det kan man få rigtig mange Viagra piller for.)

Jeg er kommet i tvivl om, om jeg elsker min kæreste.... For hvordan ved man, at man elsker en, hvis man aldrig har kunnet have sex med hende ?

Hvad gør andre for at (gen-)oplive "maskineriet" ?

HJÆLP

SMADSEN
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 3: Manglende rejsning med ny, længe ventet partner

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej smadsen

Det er vist stadig din præstationsangst, der hæmmer dig, når du kan få erektion ved onani. Og den skinner jo osse tydeligt igennem, når du skriver: "Det er svært for mig, at sige ja til at blive slikket, hvis det så ikke hjælper......" Så angsten for, at det ikke lykkes, er større end lysten til at lade det komme an på en prøve.
Søren Kierkegaard har muligvis sagt dette: "At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv!"

:idea: Sansetræning (Netdoktor.dk)
:idea: Sanseøvelser (sundhedsguiden.dk)

Det er rigtigt, at det kan koste en del at gå i terapi, det koster osse en del at få kigget sin bil efter i motoren, hvis man skal have "genoplivet maskineriet". Det er jo et valg.

Med hensyn til at elske, så se mit forrige svar.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "MÆND OG PRÆSTATIONSANGST"