Spørgsmål ang pædofili

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om PÆDOFILI
Besvar
IM

Spørgsmål ang pædofili

Indlæg af IM »

Hej Per

Jeg har læst de forskellige tråde igennem herinde, for at få lidt hjælp. For nogle år siden, sad jeg i en situation, der lignede ;??? situation rigtig meget. Jeg oplevede pludseligt at få en ide om, at jeg ku være pædofil. Jeg havde aldrig haft nogen særlig interesse i børn, og havde altid været til mænd, og helst ik for unge. Tanken var meget skræmmende for mig, og jeg brugte meget energi på at finde ud af om dette nu osse var sandt. Jeg kontaktede en psykolog på daværende tidspunkt for at få en snak med hende, og fik ligesom ro på det hele.

I dag ved jeg godt, at jeg ikke er pædofil, og at tankerne formegentligt mere blev født, af en angst for at være pædofil, end at jeg faktisk var det. Samtidig blev jeg klar over, at det er helt ok at udforske sin fantasi, så længe det bliver i fantasien. Der er gået nogle år siden denne episode, og synes egentlig jeg har fået lagt det bag mig. Dog oplever jeg stadig at tankerne kommer tilbage af og til, og det gør mig utilpas.

Jeg har den der nysgerrighed om, hva det egentligt er, hvad er børneporno osv.. Måske kommer de egentlige tanker bare af ren og skær nysgerrighed, men puha blir helt bange for mig selv. Vil helst ik være nysgerrig på det punkt, og forstiller mig til tider de værste ting, såsom at tænk hvis man gjorde et barn fortræd en dag, det vil jo være frygteligt.. Det vækker en ubehagelig usikkerhed.. Aner ik hvor de her tanker kommer fra, for har egentligt et meget normalt forhold til børn, og har egentligt altid haft det. Men de tanker piner mig af og til.. Hvad tænker du?? Er det fuldstændigt unormalt det her?? Har brug for et lille råd :)
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Spørgsmål ang pædofili

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej IM

Nu tror jeg ikke, at der er lavet statistik over, hvor mange mennesker, der til tider går med en angst for, om de evt. kunne få pædofile lyster. Og det er vel i grunden heller ikke så vigtigt, det vigtige er, at du af og til har de tanker. Til gengæld kender de fleste mennesker nok til, at forbud kan friste. At farezoner tiltrækker. At det ukendte skal udforskes.

Jeg tror, at langt de fleste mennesker fra tid til anden får fantasier om det ene eller andet fristende, forbudte, udfordrende. Selv kender jeg det fra, at jeg i en periode havde lyst til at sige: "Det er et hold-up", nå jeg kom ind i sparekassen - og det må man jo ikke. Det holdt op, da jeg for sjov sagde det til sparekassedamen, som jeg kendte godt, at jeg havde det sådan :1:. Jeg har osse har en umådelig lyst til at hoppe op og danse på bordene under røvkedelige foredrag. Det må man heller ikke, selv om det nok havde sat lidt liv i kludene :2:. Med andre ord har jeg kunnet kontrollere mine impulser.

Hvordan har du det med impulser og kontrol? Har du meget kontrol i dit liv? Har du på andre områder angst for at miste kontrollen?

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
IM

Re: Spørgsmål ang pædofili

Indlæg af IM »

Tak Per :)
Og jeg ved hvad du mener. Jeg er selv rigtig bange for at miste kontrollen i denne situation. Tanken om det man er i stand til at gøre, og tanken om at man en dag overgiver sig til nysgerrigheden er jo vildt frustrerende, og skræmmende.
Til tider tænker jeg garanteret også for meget, og blæser dermed tingene op til noget større end de er. Men tænker på, om du synes man skulle tage noget terapi?? Jeg tænker at min kæreste og jeg, en dag gerne vil have børn, og vil da helst ik have at alle de her tanker, hvis dette skulle komme på banen...
Du spørger om jeg har andre punkter hvor jeg har behov for kontrol. Jeg har nok altid haft et ret stort behov for at have kontrol over min kost. Jeg har til tider givet slip på kontrollen, og bare spist. Det er dog blevet meget meget bedre i løbet af årene, og vil sige jeg har et meget normalt forhold til mad i dag.

Tak for hjælpen
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 2: Spørgsmål ang pædofili

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej IM

Jeg tror først og fremmest, at problemet handler om, at du har udviklede evner for dels at bekymret dig unødigt, og måske dels evner til at få tvangslignende tanker. Hvis disse evner bliver for dominerende, så kan det være en god ide med psykoterapi, som du har erfaret tidligere. Og osse at få lært at tage dem i opløbet. Den slags tvangslignende tanker fungerer lige som, hvis man tænker: "Jeg må ikke tænke på en blå kanin, jeg må ikke tænke på en blå kanin, osv." Hvorpå man i den grad tænker på en BLÅ KANIN.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Gæst

Re: Spørgsmål ang pædofili

Indlæg af Gæst »

Tusind tak for hjælpen, rart lige at få dit syn på det, og tror du har ganske ret i det du siger. Så jeg tror jeg vil jeg vil prøve at slippe det lidt, og hvis det kommer igen, have i tankerne hvad du skriver.. :)

Tak for hjælpen hav en dejlig jul :)

Mvh
IM
Besvar

Tilbage til "PÆDOFILI"