Tænding og jalousi

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om JALOUSI OG SKINSYGE
Besvar
Mand38

Tænding og jalousi

Indlæg af Mand38 »

Hej Per og Co.

Jeg har netop mødt en kvinde som jeg tror måske kan blive en kæreste, og derfor vil jeg rigtig gerne have, at alt skal gå så godt som muligt. Jeg arbejdet en masse med mig selv og kender mange af mine egne psykiske og følelsesmæssige kringelkroge. Jeg ved, at jeg pga. mine forældres svigt har ar på selvværdet, som altid vil være der og gøre mange ting i livet svære, navnlig kærlighedsrelationer til kvinder. Har også fået helet rigtig meget af det, og nyder masser af god støtte i livet nu om dage, så på rigtig mange områder har jeg det godt. Nå, nu til mit problem.

Med alle piger jeg har været sammen med, har jeg haft det sådan, at jeg på ene side kan blive ret nemt jaloux over deres fortid. Mænd de har haft sex med tidligere. Jeg gør en masse for at det ikke skal løbe af med mig, og jeg lægger det IKKE over til pigerne at skulle løse, men håndterer det selv og taler med andre om det, så godt jeg kan. Modgiften til det er altid, når jeg mærker, at pigen virkelig kan lide mig og synes, at jeg er noget særligt. Så det er på sin vis til at leve med, at jeg har det sådan, for hende her den nye, hun er super super sød, og KAN virkelig godt lide mig, og siger det til mig. Så smerten ved tanken om hendes tidligere sex, tror jeg nok skal komme til blive mindre hen ad vejen.

Men på den anden side. Når vi har sex, er det nogen gange sådan, at jeg er mega ophidset, kan mærke en masse og kommer nemt. Men andre gange er det ikke helt deroppe, og så kommer en fantasi til udspille sig indeni mig, som jeg tænder rigtig meget på og gør, at jeg kan komme. Jeg fantaserer om, at hun bliver kneppet hårdt af en anden mand. Og gerne lige netop den mand, hendes seneste før mig, som gør mig allermest jaloux. Det er ret hårdt, virkelig sådan en: ”Hun bliver brugt som den lille beskidte tøs, hun er dybest inde!” Selv lige nu, som jeg sidder her og skriver det til dig, bliver jeg faktisk lidt ophidset…

Jeg har det meget blandet med denne ting i mig. Det har været sådan med alle mine kærester og veninder. Og det hjælper mig virkelig til at kunne komme, hvilket jo er dejligt. Men jeg har det også temmelig svært med det. Også fordi jeg tror, det nærer den følelsesmæssige jalousi del, som virkelig gør ondt uden for det sexuelle, når den fylder inden mig. (Men måske er det den anden vej?) Jeg ved det virkelig ikke…
Der er også noget andet ved det, som er ufedt, og det er, at jeg lidt føler, at jeg ”lyver” for hende. At jeg tænker på noget andet end det det foregår i nuet mellem os for at kunne komme.

Og en sidste ting, hvis jeg nu fx valgte at dele det med hende, det er jo en mulighed, hvad nu hvis hun OGSÅ tænder på den fantasi? Så ville jeg jo sikkert blive skide jaloux… Eller måske ville det være mega liderligt!? Sikke noget rod. Nå men sådan har jeg det, rart at få det skrevet ned. Håber du har nogle input eller tanker omkring det, eller kan henvise mig til andre hvis ikke.

I øvrigt har jeg det rigtig fint med mange forskellige hårde, bløde, kærlige, dominerende, småperverse energi’er i sex. Jeg skammer mig ikke over noget af det, jeg tænder på og kan både underkaste mig og dominere og nyder begge dele. Sex og kærlighed betyder meget for mig, jeg er liderlig hver eneste dag og længes efter ømhed og følelsesmæssig nærhed. De ting er for meste meget forbundet for mig. Kan også godt bare være ”rent” pisse liderlig i pikken, så at sige, og bare skulle tømme mig for at komme videre med dagen, men det er med følelser i sex, at jeg er mest ophidset og nyder det. At bolle med en kvinde jeg er forelsket i, og hun i mig, og vi kigger hinanden i øjnene og siger vi elsker hinanden, er DET VILDESTE der findes på planeten.

OMG. En alle aller sidste ting. Hende den nye dejlige jeg har mødt, har sagt til mig, at hun egentlig bedst kan lide ”bare at knalde, uden så mange følelser i det”. Det har jeg det blandet med, for jeg vil gerne have den der følelsesmæssige nærhed og øjenkontakt, men på en måde er vi egentlig ikke helt der endnu, så jeg blev lidt mere frigjort, da hun sagde det og tænkte: ”Fint, så knepper jeg dig sgu bare som det passer mig”. Det sidste her ved jeg ikke hvor meget spiller i ind, men det er noget jeg meget tit har oplevet med kvinder i sengen, at det faktisk er mig, der vil have mest ord og øjenkontakt, mens vi har sex, og ligesom prøver at trække os i den retning, fremfor bare at kneppe denne nøgne dejlige kvinde på mine lagener.

Kærlig hilsen
Den indsigtsfuldt forvirrede
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Tænding og jalousi

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Mand38

Nu består "Per og CO" sådan set kun af "Per" :2:

Ja der er ret sikkert en klar forbindelse mellem din jalousi (måske rigtigere at kalde det skinsyge), din fantasi og dit "ustabile" selvværd. Du skriver ikke så meget om, hvordan dit selvværd er problematisk for dig, men jeg gætter på, at du holder dig op mod andre mænd og tillægger dig selv mindre værdi end dem. Du vender med andre ord en skjult vrede mod dig selv. Måske har du osse en tendens til at "please"?

Tanker og fantasier er toldfrie, og vi er på ingen måde forpligtet til at dele dem med andre, uanset indhold. I din fantasi tillader du dig at "låne" en forestillet kraft fra en af kvindens tidligere elskere/kærester, og bruger så den aggressive kraft til at råkneppe kvinden med, hvilket hun tilsyneladende godt kan lide. Hun siger ganske fornuftigt til dig, at hun gerne vil adskille liderlighed fra kærlighed - hver ting til sin tid - som saglig Preben Hertoft engang udtrykt det: "For meget kærlighed kan ødelægge god sex!". Samlege er i sig selv aggressive handlinger (aggressiv = gå frem mod (ikke at forveksle med vrede)). Kærlighed - hvad det så end er - opfattes ofte som det modsatte af aggressivitet. Fantasien hjælper dig til at give slip på nogen af de bindinger du laver på dig selv via selvværdsproblematikken. Fantasimanden har lov til noget, du ikke rigtigt tillader dig selv.

Jeg håber det forklarede en smule for dig: Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "JALOUSI OG SKINSYGE"